Regeringen har fremlagt en ny forskningsstrategi, hvor fangst, lagring og anvendelse af CO2 udgør en grundsøjle.
Det er en klog prioritet, selvom teknologien stadig mangler at bevise sit værd i stor skala, mener Philip Loldrup Fosbøl, kemiingeniør og lektor ved Danmarks Tekniske Universitet.
– Det er fantastisk, at de har indset, at CO2-lagring er centralt for at nå i hus med nul udledning og negativ udledning. Men jeg kan godt være bekymret for mængden af midler. Til forskning og teknologi er det ikke meget med 750 millioner fordelt på fire områder, siger Philip Loldrup Fosbøl.
Han forsker i effektive metoder til absorbering af CO2 og har specialiseret sig i industriel CO2-fjernelse ved DTU’s Institut for Kemiteknik.
I regeringens nye grønne forskningsstrategi skal pengene fordeles mellem fire indsatser. Foruden fangst af CO2 skal Power-to-X, miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion samt genanvendelse og reduktion af plastaffald prioriteres i 2021.
Indsatsen skal sikre, at Danmark får reduceret udledningen af ozonskadelige drivhusgasser med 70 procent inden 2030 og nulstillet helt inden 2050. Det kræver blandt andet, at Danmark kan “udvikle omkostningseffektive løsninger til fangst og lagring af CO2.”
CCS-teknologi renser atmosfæren
Ifølge ham er det et nødvendigt skridt på vejen mod et bedre klima, når regeringen vil investere målrettet i forskning og udvikling af Carbon Caption and Storage (CCS). CCS-teknologi er nemlig et centralt værktøj til at rense luften og fjerne forureningen fra de sidste mange årtiers industrielle svineri.
– Lige nu udleder en dansker cirka ni tons CO2 om året. Det svarer til vægten af ni personbiler. Én ting er at reducere, så det i fremtiden ikke hedder ni men nærmere ét eller et halvt ton. Der er stadig ikke plads i atmosfæren. Så vi bliver nødt til at tænke kreativt omkring CO2-lagring, siger Philip Loldrup Fosbøl.
Det er vigtigt ikke blot at investere i forskning men også rent faktisk gå ud og putte CO2 i undergrunden. Teknologien bør også bredes ud fra for eksempel kulanlæg til grønne industrier som biogas, hvis Danmark nogensinde skal blive en neutral udleder, understreger han og fortsætter:
– Det er oplagt at tage det fra en grøn kilde. Hos Amager Ressourcecenter har en stor del af deres CO2 en biologisk oprindelse. Det er kun en lille del sort afbrænding, der kommer fra plast. Hvis man lagrer en stor del af deres CO2 i undergrunden, kan det faktisk give en negativ udledningseffekt.
Penge til industrien er nødvendig
I Philip Loldrup Fosbøls optik er det bedst at spille på to heste i den nye forskningsstrategi: Stor-skala fjernelse af CO2 ude i industrien og investering i nye og alternative teknologier.
– I dag er det ikke favorabelt og nogle gange endda ulovligt at fjerne CO2. Politikerne må lave gode økonomiske hjælpestrukturer til for eksempel affalds- og forbrændingsanlæg, der skal af med deres affald, siger han.
– Det vil være godt at lave en slags statslig infrastruktur, der sørger for transport fra udledere til dem, der gerne vil modtage noget CO2. Vi har jo transport af strøm i dag. Det køber man via. Energinet.
Hvis Amager Ressourcecenter vil af med den halve million tons CO2, de har plads til opbevare, så skal de vide, at der er en aftager på markedet, uddyber han.
Rent geografisk er Nordsøen et oplagt sted at lagre overskydende CO2. Danmark har generelt god kapacitet i undergrunden både til lands og vands. Potentialet lyder på 22 milliarder tons, ifølge regeringens strategi. Derfor kan vi også på sigt gøre det til en forretning at opbevare den klimaskadelige gasart for nabolande som Tyskland, understreger Philip Loldrup Fosbøl.
Forskningscenter frem for spredte projekter
På Danmarks Tekniske Universitet arbejder forskere kreativt med at udvikle nye teknologier til at fjerne CO2-affald. Metoderne tæller alt fra udfrysning af CO2 over overfladebindinger til algesupper, som CO2’en bobles igennem.
I tillæg skal der snart oprettes storskala anlæg rundt omkring i landet. Alt dette kræver ekstra funding. Philip Loldrup Fosbøl frygter dog, at de nye øremærkede forskningsmidler har begrænset effekt, hvis de spredes for meget ud på diverse små projekter.
– Man kunne have afsat 400 millioner alene til missionen om CO2-lagring. Jeg er bange for, at der bliver for mange om kagen, så alle kan føle, at de fik lidt af den grønne pulje, fortæller han.
Selvom det efter hans mening er en god ide at sørge for forskningsudvikling på mere end ét universitet, så er risikoen, at pengene udvandes.
– Det havde været godt, hvis man lavede et stort CO2-forskningscenter. Ligesom Norge, der har en aktiv CO2-politik og omfattende testanlæg. Så sikrer man samarbejde og undgår mange individuelle tråde, der ikke tilsammen danner et stærkt reb, siger han.
Power-to-X stadig ikke rentabelt
Regeringen har fokus på støtte til omkostningslave teknologier. Fornuftigt mener Philip Loldrup Fosbøl, eftersom høje priser på henholdsvis CCS og DACS (Direct Air Capture) udgør en hæmsko i industrien. Han vurderer, at regeringen med den rette forskningsinvestering kan reducere energiforbruget på omdannelse af CO2 med en fjerdedel.
Særligt vigtigt er det at få sænket prisen på Power-to-X, hvor el omdannes til en grøn udgave af benzin eller olie.
– Power-to-X er en teknologi, hvor man tager CO2 og brint og omdanner det til et nyt materiale. Men CO2 rangerer lavt på den kemiske energistige. Det er skrald, og der skal puttes en masse energi i, for at man kan genbruge det. Teknologien er virkelig energislugende, fordi der skal bruges meget strøm og brint, fortæller Philip Loldrup Fosbøl.
Forskningsstrategiens anden søjle beror netop på investering i grønne brændstoffer til transport og industri. Problemet anno 2020 er, at Power-to-X er et meget dyrt middel til omdannelse af CO2.
– Udfordringen i fremtiden bliver at få folk til at betale for det. Lad os sige, at det kan koste helt ned til 500 kroner at fjerne et ton CO2, men hele 3000 kroner at lave det om til grønne brændstoffer. Prisen på strøm må ned, forklarer Philip Loldrup Fosbøl.
Regeringens skøn er realistisk
I den nye forskningsstrategi skønnes det, at der i perioden 2030-2040 vil kunne lagres og anvendes mellem fire og ni millioner tons af Danmarks samlede CO2-udledning. Et meget realistisk bud, såfremt reduktionspotentialet gælder for hele perioden, ifølge Philip Loldrup Fosbøl. Men det kræver handling fra regeringens side nu.
Han vurderer, at man vil kunne skære godt en halv million årligt i 2025 og 2026, og at det kan stige til to-tre millioner i 2029 og 2030. Selv med verdens mest veludviklede CCS-teknik vil det dog kræve en kollektiv indsats blandt alle danskere at nå en klima positiv effekt.
– Gennemsnitstemperaturen for jorden er allerede steget cirka én grad. Hvis vi handler hurtigt, så kan vi begrænse den til kun en halv grads yderligere stigning. Men CCS kan ikke stå alene. Alle folk skal tænke over, hvilken bil de kører i, hvilket materiale deres huse bygges af, og hvordan de sorterer deres affald, siger Philip Loldrup Fosbøl.
– Først når alt det er gjort, kan vi begynde at støvsuge atmosfæren og effektivt fjerne CO2. Da kan vi gå fra et dårligt klima til et nogenlunde klima, afslutter han.
