Når Sustain Awards 2020 løber af stablen torsdag 8. oktober, kan deltagerne blandt andet få indblik i Infomedias analyser om bæredygtighed og ledelse.
Vi bad Lise Hostrup Sparre, Head of Consulting i Infomedia, om at give os et indblik i nogle af de pointer, hun vil komme ind på.
Hvad viser jeres tracking i forhold til betydningen af bæredygtighed og verdensmål for topledere?
– I Infomedia tracker vi via flere kanaler. Vores seneste CEO Superbrand undersøgelse viste, at hele 67 pct. af den danske befolkning er enige i, at topledere bør tage føringen med hensyn til at drive forandringer i samfundet frem for at vente på, at offentlige instanser gør det.
– Når vi så kigger på det redaktionelle mediebillede, kan vi se, at under halvdelen af Top-40 virksomhedernes CEO kommunikerer systematisk om verdensmålene og bæredygtighed. Derudover viser undersøgelsen at der er overlap mellem de CEO’s, der kommunikerer mest om bæredygtighed og dem der – ifølge befolkningen og medierne – har det bedste brand. Der er altså et uudnyttet potentiale for danske topledere, som for nogens vedkommende står i spidsen for nogle af verdens mest bæredygtige virksomheder.
Ser I en stigende medieinteresse for bæredygtighed/verdensmål – og hvilke emner får mest omtale?
– Det gør vi i den grad. Når vi kigger bredt på bæredygtighedsdagsordenen, har vi set en stor stigning i medieomtalen siden verdensmålene blev vedtaget i 2015. Særligt fra slutningen af 2018 er medieomtalen eksploderet og i 2019 og 2020 er medierne desuden begyndt at tale mere om konkrete verdensmål frem for den brede dagsorden.
– Det hænger i høj grad sammen med den større politiske bevågenhed på klima, danmarkshistoriens første klimavalg i 2019, den første bindende klimalov i slutningen af 2019 og offentliggørelsen af Klimapartnerskabernes anbefalingerne til Regeringen i 2020.
– Tilstedeværelsen af COVID-19 har forårsaget et dyk i omtalen, men aktuelt ser vi igen omtalen af bæredygtighed og verdensmål stige. Det er særligt indenfor verdensmålene omkring klima, ansvarligt forbrug og produktion og bæredygtig energi, at vi ser den største mediebevågenhed i år. Det er også disse mål vi ser, at danske virksomheder kommunikerer og rapporterer på.
Hvilken tendens eller udvikling er i den sammenhæng mest overraskende?
– Det mest overraskende er måske, at virksomheder, som vi ikke umiddelbart har været vant til at forbinde med bæredygtighed oftere og oftere bliver knyttet til bæredygtighedsagendaerne i medierne. Det gælder f.eks. A. P. Møller-Mærsk, som har ligger i top fem sammen med de ’usual suspects’ Ørsted og Vestas.
I de senere år har vi også set Danish Crown markere sig mere tydeligt i takt med større fokus på bæredygtighed i landbruget og fødevarebranchen. På denne måde er bæredygtighedsdagsordenen blevet tilgængelig for alle typer virksomheder og ikke blot dem som i forvejen producerer vindmøller og grønne energiløsninger.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
