Lanceringen af en CO2-neutral målsætning for 2030 er med til at trække Novo Nordisk CEO Lars Fruergaard Jørgensen helt op i førerfeltet af ‘CEO Superbrands 2019’, som Infomedia offentliggør for syvende gang på baggrund af omtaler i redaktionelle medier og et ekspertpanel (se hele listen længere nede i artiklen).
“Årets helt store tema i medierne blev bæredygtighed, og en håndfuld danske topchefer var med til at sætte dagsordenen”, konstaterer Thomas Vejlemand CEO for Infomedia i rapporten.
Af samme årsag har Infomedia derfor sat fokus på de CEOs, som har været mest synlig i forhold til bæredygtighedsagendaen med indekstal fra 0 til 100.
Også her klarer Novo-topchefen sig godt og opnår en andenplads. Men med et synlighedsindeks på 49 er der stadig langt til førstepladsen, som Ørsteds CEO Henrik Poulsen komfortabelt indtager med en topscorer på 100.
Henrik Poulsen er desuden på andenpladsen, når det gælder den samlede liste over CEO Superbrands i 2019.
De generelle medieomtaler vedrørende ham har i høj grad handlet om salget af Radius. Det satte politikerne en stopper for i starten af året, men eldistributionsforretningen fik i efteråret endelig en ny ejer i form af SEAS-NVE.
“Selvom forløbet bød på noget kritik af Ørsted i medierne, kom Poulsen godt ud af affæren”, skriver Infomedia.
I 2019 markerede Henrik Poulsen sig blandt andet med en kronik i Berlingske, som han var afsender på sammen med professor i klimaforandringer, Sebastian H. Mernild, med budskabet “Vi
må og skal omstille hurtigere fra sort til grøn energi” (Berlingske, 27. januar 2019).
Senere på året blev Poulsen formand for klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren og har i det hele taget markeret sig med holdninger og tiltag i forhold til den grønne omstilling, skriver Infomedia.
Også Lars Fruergaard Jørgensen er gået til tasterne med en kronik i Børsen, som omhandlede Novo Nordisks samfundsansvar i forbindelse med arbejdet for at sikre insulin til fattige amerikanere. Han trak desuden overskrifter med budskabet ”Novo-topchef: Giganter skal gå forrest i klimakampen” i Berlingske.
Topchefen for Chr. Hansen, der i 2019 blev kåret som ‘verdens mest bæredygtige virksomhed‘ af Corporate Knights, skal man helt ned på en 15. plads for at finde på listen.
Det skyldes, at “Graber ikke på samme niveau som Poulsen, Fruergaard og Skou (top-3 CEOs s. 39) er gået til medierne med sine bæredygtige budskaber, hvorfor vi ser dette mismatch mellem handling og synlighed”, skriver Infomedia.
Til Sustain Report har Mauricio Graber dog blandt andet fortalt om, hvordan han arbejder med bæredygtig ledelse og vigtigheden af at prioritere diversitet blandt medarbejderne, og at diversitetsmål er knyttet til ledelsens bonus
Top-20 CEOs med mest omtale i forbindelse med bæredygtighed
Metode: Synlighedsindekset er udregnet på baggrund af Infomedias Global Goals Explorer, der giver real-time indsigt i omtaler af bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål. For hver CEO er udregnet et synlighedsindeks, som er et indekstal mellem 0 og 100, hvor 100 gives til den mest synlige CEO i medierne på bæredygtighedsagendaen i 2019.
Top 5 er domineret af “grønne” selskaber
Også i den generelle liste over CEO Superbrands er der et udpræget grønt aftryk i top 5 med selskaber, som satser på teknologier, der er afgørende for den grønne omstilling.
For Novo Nordisk gælder det grønne aftryk primært 2030-strategien ‘Circular for Zero’, men klimapartnerskabet for Lifescience og biotek, som Fruergaard er formand for, er muligvis på vej med biotekkens svar på vindmølleeventyret.
Henrik Poulsen fra Ørsted indtager andenpladsen og derudover finder man sidste års CEO Superbrand 2018, Mads Nipper, som især fik æren for sine budskaber om bæredygtighed. Også i 2019 gør han sig bemærket med budskaber om bæredygtighed og samfundsansvar.
På en fjerdeplads får Nipper selskab af Danfoss’ Kim Fausing, som har taget et stort spring fra sidste års 13. plads. “Med sit udprægede fokus på grøn omstilling og bæredygtig teknologi har han vundet journalisternes gunst på få år,” lyder det i Infomedias analyse.
Klimaforandringerne bliver desuden nævnt som en af årsagerne til, at Danfoss står stærkt, fordi “der er brug for teknologi og løsninger i forhold til energieffektivitet, sektorkobling samt elektrificering og grøn energi”, som Kim Fausing siger i en pressemeddelelse om årsresultatet.
Først i 2020 har Danfoss dog for alvor sat turbo på konkrete udmeldinger om at blive CO2-neutral i 2030 samt en målsætning om at tre ud af ti ledere skal være kvinder i 2025, hvilket kræver at 50 pct. flere kvinder kommer til tops i Danfoss.
I top 5 er det kun Jyske Banks CEO Anders Dam, som ikke har gjort sig bemærket i forhold til bæredygtighed. I modsætning til mange af sine kollegaer i finansverdenen, såsom Danske Bank, har han overvejende forholdt sig tavs om populære emner som grønne lån og obligationer eller mål for diversitet.
I sin analyse kalder Infomedia fraværet af agendaen om bæredygtighed og verdensmål i Dams kommunikation for “bemærkelsesværdigt” og tilføjer, at “agendaen omkring FN’s 17 verdensmål fyldte for alvor i medierne i 2019, og det gik fint i tråd med den kommunikative linje, som både Lars Fruergaard Jørgensen, Henrik Poulsen, Mads Nipper og Kim Fausing allerede etablerede i 2017/18”.
Anders Dam er dog ikke alene om at prioritere andre budskaber over bæredygtighed.
Cirka en fjerdedel af de 40 CEOs indgår ikke i debatten om bæredygtighed i medierne, ifølge Infomedia.
Selvom A. P. Møller – Mærsk også i 2019 har være i fokus på grund af investeringer i den grønne omstilling, er det ikke nødvendigvis en adgangsbillet til gode omtaler.
Topchef Søren Skou går falder nemlig fra sidste års 3. plads til en 7. plads. Det skyldes et fokus på de mindre positive forretningsmæssige resultater, ifølge Infomedia.
Top-20 CEOs i redaktionelle medier
Metode: Analysen tager udgangspunkt i 40 CEOs. Disse CEOs er baseret på virksomheder i C25-indekset (2019) og suppleret med virksomheder øverst på Børsens Top 1000 danske virksomheder (2019).
Hele rapporten CEO Superbrands 2019 kan downloades her mod afgivelse af email.
Forsiden lige nu:
Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.
Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.
OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
