Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Fintech start-up betaler unge for at investere bæredygtigt

Med støtte fra sin partner Nordnet, hjælper MakeImpact unge med at investere bæredygtigt.

Et nyt samarbejde mellem investeringsapp’en MakeImpact og investeringsplatformen Nordnet skal øge unges interesse i at fremme bæredygtig udvikling ved at købe aktier i virksomheder, som bakker op om verdensmålene.

Varan Pathmanathan står sammen med sin medstifter Christopher Trunk Black og et team af frivillige bag MakeImpact, som kun stifternes egne penge samt et større InnoBooster-legat fra Innovationsfonden finansierer.

Han er klar over, at investering nok ikke står øverst på listen over, hvad deres målgruppe på unge mellem 18 og 28 foretrækker at bruge penge på.

– Vi vil gerne skabe en god start for de brugere, som ikke har investeret før. Nordnet har derfor gjort det økonomisk muligt for os at kunne hjælpe dem i gang med at investere, hvorfor vi oprettede siden Freestock.dk hvor folk kan skrive sig op og få muligheden for at få et beløb, som vil kunne bruges til at købe deres første aktie igennem vores app via Nordnet, siger Varan Pathmanathan, som ikke oplyser de nøjagtige beløb.

– Det giver brugerne forståelse af, at det ikke er så svært at investere, og så kan det være, at de tænker “lad mig prøve det”, tilføjer han.

Varan Pathmanathan har ni års erfaring indenfor investment banking fra blandt andet Danske Bank, Saxo Bank og Capital Market Partners. Men den baggrund forberedte ham ikke på bankernes modvilje over for ideen om, at gøre MakeImpact til bindeleddet mellem dem og unge førstegangs investorer.

– 88 procent af generation Z bekymrer sig om planeten og bæredygtighed, så vi mener, at der er en ny type forbrugere på vej, som vil investere bæredygtigt, men bankerne mente ikke, at markedet var stort nok endnu. Jeg havde nok for høje forhåbninger til bankerne, men nu er vi blevet klogere og bygger vores platform direkte til brugerne.

Dem er der cirka 1.500 af i øjeblikket, og de kan matche deres præferencer i forhold til bestemte verdensmål med virksomheder, som bakker op om dem. Når de beslutter sig for at investere i en given virksomhed, trykker de på den, hvorefter investeringsplatformen Nordnet åbner op.

Det tjener MakeImpact et beløb på per lead, eller investor, app’en genererer. Ideen er at få såvel flere investeringsplatforme som sponsorer ombord, ligesom MakeImpact har indgået en aftale med svenske Tink om at visualisere bæredygtigheden af en aktieportefølje baseret på de verdensmål, den støtter.

– Jeg forstår godt, at nogle siger, at de unge ikke tjener nogen penge og derfor ikke er så interessante i forhold til investeringer. Men tænk lige over, at selvom de ikke tjener penge i dag, komme de til det. For mange af dem er højtuddannede og vil få gode lønninger.

Til gengæld har unge forbrugere også ry for at være illoyale, så er de ikke svære at holde på både for jer og jeres partnere?

– Jo, derfor handler det om at skabe tillid og transparens og at man hele tiden er klar over, hvad den målgruppe søger, så vi kan skabe et behov for de ydelser, vi har.

Det vil MakeImpact sikre sig ved at skabe et fællesskab, som bygger på, at man via app’en kan uddanne sig, med egenproduceret samt andres indhold om bæredygtighed, at man kan holde sig opdateret om nyheder relateret til bæredygtige investeringer samt matche og tracke sine investeringer i forhold til bæredygtighed. På sigt bliver det en betalingsapp, som “er billigere end Netflix”. De potentielt mange små indtægtsstrømme kan på sigt blive store, hvis den engelsksprogede app lykkes med at komme ud over landets grænser, forklarer Varan Pathmanathan om forretningsmodellen.

Det fællesskab giver sig også udtryk i kontoret i Nordvest, hvor +30 unge med mere end 18 forskellige nationaliteter, hvoraf 63 procent er kvinder, arbejder gratis for MakeImpact.

– Fremtidens medarbejdere efterspørger karriere, fællesskab og purpose, ifølge Harvard Business Review. De tre ting arbejder vi meget med. For i min generation, jeg er 33 år, forbinder vi en succesfuld karriere med penge, men for de unge er det udvikling, som er lig med karriere. Det får de masser af hos os i kraft af vores erfaring, netværk og det ansvar, de får lov at få, om de er her tre uger eller tre måneder, siger Varan Pathmanathan.

Det lyder som gig economy uden løn, og det får jo meget kritik – hvad mener du om det?

– Gig economy får mange tæsk, men dem der er generation Z tænker sådan. Den generation kommer ikke til at eje, så meget eller at have så høje lån, som os. Af samme grund mener jeg, at pensionsområdet er i opbrud. Hvorfor betale ind til en ordning, man måske kun når at bruge i 10 år? Måske kan vi i stedet hjælpe de unge med at investere deres penge langsigtet på en bæredygtig måde, så de stadig får et højere udbytte, end hvis deres penge bare står på en konto, siger Varan Pathmanathan.

Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt

I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder

Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.