– Hvis folk vidste, hvordan deres tøj bliver lavet, ville de nok holde op med at købe det billige lort.
Lars Riis, stifter og bomuldskræmmer hos tøjfirmaet ELSK, er særdeles direkte i samtalen med podcastvært Steffen Max Høgh, som i denne episode af podcasten Bæredygtig Business tager tøj- og modebranchen under kærlig behandling.
Modeindustrien står for det næststørste forbrug af vand i verden og er ansvarlig for otte-ti procent af de globale CO2-udledninger. Det ved mange formentlig godt, og alligevel frister modebranchen med nye kollektioner, som mange mennesker falder for og køber, selvom garderoben er fyldt med tøj allerede.
Lars Riis var tidligere selv en del af den kommercielle fast fashion branche, indtil en dag, hvor han tænkte over, hvad han gerne ville med sit liv, og hvilke værdier han ville leve efter.
Det blev til tøjfirmaet ELSK, hvis mantra er ordentlighed og kvalitet – en forretning, der er bygget på, at skabe produkter der har den rigtige pris fra starten.
Vil uddanne kunderne
Og så vil ELSK i øvrigt også gerne tjene penge, så de kan fortsætte med at inspirere andre virksomheder til at gå den grønne vej og lægge pres på f.eks. deres producenter.
Som er lille tøjfirma, skal ELSK have forbrugerne til at acceptere, at de skal betale mere for tøjet.
-Udfordringen er til dels at forklare, hvorfor produkterne er dyrere, og der arbejder vi på i ELSK at uddanne vores kunder. Vi taler meget om nuancer, hvorfor en t-shirt koster hvad den koster og hvad historien bag den er, siger Lars Riis.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
