Afskaf fattigdom, stop sult og sikre et sundt liv for alle, sådan lyder de tre første af FN’s 17 verdensmål.
Det kan umiddelbart lyde temmelig langt fra dagligdagen i mange forskningsmiljøer, men ikke desto mindre er de 17 verdensmål rykket ind og blevet et vigtigt pejlemærke for mange ledere i danske forskningsmiljøer og teknologivirksomheder.
Det viser en ny undersøgelse Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) har lavet blandt sine medlemmer.
I undersøgelsen svarer 70 procent, at de anvender eller indtænker FN’s bæredygtige udviklingsmål i deres daglige arbejde og næsten halvdelen oplyser at at deres ansættelsessted indtænker FN-målene i organisationens strategi.
Ulla Röttger, som har været med til at tilrettelægge undersøgelsen tager svarene som udtryk for, at klodens fremtid for alvor er kommet på agendaen i de danske forskningsmiljøer:
– Bæredygtighedstanken har for alvor vundet indpas i videns- og teknologi-Danmark, og FN-målsætningerne ses i mange virksomheder som en løftestang for udviklingen af fremtidens produkter og løsninger, siger hun.
De 17 verdensmål fra FN blev vedtaget i 2015 og håbet er, at målene skal ændre verden og en gang for alle udrydde fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs til alle og mere bæredygtig økonomisk vækst. Med andre ord: Målene skal frem mod 2030 sætte hele verdens kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten vi bor på.
De er blevet kritiseret for at være så brede og omfattende, at de knapt giver mening som målsætninger.
Det mener de dog ikke hos ATV:
– Tallene illustrerer, at målene faktisk betyder noget, og at de skubber virksomhederne i en mere bæredygtig retning,” siger Ulla Röttger og tilføjer:
– Det stemmer godt overens med, hvad vi hører i de sammenhænge, hvor verdensmålene debatteres…. Jeg vurderer, at FN-målene også er med til at skabe en god ramme for forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter, fordi man hurtigere enes om nogle fælles målsætninger baseret på målene, siger Ulla Röttger.
Dykker man længere ned i tallene, bliver det tydeligt, at det i høj grad er de store private virksomheder (flere end 250 ansatte) og universiteterne, som arbejder med bæredygtighedsbegrebet generelt og FN-målene i særdeleshed. De mindre virksomheder ligger noget lavere.
Det bekymrer ATV’s direktør Lia Leffland, som gerne se verdensmålene komme endnu bredere ud:
– Der er en generel tendens til, at de store virksomheder har grebet dagsordenen, hvilket naturligvis er rigtig godt. Men det er afgørende, at også de mindre og mellemstore virksomheder kommer med på vognen, for bæredygtige teknologier bliver en af vækst-driverne i fremtiden, siger Lia Leffland, akademidirektør i ATV.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt ATV’s medlemmer, som har ledende stillinger eller er højtkvalificerede specialister i forskningsbaserede virksomheder og på universiteterne. 80 procent har personaleansvar. I ATV’s Vidensbarometer udtaler medlemmerne sig på baggrund af deres faglighed og personlige erfaringer fra deres arbejdsliv.
Der er 165 respondenter på undersøgelsen.
Forsiden lige nu:
TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med SoMe Science Award til natur- og videnskabsfestivalen Bloom.
Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.
Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:
Den grønne ungdomsbevægelse stiller med kandidat til Danske Banks bestyrelse
Bankens investeringer i fossil energi og fravær af bæredygtighedskompetencer i bestyrelsen har fået CBS-studerende Caroline Besserman til at meddele sit kandidatur. Hun regner dog ikke med valg.
De åbnede dørene for både ligestilling og omstilling
FEMININ FORTROP. På hver sit felt har Lise Kingo og Connie Hedegaard været med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Vi har benyttet 8. marts til en snak med dem og to andre kvindelige bæredygtighedsveteraner.
Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
