Ændringen i Slagelse Kommune udsprang af et ønske om at minimere unødvendigt bureaukrati og sikre bedre samarbejde på tværs i organisationen med borgeren i centrum. Forandringen startede med et spørgsmål til medarbejderne, om hvem der havde lyst til at være en del af udviklingen og afprøve nye og mere med-ledende struktur, end den hierarkiske, de var vant til. En struktur som har teams og arbejdsfællesskaberne i fokus, for på den måde at kunne reagere og tage beslutninger hurtigere og mere effektivt i kommunen.
Med sociokratiet som inspiration, etablerede Slagelse kommune tre principper, som var vigtige for at kunne arbejde med medledelse i organisationen. Deres teams sammensættes ud fra opgaven, beslutninger tages via samtykke, og at teamet deler ledelsesansvaret.
For at fordele arbejdsopgaverne, fortæller Mette Aagaard, hvordan de har etableret tre roller, som er vigtige i de enkelte teams. Formålsvogteren som sikrer, at der er fokus på den opgave, der skal løses, facilitatoren som sikrer, at alle bliver hørt, samtidig med at der er fremdrift, og sekretæren som sørger for, at alle oplysninger er tilgængelige for teamet.
Ifølge Mette Aagaard er det vigtigt at kunne holde af det uperfekte, for det uperfekte skaber udvikling. I Slagelse kommune har de handlet sig til forandring, og ikke blot ventet til den fuldendte strategi, før de gik i gang. “Hvis vi skulle vente på at vi havde fundet den perfekte model, at vi vidste præcis hvordan strukturerne skulle se ud, (…) så tror jeg simpelthen aldrig, vi var kommet i gang.” fortæller Mette Aagaard.
Mette Aagaard ser, at denne organisationstænkning har en mere bæredygtig tilgang til arbejdspladsen og dens ansatte, hvor der er mere fokus på hvad der er vigtigt i verden, og ikke på at nå først frem hurtigst.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.