Når virksomheder fortæller om deres indsats på bæredygtighedsområdet, har de tendens til at overdrive.
Det mener fire ud af ti danskere i undersøgelsen Bæredygtighedsbarometret, som kommunikationsbureauet Advice står bag for tredje år i træk. Særligt de unge er skeptiske. Blandt de 18-34-årige mener hver anden, at virksomhederne overdriver.
Danskerne er dog på samme tid positive over for virksomhedernes bæredygtighedskommunikation. Andelen, der oplever, at danske virksomheder er gode til at fortælle om deres bæredygtige tiltag, er nemlig steget til 56 pct. i år fra et niveau på 42 pct. i 2020 og blot 24 pct. i 2019.
Forventningspresset på virksomhederne er øget i årets måling. 30 pct. af danskerne, mod 24 pct. i 2019, mener at virksomhederne har det største ansvar for den bæredygtige udvikling. Samtidig falder andelen af danskere, der mener, at de selv som forbrugere og borgere bærer det største ansvar til 28 pct. mod 34 pct. i 2020.
Læs også: Danskernes dom: her er de mest bæredygtige brancher
Fortællingen om vindmøllernes betydning for den grønne omstilling går fortsat sin sejrsgang. Det står klart, når man ser på, hvilke sektorer og virksomheder danskerne mener gør mest for den bæredygtige udvikling. Ligesom i 2020 tager Vestas og Ørsted henholdsvis første- og andenpladsen, som de mest bæredygtige virksomheder i danskernes bevidsthed. Energisektoren er desuden den sektor, danskerne opfatter som mest bæredygtig. Det gælder 58 pct. i 2021 versus 62 pct. i 2020.
En ny sektor er til gengæld ved at mase sig ind på den bæredygtige dagsorden. Det gælder fødevarebranchen, som i år overtager dagligvarebranchens andenplads på listen over de mest bæredygtige sektorer.
Den udvikling smitter også af på listen over de mest bæredygtige virksomheder, hvor Arla for første gang indtager en tredjeplads, når danskerne uhjulpet skal pege på de virksomheder, de opfatter som mest bæredygtige.
Opsigelsen sidste år af Coops aktivistiske direktør Peter Høgsted, som blev kendt for sine stærke holdning til bæredygtighed, kan have resulteret i dagligvarekædens fald fra en tredje- til en fjerdeplads, ifølge direktør og partner Martin Vith Ankerstjerne.
Længere nede på top ti-listen finder man også flere virksomheder fra dagligvare- og fødevarebranchen end sidste år. De snupper i alt seks af pladserne. I år er de nye navne på listen Aarstiderne og Irma.
Andre bevægelser på listen er Novo Nordisk, som er rykket fra en ottendeplads til en femteplads, mens Danfoss og Thise Mejeri er rykket ned. Grundfos er ude af top ti, mens Rema 1000 er sprunget fra en sjette- til en niendeplads.
Advice har i årets måling spurgt ind til, hvad der driver danskernes holdning til, om en branche er bærdygtig eller ej. Det gælder primært, i hvor høj grad man tror på, at industriens miljøbelastning er reduceret markant om 10 år. Derudover spiller det en rolle, i hvor høj grad man synes, at danske virksomheder er gode til at fortælle om deres arbejde med bæredygtighed. “Jo mere enig man er i disse to spørgsmål, desto mere tilbøjelig er man til at vurdere en branche som bæredygtig,” konkluderer Advice.
Læs hele analysen mod afgivelse af email her.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
