Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen er ikke ene om udråbe 2019 til et “klimaår” for erhvervslivet. Det præger også svarene fra fire branchefolk, som blandt andet også afslører, hvem der fortjener en opsang, og hvad der har overrasket dem mest i forhold til sustainability i året der gik.
Bo Normann Rasmussen, adm. direktør i AP Pension
Hvad synes du er det bedste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– Jeg vil nævne tre ting, som jeg synes er værd at bemærke. På den internationale scene synes jeg, at FN’s generalforsamling i september viste, at der sker en positiv udvikling inden for bæredygtighed. At et land som Rusland nu bakker op om Parisaftalen, og at Indien melder ud, at de vil fordoble deres produktion af grøn energi, er et par eksempler, der giver grund til forsigtig optimisme på klodens vegne.
– Herhjemme i Danmark synes jeg det er værd at fremhæve, at regeringen har meldt klart ud om deres klimaambitioner. Det tegner godt for investeringerne på området.
– Og slutteligt, i forhold til pensionsbranchen, glæder jeg mig over, at AP Pension i 2019 lancerede den første komplette produktlinje der støtter en bæredygtig udvikling.
Hvad er det værste, der er sket på sustainability-området i 2019?
–Det er frygtindgydende at se, når store klimaskabte naturkatastrofer og humanitære kriser folder sig ud. Dem synes jeg desværre vi har set alt for mange af i 2019. Det gør enormt stort indtryk på mig.
Hvad har været den største overraskelse på sustainability-området i 2019?
–På minussiden har FN’s klimarapport vist, at verdens CO2 udledning går den helt gale vej. På plussiden blev jeg positivt overrasket, da Den Europæiske Investeringsbank (EIB) meldte ud, at de fra slutningen af 2021 stopper med at låne penge til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer som olie og gas – og samtidig lover at støtte investeringer i grønne projekter med omkring 7.500 mia. kr.
En ikke uvæsentlig del af vores velstand er bygget på adgangen til billige ressourcer, varer og arbejdskraft
Hvad har været den største skuffelse på sustainability-området i 2019?
– Selvom der var fremskridt på den globale scene, viser de skuffende resultater fra det nyligt afsluttede COP25, at der stadig er lang vej, og også for lang vej, til en global enighed om retning og ambitioner på klimaområdet. Det er en skam, at viljen til at finde fælles fodslag ikke er større.
Hvilket sustainability-emne vil fylde mest i 2020?
– Mon ikke det bliver den grønne omstilling. Til foråret kommer regeringens klimalov og den vil selvfølgelig komme til at sætte dagsordenen på mange måder. Når det så er sagt, så håber jeg også at vi kommer til at diskutere andre vigtige emner som for eksempel sikringen af vores fødevareproduktion, rent drikkevand og ligestilling mellem kønnene.
Hvem har været din største sustainability-inspiration i 2019?
– Jeg vil nævne to. Den første er Mads Nipper fra Grundfos, der bruger sin position til at skubbe på bæredygtighedsagendaen, det synes jeg er virkelig inspirerende. Den anden er Peter Birch Sørensen, som med sin regnemodel kan vise, hvordan vi når målet om 70 procents reduktion i CO2-udledningen i 2030 så omkostningseffekt som muligt.
Hvad er dit største håb for 2020, når det kommer til sustainability?
– Mit håb er, at borgerne i de enkelte lande lægger et stort nok pres på deres regeringer til, at COP26 bliver den succes, COP25 ikke var.
Hvem har brug for en opsang i forhold til sustainability i 2020?
– Jeg vil ikke komme med en opsang, men jeg håber, at vi kommer til at se de rige lande, inklusive os selv i Danmark, tage et større ansvar for at løfte de fattige økonomiers klimaindsatser. Vi er på mange måder privilegerede og en ikke uvæsentlig del af vores velstand er bygget på adgangen til billige ressourcer, varer og arbejdskraft fra netop disse lande. Derfor må vi også være med til at spytte i kassen, når deres klimaindsatser skal finansieres, så dette kan ske hurtigt og effektivt for vores alle sammen skyld.
Annemarie Meisling, Director of Sustainability i Chr. Hansen
Hvad er det bedste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– 2019 blev året hvor bæredygtighed blev folkeligt. Alle tager ansvar. Fra at undgå plastikposer til at stemme på politikere der vil en grøn omstilling.
Hvad er det værste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– Geopolitisk sker der nogle forskydninger, nogle lande går forrest, mens andre desværre ikke påtager sig det lederskab som er nødvendigt.
Hvad har været den største overraskelse på sustainability-området i 2019?
– At der er sket en revolution i børnehøjde. De unge siger fra. De accepterer ikke madspild, plastik og unødige CO2 udledninger.
Fermentering er en af verdens ældste måde at undgå madspild, og det er en af de hotteste tendenser inden for fødevarer
Hvad har været den største skuffelse på sustainability-området i 2019?
–At det ikke går hurtigt nok.
Hvilket sustainability-emne vil fylde mest i 2020?
– Forståelsen for hvad gode bakterier kan gøre for at adressere store globale udfordringer såsom madspild, overforbrug af antibiotika blandt dyr og mennesker, til reduktion af kemiske pesticider i landbrugssektoren. Måske gode bakterier endda kommer til at vise sig som værende nøglen til fremtidens medicin.
Hvem har været din største sustainability-inspiration i 2019?
– Jeg synes også at Selina Juhl har været fantastisk til at sætte madspild på dagsordenen. Thomas Hess-Nielsen, udviklingschef på Aarstiderne, har været fantastisk til at åbne folks øjne for det fermenterede køkken. Fermentering er en af verdens ældste måde at undgå madspild og det er en af de hotteste tendenser inden for fødevarer.
Hvad er dit største håb for 2020, når det kommer til sustainability?
– At vi lytter til de unge og forstår hvad det er for et samfund de vil have at vi efterlader til dem.
Hvem har brug for en opsang i fht. sustainability i 2020?
– Alle der ikke har sat en ambition for hvordan de vil bidrage til Verdensmålene bliver opfyldt i 2030. Vi har travlt.
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri
Foto: Ricky John Molloy
Hvad er det bedste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– Det er den brede politiske opbakning til det ambitiøse klimamål om en reduktion af drivhusgasserne på 70 procent. Nu er der sat et pejlemærke, som har engageret politikerne og via klimapartnerskaberne også erhvervslivet. Det er noget af det mest positive, der er sket i år.
Hvad er det værste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– Det er klimatopmødet, COP25, fordi verdens ledere ikke med større realisme ser den udfordring kloden står over for, men bliver ved med at snakke frem for at handle. Når man ser på de internationale analyser udvikler klimaet sig jo den helt forkerte vej. Så det utroligt, at man i FN-systemet ikke er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger, der er nødvendige.
Hvad har været den største overraskelse på sustainability-området i 2019?
– At den grønne dagsorden vandt over sundhedspolitik og integrationspolitk ved folketingsvalget. Det er den største overraskelse for os som brancheorganisationer, men også for de politikere, der ikke tog højde for den ændring.
Der kom ret markante rapporter fra FN’s ekspertpaneler, som burde få alle andre end Trump til at indse, at vi må gøre noget
Hvad har været den største skuffelse på sustainability-området i 2019?
– Der er vi tilbage ved det internationale samfund, for det handler om den manglende internationale realisme. Jeg synes, der kom ret markante rapporter fra FN’s ekspertpaneler tidligere på året, som burde få alle andre end Trump til at indse, at vi må gøre noget. Det var også en skuffelse, at EU ikke har kunnet få alle medlemslande til at gå ind for, at vi skal være CO2-neutrale i 2050. Vi mangler stadig Polen, som er en storforbruger af kul.
Hvilket sustainability-emne vil fylde mest i 2020?
– Klimadagsordenen og udmøntningen af klimahandlingsplanen vil fylde meget, når de 13 klimapartnerskaber afleverer deres anbefalinger. Det skyldes spillet om, hvad der skal finde vej ind i klimahandlingsplan, spillet om finansiering og den politiske regulering, der skal understøtte realiseringen. Der bliver gadekamp om det, tror jeg.
Hvem har været din største sustainability-inspiration i 2019?
– At Dansk Byggeri er sekretariat for Klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen. Det har været super inspirerende at opleve det kæmpe engagement for alle der er blevet inviteret indenfor og bidrager med forslag og ideer. Jeg har ikke oplevet et lignende engagement og prioritering i forhold til at rydde kalendere i mange år.
Hvad er dit største håb for 2020, når det kommer til sustainability?
– Det er, at vi lykkes med at lave en ambitiøs og realistisk klimahandlingsplan, som vi kan begynde at bruge til at reducere CO2, men også til erhvervsudvikling og til reel miljøpolitik, som kan være en showcase for andre lande.
Hvem har brug for en opsang i forhold til sustainability i 2020?
– Det internationale samfund omkring FN bør have en opsang inden næste COP i Glasgow. Jeg synes også, at dele af centraladministrationen fortjener en opsang, så de indser, at de udfordringer vi kigger ind i kræver handling.
Sofie Hebeltoft, Head of CSR i DFDS
Hvad er det bedste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– Opmærksomheden og ønsket om at gøre en forskel er vokset.
Hvad er det værste, der er sket på sustainability-området i 2019?
– Med den øgede opmærksomhed er der også en øget risiko for at handle og have holdning til ting, der ikke helt er gennemtænkte. Spørgsmålet omkring klima er så komplekst, at det nogle gange kræver mere forklaring og indsigt, end man kan levere på fire linjer – og det er ikke alle steder at man prioritere at sætte sig ind i detaljerne.
Hvad har været den største overraskelse på sustainability-området i 2019?
– Hvor hurtigt dagsordenen om bæredygtighed rykker lige nu.
Hvad har været den største skuffelse på sustainability-området i 2019?
– At de lande med de største udledninger stadig ikke er villige til at forpligte sig til ambitiøse reduktionsmål.
Hvilket sustainability-emne vil fylde mest i 2020?
– CO2-reduktion.
Politikerne skal sikre, at lovgivningen understøtter en reel forandring
Hvem har været din største sustainability-inspiration i 2019?
– Det er svært at sætte navn på, men alle dem, som er villige til at tage et ansvar og gøre noget fordi det er det rigtige.
Hvad er dit største håb for 2020, når det kommer til sustainability?
– At vi alle bliver bedre i 2020, end vi var i 2019, og at vi kommer tættere på at finde konkrete løsninger, som kan reducere CO2 inden for de næste år.
Hvem har brug for en opsang i forhold til sustainability i 2020?
– Politikere og andre der er med til at sætte regler for samfundet. De skal sikre, at lovgivningen understøtter en reel forandring og ikke bare er en mulighed for at sige at ”nu har vi gjort vores”, og så være ligeglad med at problemet flytter til en anden del af verden.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
