Afskaf fattigdom, stop sult og sikre et sundt liv for alle, sådan lyder de tre første af FN’s 17 verdensmål.
Det kan umiddelbart lyde temmelig langt fra dagligdagen i mange forskningsmiljøer, men ikke desto mindre er de 17 verdensmål rykket ind og blevet et vigtigt pejlemærke for mange ledere i danske forskningsmiljøer og teknologivirksomheder.
Det viser en ny undersøgelse Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) har lavet blandt sine medlemmer.
I undersøgelsen svarer 70 procent, at de anvender eller indtænker FN’s bæredygtige udviklingsmål i deres daglige arbejde og næsten halvdelen oplyser at at deres ansættelsessted indtænker FN-målene i organisationens strategi.
Ulla Röttger, som har været med til at tilrettelægge undersøgelsen tager svarene som udtryk for, at klodens fremtid for alvor er kommet på agendaen i de danske forskningsmiljøer:
– Bæredygtighedstanken har for alvor vundet indpas i videns- og teknologi-Danmark, og FN-målsætningerne ses i mange virksomheder som en løftestang for udviklingen af fremtidens produkter og løsninger, siger hun.
De 17 verdensmål fra FN blev vedtaget i 2015 og håbet er, at målene skal ændre verden og en gang for alle udrydde fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs til alle og mere bæredygtig økonomisk vækst. Med andre ord: Målene skal frem mod 2030 sætte hele verdens kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten vi bor på.
De er blevet kritiseret for at være så brede og omfattende, at de knapt giver mening som målsætninger.
Det mener de dog ikke hos ATV:
– Tallene illustrerer, at målene faktisk betyder noget, og at de skubber virksomhederne i en mere bæredygtig retning,” siger Ulla Röttger og tilføjer:
– Det stemmer godt overens med, hvad vi hører i de sammenhænge, hvor verdensmålene debatteres…. Jeg vurderer, at FN-målene også er med til at skabe en god ramme for forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter, fordi man hurtigere enes om nogle fælles målsætninger baseret på målene, siger Ulla Röttger.
Dykker man længere ned i tallene, bliver det tydeligt, at det i høj grad er de store private virksomheder (flere end 250 ansatte) og universiteterne, som arbejder med bæredygtighedsbegrebet generelt og FN-målene i særdeleshed. De mindre virksomheder ligger noget lavere.
Det bekymrer ATV’s direktør Lia Leffland, som gerne se verdensmålene komme endnu bredere ud:
– Der er en generel tendens til, at de store virksomheder har grebet dagsordenen, hvilket naturligvis er rigtig godt. Men det er afgørende, at også de mindre og mellemstore virksomheder kommer med på vognen, for bæredygtige teknologier bliver en af vækst-driverne i fremtiden, siger Lia Leffland, akademidirektør i ATV.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt ATV’s medlemmer, som har ledende stillinger eller er højtkvalificerede specialister i forskningsbaserede virksomheder og på universiteterne. 80 procent har personaleansvar. I ATV’s Vidensbarometer udtaler medlemmerne sig på baggrund af deres faglighed og personlige erfaringer fra deres arbejdsliv.
Der er 165 respondenter på undersøgelsen.
Forsiden lige nu:
Lektor i epidemiologi får hædersgave på 100.000 kr.
Christina C. Dahm fra Aarhus Universitet modtager en hædersgave på 100.000 kr. fra William Nielsens Fond for sin forskning i kost, livsstil og befolkningens sundhed.
Teknologisk Topmøde punkterer luftkasteller om vores styrke og udvælger fremtidens teknologier
Benhård prioritering, absolut bæredygtighed og systemiske løsninger skal sikre, at Danmark har en fremtid på verdenskortet. 12 kritiske teknologier blev afsløret og diskuteret til ATV’s Teknologiske Topmøde.
Danish Crown er på anklagebænken for greenwashing og kritiseret forskningssamarbejde
En principiel sag står i Landsretten, hvor Danish Crown er anklaget for greenwashing i en kampagne om grisekød. Forskningsrapporten bag er i de seneste uger er blevet kaldt ‘utroværdig’ af en række eksperter, efter af medier har afsløret, hvordan slagterivirksomheden har influeret AU-forskernes arbejde.
Seneste artikler:
Forbrugerne skal elske en mindre og bedre garderobe
PODCAST. Lars Riis forlod den traditionelle modebranche og har startet tøjfirmaet ELSK. I podcasten Bæredygtig Business taler Steffen Max Høgh med ham om fast fashion, og hvordan man får kunderne til at betale en højere pris for kvalitetstøj.
Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio
SOMMERLÆSNING: DR-programmet Løvens Hule er effektiv reklameplatform. Men DR kontrollerer ikke, at iværksætternes påstande om miljø- og klimavenlige produkter holder vand. DR svigter seerne siger CSR-ekspert.
Danske virksomheder mangler diversitet i deres online markedsføring
Det danske AI-konsulenthus MediaCatch har kørt et diversitetstjek af danske virksomheder online tilstedeværelse. Det online liv afslører branchers udfordringer og forretningsmuligheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
