I alt 67 store danske virksomheder har indsendt deres sustainability-rapporter til bedømmelse i håb om at komme i betragtning til CSR Prisen 2020.
Det tal inkluderer 17 virksomheder med over 250 medarbejdere, som fulgt opfordringen til at indsende deres rapport, selvom de ikke indgår i de 50 virksomheder, der var valgt på forhånd. Det er et nyt element for prisuddelingen, som sidste år fejrede sit 25 års jubilæum med Mærsk og Grundfos på sejrsskamlen.
50 af de i alt 67 virksomheder er nu er gået videre i en af de første udskilningsforløb frem mod prisoverrækkelsen 26. oktober.
17 er “dumpet”. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen fra FSR – danske revisorer, hvilke af virksomhederne på listen, der er gået videre. Hele listen ses nederst i artiklen.
– Jeg er glad for at se, at vi har en så stor pulje af rapporter, der skal vurderes nærmere her efter første indledende runde. Det vidner om, at kvaliteten i danske virksomheder rapporter og interessen for værdiskabende rapportering er støt stigende. De 17 virksomheder, der ikke er gået videre i forløbet, er dumpet på for mange mangler i de tekniske indholdskrav under CSR Prisens tre hovedkriterier, siger Birgitte Mogensen, som er formand for Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed i FSR – danske revisorer i pressemeddelelsen.
I år indgår som noget nyt i de tre kriterier for prisen, at sustainability-rapporten har en “transparent klimarapportering”. Det er nemlig et område, som halter gevaldigt for danske virksomheder. De største danske virksomheder rapporterer nemlig så “uensartet” om klima, at det ikke er muligt at lave sammenligninger på tværs. ifølge en undersøgelse fra FSR – danske revisorer fra tidligere i år.
Dermed kan en virksomhed som Ørsted ligge lunt i svinget på grund af sin grundige rapportering, der blandt andet inkluderer faktorerne inden for TCFD (Task-force on Climate-related Disclosures). Noget som kun gælder for 18 pct. af de deltagende virksomheders rapporter.
Sådan rapporterer de 67 virksomheder
I tallene indgår de 67 rapporter, hvoraf 30 er fra børsnoterede virksomheder og 37 fra unoterede virksomheder.
87% af den samlede pulje virksomheder indgår med en særskilt rapport om bæredygtighed. For de øvrige er det en del af ledelsesberetningen i årsrapporten.
79% af den samlede pulje virksomheder er medlemmer af FN’s Global Compact og rapporten til vurdering udgør deres Communication on Progress.
Alle har mål eller målsætninger, og 94% af den samlede pulje virksomheder omtaler Verdensmålene.
97% af den samlede pulje virksomheder har nøgletal med, og 70% angiver i større eller mindre grad detaljer for opgørelse af data.
27% af den samlede pulje virksomheder har en revisorerklæring dækkende hele eller dele af rapporten.
Alle omtaler klima, og 78% af den samlede pulje virksomheder oplyser om CO2-tal.
28% af den samlede pulje virksomheder omtaler Science-Based Targets (SBT).
18% af den samlede pulje virksomheder omtaler Task-force on Climate-related Disclosures (TCFD).
De 67 virksomheder der er til vurdering til CSR Prisen 2020
30 store børsnoterede virksomheder
• A. P. Møller-Mærsk
• BetterCollective
• Carlsberg
• Coloplast
• Danske Bank
• Demant
• DFDS
• DS Norden
• DSV
• FLSmidth
csr prisen 2020
virksomheder til vurdering
• Gabriel
• GN Store Nord
• ISS
• Jyske Bank
• Lundbeck
• MaerskDrilling
• Netcompany
• NKT
• Novo Nordisk
• Novozymes
• Pandora
• Per Aarsleff
• Rockwool International
• Schouw & Co.
• Solar
• Spar Nord Bank
• TopDanmark
• Tryg
• Vestas
• Ørsted
37 store unoterede virksomheder
• Arla
• ATP
• Berendsen
• Bestseller
• Coop
• Dagrofa
• Danfoss
• Danish Agro
• Danish Crown
• DLG
• Ecco
• Ege Group
• Egmont
csr prisen 2020
virksomheder til vurdering
• Falck
• Goodvalley
• Grundfos
• Haldor Topsøe
• Jysk
• Lego
• Louis Poulsen
• Merkur Andelskasse
• MHI Vestas Offshore Wind
• Monjasa
• Nykredit
• Palsgaard
• PensionDanmark
• PFA
• Rambøll
• Salling Group
• Samsøe Samsøe
• Semler
• Stark
• TDC
• Toms
• USTC
• Velliv
• Velux
CSR Prisens tre hovedkriterier
Relevant og væsentlig:
Her vurderes det, om rapporten udmærker sig ved klart at introducere virksomhedens formål, forretningsmodel og rolle i verden. Vi ser på, om virksomhedens bæredygtighedsstrategi er klart beskrevet med mål / målsætninger, kobling til FN’s verdensmål og forankring i organisationen. Vi ser også efter, om virksomheden argumenterer for valg af væsentlige bæredygtighedsforhold, samt om CSR-risici, -muligheder og håndtering af disse er belyst.
Brugbar og troværdig:
Her vurderes det, om virksomhedens rapporteringsskik og regnskabspraksis udmærker sig: Vi ser på, om der er en klar beskrivelse af rapportens afgrænsning i forhold til, hvilke dele af virksomheden / værdikæden rapporten dækker, samt om virksomhedens positive og negative påvirkninger, udfordringer og dilemmaer forklares. Vi ser også på præsentationen af performance data inden for bæredygtighed / ESG, herunder om udviklingen i data over flere år fremgår, om data understøtter de strategiske prioriteter, samt om data præsenteres overskueligt; eventuelt i en samlet oversigt. Vi ser også efter beskrivelser af væsentlige positive og negative udviklinger i data, en informativ regnskabspraksis for data, samt en eventuel revisorerklæring.
Transparent klimarapportering:
Her vurderes det, om virksomhedens rapportering om klima udmærker sig ved klart at introducere klimaudfordringens betydning for virksomheden og dens egen klimapåvirkning. Vi ser på præsentationen af det strategiske arbejde med klima, herunder kort- og langsigtede mål / målsætninger, samt eventuel omtale af arbejdet med science-based targets og TCFD. Vi ser også efter, om der er beskrivelser af virksomhedens konkrete arbejde med klima i forhold til egne produkter, ydelser og reduktionstiltag, samt tiltag i virksomhedens værdikæde / branche. Brug af standardiserede opgørelser for CO2-udledninger og andre performance data inden for klima og energi, herunder om udviklingen i data over flere år fremgår, om data understøtter det strategiske klimaarbejde, samt om væsentlige udviklinger i data beskrives, ser vi også på.
Om processen
Hver af de 50 rapporter bliver hen over sommeren vurderet af to uafhængige medarbejdere fra henholdsvis Beierholm, Deloitte, EY, KPMG og PwC, hvorefter vurderingerne sammenstilles, og de rapporter, der scorer højest, går videre til dommerpanelet. Dommerpanelet samles i begyndelsen af september for at træffe beslutning om hvilke virksomheder, der skal nomineres til CSR Prisen 2020, og som skal inviteres til et møde med dommerpanelet. Efter de nominerede virksomheders møde med dommerpanelet træffes den endelige beslutning om hvem, der skal vinde dette års priser.
