Hvad gør en sustainability-rapport til en af landets bedste? Det giver FSR – danske revisorer traditionen tro et indblik i med en ny udgivelse, som led i den årlige prisuddeling CSR Prisen 2020, som finder sted 26. oktober på Børsen i København.
To virksomheder som er enten børsnoteret eller unoteret kan vinde prisen.
I kategorien ikke-børsnoterede virksomheder står kampen mellem sidste års vinder Grundfos og Arla Foods samt PensionDanmark. I den børsnoterede kategori er sidste års vinder A.P. Møller – Mærsk oppe imod Carlsberg, Rockwool og Ørsted.
For alle syv rapporter gælder det, at de fremhæves for at være systematiske og overskuelige med en klar struktur.
Også den konsistente kobling mellem forretningsmodellen og verdensmålene er et plus i de syv rapporter, vurderer dommerpanelet. Det gælder eksempelvis Arla, Grundfos og PensionDanmark, hvoraf sidstnævnte også fremhæves for at omtale dilemmaer, som kobler sig til arbejdet med verdensmålene.
Carlsberg får ros for “italesættelsen af behovet for og eksempler på partnerskaber som et bærende element i rapporten”.
Også Rockwool eksemplificerer klart, hvordan virksomheden positivt kan påvirke og skalere løsninger, der understøtter Verdensmålene, og hvor der er et ansvar for at minimere den potentielt negative indvirkning gennem virksomhedens drift, skriver dommerpanelet.
“Transparent klimarapportering” er et af kriterierne for årets bedømmelse, og for langt de fleste rapporter gælder det, at deres klimamål enten har fået status af Science-Based Targets (Arla, Carlsberg, Ørsted) og/eller, at de arbejder med risikoscenarier i forhold til klimaforandringer via værktøjet TCFD ( Task
Force on Climate-related Financial Disclosures). Det gælder PensionDanmark, A.P. Møller – Mærsk og Ørsted.
Mens Grundfos arbejder på at få sine klimamål godkendt som Science Based Targets, er det ikke på agendaen hos Rockwool endnu, og det er et af de punkter virksomheden bør forbedre sig på, mener dommerpanelet.
I det hele taget lægger dommerne ud over solide og validerede data meget fokus på, at sustainability-rapporterne også inkluderer risici og eventuelt negative påvirkninger eller dilemmaer.
Når dommerpanelet leder efter huller i osten, er det også på de områder, at det fortsat halter for de store virksomheder omend de ligger forrest i feltet.
For Arla gælder det, at dommerpanelet gerne så, “at rapporten havde flere refleksioner og oplysninger med om dataindsamlingen fra andelshavernes gårde i forhold til de nye klimamålsætninger”. Resultaterne af Arlas arbejde med menneskerettigheder i udlandet vil panelet også gerne vide mere om.
Og når det gælder PensionDanmark ønsker panelet mere viden om klimaaftrykket fra de ejendomme, virksomheden ejer og er medejer af. For Ørsteds vedkommende savner panelet, at virksomheden i højere grad “adresserer udfordringer, herunder særligt brug af træbaseret biomasse til energiproduktion”.
Derudover har kritikpunkterne overvejende fokus på, at nogle virksomheder mangler at opdele CO2-rapporteringen for scope 1 og 2 (egne og indirekte udledninger), samt at de skal have mere fokus på CO2-data i scope 3 (leverandørkæden) samt diverse bæredygtighedsdilemmaer, der knytter sig til den.
Læs hele udgivelsen om de syv nominerede rapporter fra FSR – danske revisorer her.
• Carsten Borring, Københavns Fondsbørs/Nasdaq
• Helle Munk Ravnborg, DIIS
• Jacob Fjalland, WWF
• Malene Thiele, Dansk Erhverv
• Michael Albrechtslund, Finansforeningen/CFA Society Denmark
• Nanna Højlund, FH • Niels Ploug, Danmarks Statistik
• Nina Movin, Otto Mønsted
• Sara Krüger Falk, Global Compact Network Denmark
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
