Ny forskning peger på, at plastmaterialet polyuretan måske kan blive genanvendt uden brug af fossile brændstoffer, hvilket vil bringe afhængigheden af fossile brændstoffer i forbindelse med plastproduktion markant ned. Det oplyser Carlsbergfondet, der har støttet forskningen, i en pressemeddelelse.
Årligt produceres mere end 16 millioner tons polyuretan, der bruges til blandt andet hovedpuder, vindmøller og skosåler. Ifølge Carlsbergfondet ventes produktionen at stige markant i de kommende år, fordi netop denne type plastikken kan bruges til så mange forskellige produkter.
– Vores studie er et vigtigt skridt mod at nedsætte vores klimaaftryk, siger Troels Skrydstrup, der er professor og Semper Ardens-forsker ved Institut for Kemi og Interdisciplinary Nanoscience Center på Aarhus Universitet, i meddelelsen.
Troels Skrydstrup er en af forfatterne bag en forskningsartikel i Journal of the American Chemical Society-Au, der peger på, at plastikken i fremtiden måske kan blive nedbrudt uden brug af fossile brændstoffer, sådan som man gør i dag.
Læs også: Her er de tre faktorer, der afholder virksomhederne fra grøn omstilling
– Ved at udvikle nye processor for genbrug af plastik kan vi nedsætte vores CO2-aftryk og forhåbentlig sænke vores afhængighed af fossile brændstoffer til produktion af plastik, tilføjer Troels Skrydstrup.
Kan være vejen til cirkulær plastikøkonomi
Polyuretan bliver i dag nedbrudt ved en afbrændingsproces, der nedbryder det til blandt andet energi og kuldioxid, mens 15-20 procent af materialet ikke kan nedbrydes, og som ofte ender i sekundær polyuretanproduktion eller som slet og ret bliver brændt.
Men den nye forskning viser altså, at plastikken kan nedbrydes med en katalysator, brint og et alkoholbaseret opløsningsmiddel. På den måde kan de oprindelige “byggesten” i polyuretan genskabes og dermed bruges til at skabe ny plastik igen.
– Vi har med vores katalytiske proces vist, at det er muligt at afkoble forbrændingsprocessen og omdanne polyuretan til materialets oprindelige byggesten, som potentielt igen kan omdannes til nye polyuretanmaterialer, siger Troels Skrydstrup.
– Dette muliggør for første gang, at der kan laves en cirkulær plastikøkonomi for netop polyuretan, tilføjer han.
Årligt produceres mere end 350 millioner tons plastik på verdensplan og kun omkring 30 procent af disse bliver genanvendt.
I marts valgte den danske regering sammen med en række virksomheder at skrive under på den Europæiske Plastikpagt, som konkret betyder, at man forpligter sig at mindste 30 procent af al plastikproduktion skal bestå af genanvendt plastik.
Læs også: Store aktører giver håndslag på at reducere plastikproblem
I den forbindelse udtalte miljøminister Lea Wermelin:
– Vi har brug for at sætte tempoet op. Hun tilføjede, at målet er en fremtid med mindre plastik og mere genanvendelse.
I Danmark er det kun 20 procent af al plastikemballage, der ender med at blive genbrugt.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
