I fredags modtag ledelsen på landets universiteter et åbent brev, der opfordrer til ambitiøs klimahandling. I brevet, som nu hastigt nærmer sig 700 underskrifter, opfordrer danske forskere til, at der omgående bliver udviklet og implementeret nogle tiltag, der drastisk reducerer universiteternes CO2-udledning.
600 DANSKE FORSKERE VIL HAVE KLIMAHANDLING NU
Science Report har bedt landets otte universiteter kommentere på brevet og svare på, hvorvidt det har givet universitetsledelsen anledning til at overveje de opfordringer, forskerne kommer med.
Imens de fleste universiteter enten nøjes med at byde forskernes initiativ velkommen eller helt afventer at kommentere på brevet, er meldingen en anden fra især Danmarks Tekniske Universitet.
– Jeg er helt enig i, at universiteterne skal gå foran og eksemplificere, hvad man kan gøre og vise vejen, lyder det fra universitetsdirektør Claus Nielsen, som efterfølgende siger;
– Men der er ikke nogen af de initiativer, der nævnes, vi ikke allerede er i gang med eller har været i gang med igennem flere år. Så opfordringen i brevet ligger helt i tråd med vores arbejde i forhold til, hvor vi sætter et klimaaftryk.
Pas på med kontraproduktive mål
I brevet opfordrer forskerne til, at universiteterne udvikler ”en ambitiøs og langsigtet klimapolitik” ved at (1) begrænse flyrejser og støtte klimavenlige transportformer, (2) reducere energiforbrug, (3) investere i teknologier, der muliggør fjerndeltagelse ved internationale konferencer, (4) prioritere bæredygtige tilbud i kantiner og (5) øge kildesortering.
– Vi er i gang med kildesortering, der er krav til kantinerne, og der er masser af investeringer i energiforberedende tiltag, pointerer Claus Nielsen fra DTU.
Hvad angår flyrejser og dermed forskeres mulighed for at være fysisk tilstede ved internationale konferencer, er han dog mere forbeholden:
– Selvfølgelig skal man kigge på flyrejser, men man skal også være åben overfor, at hvis det er rigtigt at tage til en konference, så skal vi ikke adfærdsregulere. Vi skal passe på med ikke at sætte nogle mål, som er kontraproduktive for dét mål, vi som universitet er sat i verden for. Meget teknisk forskning kræver et højt energiforbrug, men teknisk forskning er samtidig med til at udvikle fremtidens energiløsninger, siger universitetsdirektøren, og tilføjer;
– Dermed ikke sagt, at der ikke har været overflødige flyrejser. Alene det, at det kan være billigere at flyve til London end at tage toget til Aarhus, giver en kæmpe udfordring i forhold til den måde, vi transporterer os på, anerkender han.
Grønt regnskab
Derudover henviser han til, at DTU både har en bæredygtighedspolitik og et grønt regnskab i årsrapporten, der redegør for universitetets bæredygtighedstiltag, og hvor CO2-aftrykket er opgjort.
– I og med, at vi kender vores klimaaftryk, kan vi også arbejde med vores ressourceforbrug, siger Claus Nielsen.
Adspurgt, om DTU i så fald kunne gøre mere for at kommunikere og gøre forskere, og andre interesserede, opmærksomme på arbejdet med bæredygtighedstiltagene, lyder svaret;
– Vi er mere til den praktiske handling, end til at udstille den. Den største indsats sker dybest set i forskningsmiljøerne, ved innovation af nye teknologiske løsninger og i formidlingen af vores viden om bæredygtige teknologier og klimatilpasning.
DTU’s grundlæggende synspunkt er, at bæredygtighed rækker meget vidt og i virkeligheden skal være indgribende i alt, hvad universitetet foretager sig, siger han.
– Om det så er i tilrettelæggelse af og udformningen af vore uddannelser, måder og standarder efter hvilke, vi bygger og renoverer, hvordan vi affaldssorterer, eller hvordan vi laver sluk-lyset-kampagner, cykel-til-arbejde kampagner osv., påpeger han.
Grøn Campus KU
Fra Københavns Universitet henviser vicedirektør Jasper Steen Winkel ligeledes til, at universitetet er i fuld sving og allerede har vedtaget bæredygtighedsplanen ”Grøn Campus”.
Med den har KU defineret syv indsatsområder på klimafronten, som universitetet vil arbejde med frem mod 2020. De syv områder fokuserer på universitetets indkøb, byggeri og vedligeholdelse, adfærd, it og kommunikation, samt transport og en miljøbevidst drift.
Det betyder blandt andet, at Københavns Universitet vil reducere energiforbruget med 50 procent pr. årsværk i 2020 i forhold til 2006, ifølge planen.
På transportområdet er den store klimasynder, de internationale flyrejser, beskriver universitetet, men erkender samtidig, at “tilbud om velfungerende og lettilgængelige virtuelle kommunikationsløsninger kan stimulere til flere møder uden rejser, men disse tilbud eksisterer kun i begrænset grad på KU i dag”.
De seks andre
Hos de øvrige af landets universiteter forholder man sig mere afventende med konkrete kommentarer til, hvorvidt man vil tage forskernes forslag op til overvejelse.
Aarhus Universitet mener, at det er “et prisværdigt initiativ fra forskernes side”, siger universitetsdirektøren Arnold Boon:
– Det er kun rimeligt, at vi som institution også tager ansvar for påvirkning af klimaet. Det er et emne, vi allerede har tænkt ind på forskellige områder fx bæredygtigt byggeri og energiforbrug, men vi kan og skal helt sikkert gøre langt mere, mener han.
På Aalborg Universitet har universitetsdirektør Antonino Castrone ”noteret sig henvendelsen”, lyder det:
– Vi tager det åbne brev som et relevant indspark i klimadebatten. Vi har i flere år været opmærksomme på vores CO2-udledning. For eksempel bliver vores bygninger løbende mere og mere klimavenlige i forhold til den mængde energi, de bruger til at varme rummet op, siger Antonino Castrone.
Fra Roskilde Universitet siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, at ”det er en vigtig diskussion, og der vil nu pågå en dialog om eventuelle. tiltag”.
Også Copenhagen Business School oplyser, at ”emnet er planlagt til drøftelse på et af de førstkommende direktionsmøder på CBS”, og har derfor ikke yderligere kommentarer forinden.
Hverken Syddansk Universitet eller IT-Universitetet har kommentarer til brevet på nuværende tidspunkt.
Forsiden lige nu:
Nyt nationalt forskningscenter skal sikre den bedste start på livet
BEVILLING. Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden opretter et nyt tværfagligt forskningscenter med særlig fokus på de mindste børn. I centerets arbejde skal forskning og praksis gå hånd i hånd med henblik på at styrke indsatsen for at sikre de små børns trivsel.
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Seneste artikler:
Fagligt opgør om vækstmarked for bæredygtighedsrapporter
De store revisionshuse og en række selvstændige rådgivere er blandt aktørerne, som med implementeringen af CSRD er klar til at bistå virksomheder med bæredygtighedsrapporter og væsentlighedsvurdering.
Salling Group sænker priser og fordobler mål for plantebaserede varer
Lavere priser, større sortiment af plantebaserede varer og styrket markedsføring. Salling Group vil styrke sin markedsposition indenfor plantebaserede varer og fordoble omsætningen inden udgangen af 2025.
15 nye solcelleparker skal producere grøn strøm til virksomheder og borgere
Andel og Better Energy vil i partnerskab lave solcelleparker med en samlet kapacitet svarende til 1,3 millioner danskeres elforbrug. Store dele af strømmen skal sælges på langtidskontrakter til virksomheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
