I rapporten ‘Climate Change and Land‘, der netop offentliggjort, lægger de 107 forskere, der har forfattet den som en del af FN’s klimapanel ikke fingrene imellem: Der skal ske drastiske forandringer i vores fødevareproduktion, hvis det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader.
Såvel i BBC’s som i New York Times’ dækning er vægten lagt på forskernes opfordring til at skære ned på kødforbruget.
Til sammen står landbrug og skovbrug for cirka en fjerdedel af udledningerne af drivhusgasser. Årsagen er dels de metangasser dyrene producerer, men også den afskovning, der følger af at skabe plads til dyreholdene og afgrøderne de lever af, skriver bbc.co.uk.
Et fald i det globale kødforbrug er derfor nødvendigt for at reducere den globale opvarmning k reducere belastningen af landarealer og vand samt for at forbedre sundheden og biodiversiteten, skriver nytimes.com på baggrund af rapporten. Avisen tilføjer, at forskerne dog ikke eksplicit opfordrer til helt at droppe kød. Rapporten lægger desuden også stor vægt på andre parametre såsom at reducere afskovning, hvilket kan resultere i en CO2-reduktion på mellem 0,4 til 5,8 gigaton.
Alligevel er konklusionerne formentlig godt nyt for de, i nogles øjne, allerede temmelig overvurderede aktier i de “plantebaseret kødproducenter” Beyond Meat og Impossible Foods. Også etablerede globale selskaber som Nestlé satser på plantebaserede alternativer til kød.
“Vi siger ikke til folk, at de skal stoppe med at spise kød. I nogle områder har folk ikke andre muligheder. Men det er indlysende, at vi i Vesten spiser alt for meget,” siger miljøforsker Pete Smith fra Aberdeen University, UK til bbc.co.uk.
Også en dansk ekspert kalder på ændrede madvaner, men der er også meget at hente ved at optimere landbrugsproduktionen og reducere den cirka halve milliard små-landbrug på verdensplan, der ikke er effektive nok, mener professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, ifølge dr.dk.
Han peger også på, at madspild, der i rapporten anslås at ramme cirka 25-30 procent af den samlede fødevareproduktion, er et oplagt sted at tage fat. Det gælder både hos producenten, i detailhandlen, blandt forbrugerne og i lovgivningen, mener han.
Endelig peger professoren også på, at man ikke har grund til at føle sig frelst ved at skære ned på sit kødindtag.
“Vi snakker ofte om kød, men vi bør begynde at snakke mere om nydelsesmidler også,” siger Jørgen E. Olesen med henvisning til en rapport fra Aarhus Universitet. Den viser, at alkohol, søde sager, kaffe og te udgør 28 procent af det samlede klimaaftryk fra danskernes fødevarer, skriver dr.dk.
I Landbrug & Fødevarer erklærer adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung sig i et indlæg helt enig i rapportens hovedkonklusion om, at den globale fødevareproduktion skal omlægges, hvis den globale opvarmning skal bremses.
“Netop derfor har vi lanceret vores vision om en klimaneutral dansk fødevareproduktion senest i 2050. Ligesom rapporten ser vi blandt andet udtagning af lavbundsjorde og kampen mod madspild som afgørende elementer i klimaindsatsen. Potentialet er enormt, og vi ser meget gerne, at vores kollegaer i udlandet bliver lige så ambitiøse, som vi er i Danmark,” skriver Anne Lawaetz Arhnung.
Løsningen er dog ikke en hel eller delvis afvikling af kødproduktionen, mener hun med henvisning til, at befolkningstilvæksten vil øge behovet også for animalske produkter. I stedet gælder det om at få mest mulig værdi ud af kødproduktionen. Det gælder eksempelvis køer, hvis “hud kan anvendes til læder, blodet til medicin, restkødet til foder og vomindholdet bruges til biogas”.
Anne Lawaetz Arhnung påpeger desuden, at “man er ved at undersøge et tilsætningsstof til køers foder, der kan reducere udledningen af metan markant, ligesom vi undersøger, om man kan opsamle køers metal gennem emhætter og omdanne det til energi”. Hun peger desuden på Skyclean-teknologien, der potentielt kan reducere landbrugets klimaaftryk med 50 procent
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
