– Om du havde givet mig 20 år til at gætte, havde jeg ikke regnet ud, at det ville blive Lars Sandahl, som blev direktør for Dansk Industri.
Sådan lød svaret fra Anders Heide Mortensen, kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver, i Finans-podcasten ‘Bundlinjen’.
I lighed med andre iagttagere er han dog enig i, at Lars Sandahl Sørensen ved, hvad det vil sige at drive en virksomhed.
Han kommer fra en stilling som koncerndirektør i SAS, hvor han bl.a. står i spidsen for virksomhedens udviklings- og transformationsinitiativer samt en række af SAS-gruppens selskaber.
Derudover har han blandt andet erfaring fra forskellige investeringsselskaber og som kommerciel direktør i ISS Group. Lars Sandahl afløser Karsten Dybvad, som fratrådte posten i december 2018 i forbindelse med, at han blev formand for Danske Banks bestyrelse.
SAS-baggrund mere interessant end bæredygtighedsbudskab
I mediernes modtagelse af nyheden om DI’s nye direktør, fokuserede de fleste overskrifter på, at den nye direktør er hentet fra SAS frem for hans udtalelser om bæredygtighed. Det til trods for, at Lars Sandahl straks efter at have udtrykt den obligatoriske glæde over sit nye job, nævnte at bæredygtig vækst er en af hans topprioriteter.
Han peger han nemlig på, at DI i de kommende år har en vigtig opgave med at gå foran inden for innovation og bæredygtig vækst og siger:
– Politikerne har en utrolig vigtig rolle i at skabe de nødvendige rammer og lovgivning. Det er i høj grad virksomhederne, der kan skabe de konkrete, innovative bæredygtige løsninger, der er stor efterspørgsel efter såvel i Danmark som i resten af verden. Danmark har et enestående udgangspunkt, og det bliver en af DI’s største prioriteter i de kommende år at bidrage til at realisere det potentiale globalt, siger Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.
Også DI’s formand, adm. direktør i COWI, Lars-Peter Søbye, fremhæver vigtigheden af bæredygtighed i virksomhedsdriften.
– DI spiller en helt afgørende rolle i at skabe bæredygtig vækst, job og velstand i Danmark, siger han blandt andet i meddelelsen.
Hvad “bæredygtig vækst” præcist vil sige, fremgår dog ikke af pressemeddelelsen.
Strategiskifte fra “vækst” til “bæredygtig vækst”
Det peger på noget af et skifte i erhvervsorganisationens strategi, eller i hvert fald dens signaler udadtil, at formålet nu er at sikre bæredygtige løsninger til gavn for Danmark og resten af verden. Ved forrige direktørskifte var fokus nemlig mere snævert på at fremme erhvervslivets interesser.
Da Lars Sandahl Sørensens forgænger tiltrådte stillingen i 2010, var daværende DI-formand, adm. direktør Jesper Møllers kommentar, at Karsten Dybvad “har de kompetencer, der skal til for at lede DI ind i det nye årti og føre an i kampen for vækst og bedre rammevilkår for erhvervslivet”.
Ingen påstår, at omstillingen til bæredygtige forreningsmodeller er nem. Og med det in mente, er den nye direktør måske godt rustet til at vise vejen for danske virksomheder. I hvert fald siger han i et interview fra 2015, at: “de allerbedste er dem, der får det ene nederlag efter det andet – men formår at rejse sig igen. Det er dem, som bliver verdensmestre”
Når det gælder nuværende initiativer inden for “bæredygtig vækst”, kører DI blandt andet projektet ”FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning”. Det løber fra 2017 til 2020 og er støttet af Industriens Fond med 5,25 mio. kr. Projektet har til formål at give danske virksomheder indsigt, inspiration og værktøjer til at arbejde strategisk med verdensmålene og omsætte dem til forretning og flere danske arbejdspladser.
Lars Sandahl Sørensen tiltræder sit nye job i midten af august.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
