sustain

Gladsaxe kommune knækker koden til bæredygtige indkøb

En ny indkøbspolitik sikrer bæredygtighed i alle kommunens indkøb og understøtter FN’s verdensmål.

Af - 14. maj 2020

Gladsaxe Kommune køber ind for ca. 1,6 mia. kr. om året. Nu skal en ny indkøbspolitik sikre, at de indkøb i endnu højere grad lever op til miljømæssige og sociale krav.

På miljøsiden betyder det for eksempel, at mindst 80 pct. af fødevarerne i skoler og dagtilbud skal være økologiske i 2022 og i gennemsnit 80 pct. for hele kommunen i 2025.

Samtidig styrkes den sociale bæredygtighed blandt andet ved at stille krav til leverandørerne om beskæftigelse af eller samarbejde om udsatte borgere.

Desuden har Gladsaxe Kommune sat et mål for, at minimum 15 aftaler om året skal gennemføres sammen med andre ordregivere såsom kommuner eller SKI (Statens Indkøbscentral, red.). Se alle punkterne nederst i artiklen.

Det sker med udgangspunkt i Gladsaxestrategien som i 2018, gjorde kommunen til den første i landet, som indtænkte FN’s verdensmål i hele sin måde at arbejde på.

Og Gladsaxe kommunes indsats for bæredygtighed er ikke uvæsentlig. Heller ikke i det store statslige bæredygtighedsregnskab. For “bæredygtige indkøb er centralt for den grønne omstilling”, som konklusionen lød på det offentligt-private topmøde som Dansk Erhverv afholdt tidligere på året i samarbejde med Forum for Bæredygtige Indkøb, KL og Danske Regioner.

Offentlige kroner er kommet i bæredygtigt spotlys
Årligt flyder 330 mia. kr. nemlig fra den offentlige sektor, i form af stat, regioner og kommuner, til private virksomheder i kraft af diverse indkøb.

De mange milliarder er i stigende grad kommet i fokus som en af de nødvendige veje til at nå målsætningen om at reducere Danmarks drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Hvis kommunerne får stillet et krav om at reducere bare 10 procent af udslippet fra deres indkøb, vil de spare to millioner ton CO2 om året ifølge den grønne tænketank Concitos beregninger. Det svarer omtrent til at fjerne 650.000 biler på vejene, hvilket udgør 25 procent af den samlede bilpark, skriver Sn.dk.

Fremme af bæredygtige offentlige indkøb er desuden et af de 14 punkter Klimarådet fremhæver i sit seneste notat ‘Grøn omstilling i en genopretningstid‘, ligesom mange af klimapartnerskaberne også har fokus på bæredygtige indkøb.

“Stat, regioner og kommuner bør arbejde for, at klimakriterier skal indgå i indkøb og udbud. Det vil føre til, at virksomheder konkurrerer på at levere de mest klimavenlige produkter,” skriver Klimarådet blandt andet i notatet, og tilføjer, at der udestår et arbejde med at definere de præcise klimakriterier for en lang række produkter.

Kultur og vaner står i vejen for bæredygtige indkøb
Så hvorfor kommer flere kommuner ikke bare i gang? Det er der adskillige forklaringer på af både teknokratisk og kulturel karakter, ifølge Poul Erik Lauridsen, som er direktør for Gate 21, som faciliterer og udvikler samarbejder mellem det offentlige og private om grønne løsninger.

EU’s udbudsregler tilsiger eksempelvis, at offentlige myndigheder skal prioritere den billigste løsning og ikke den grønneste. Og så er der vanens, eller tidspressets, magt:

– I en travl hverdag, når man skal lave et udbud, og man har mange andre opgaver, man også skal løse, så hiver man jo det gamle udbudsmateriale op af skuffen og tilpasser det. Så det er også en kulturændring, der skal hjælpes på vej, siger Poul Erik Lauridsen til Sn.dk.

På trods af de udfordringer, hvordan er Gladsaxe så lykkedes med at gøre bæredygtige indkøb til en høj prioritet? Det handler om politisk vilje og verdensmål, fortæller indkøbschef Karen Pilt.

– Når det gælder spørgsmålet om at komme i gang med bæredygtige indkøb, har vi været begunstiget af, at der i mange år har været et politisk fokus på bæredygtighed i Gladsaxe. Det har givet organisationen et klart politisk signal, som man har arbejdet efter. Økonomisk er bæredygtighed ikke noget, vi har sagt, at vi vil bruge flere penge på. Så indkøbene har indtil videre været holdt inden for rammerne af, at nogle eventuelt lidt dyrere investeringer har betalt sig ind set i et TCO-perspektiv (Total Cost of Ownership, red.). 

Dialog med markedet om bæredygtighed er afgørende for Gladsaxe
Har I haft brug for ekspertbistand i den proces?

– For os handler det primært om dialog med markedet. Virksomhederne ved jo i sagens natur meget, om det de går og laver, så vi taler med en del markedsleverandører, inden vi træffer beslutninger. Når det er nødvendigt med ekspertbistand, trækker vi på vores medlemskab af POGI (Partnerskab for Grønne Offentlige Indkøb, red.). Der er vi en række kommuner, som  videndeler, men også  går sammen om at stille krav til markedet. 

Hvad ser du som det vigtigste succesparameter for, at I er lykkedes med at lave en ambitiøs plan for bæredygtige indkøb?

– Det vigtigste parameter for os er, at vi i kommunen har arbejdet med FN’s verdensmål i et stykke tid. Det har gjort, at vi har en fælles referenceramme, som ikke kun er forankret i indkøbsafdelingen, men er kanaliseret ud i hele organisationen. Tidligere har det nok været sådan, at vi måtte sige til for eksempel daginstitutionerne, at de skulle huske at købe bæredygtigt, i dag er der en meget større bevidsthed om, at det er den retning vi går i  som kommune. 

Har det slet ikke givet nogle ekstra benspænd også at skulle tænke verdensmålene ind i strategien?

– Nej, for meget af det vi gør i forvejen taler jo ind i verdensmålene, men de har hjulpet os til at tage vores bæredygtighedsindsats skridtet videre, så den ikke kun handler om klima og miljø, som det traditionelt er tilfældet i mange kommuner, men også om sociale forhold. Vi er heller ikke i mål med at få verdensmålene udmøntede i vores udbud, så vi kigger meget til Odense, som også er langt på det her område. På den måde kræver det selvfølgelig noget ekstra arbejde. 

Tror du, at nationale målsætninger for offentlige bæredygtige indkøb er den rigtige vej at gå? 

– Der skal i så fald være plads til forskellige tempi, for nogle kommuner er længere fremme end andre. Så en trappetrinsmodel vil være bedre end at alle skal leve op til de samme standarder. Hvis ikke lokalpolitikerne er der, hvor de vil prioritere det, skal man måske heller ikke tvinge det igennem. Frem for nationale målsætninger tror jeg mere på at gøre gode værktøjer let tilgængelige såsom regnemodeller for, hvilke tiltag der giver den største CO2-reduktion. 

Flere bæredygtige indkøb kræver flere bæredygtige virksomheder
Synes du kommunerne skulle tages med på råd, når der skal laves klimaforhandlinger om at nå det nationale 70 pct. reduktionsmål?

– Umiddelbart er det en god idé. Vi køber ind for rigtig mange penge, og vi køber også noget ind som andre, private aktører ikke køber, så vi kan være med til at skubbe på en mere bred bæredygtig udvikling. 

Hvad er de største hindringer, du pt vil pege på for at gøre Gladsaxe kommunes indkøb endnu mere bæredygtige? 

– At vi er så afhængige af markedet. Nogle markeder er langt fremme og har set værdien af en bæredygtig retning, og andre er ikke så langt fremme. Generelt oplever jeg ikke, at lovgivningen i form af udbudsloven står i vejen for os. I nogle kommuner med dårlig økonomi, kan det selvfølgelig også være en barriere, fordi bæredygtige indkøb kan være dyrere. I Gladsaxe har vi sagt, at det godt må koste lidt mere for, at vi bidrager til mere bæredygtighed. Desuden var økologi jo også meget dyrt i starten, men i kraft af den stigende efterspørgsel, er det jo blevet billigere. 

Hvad er dit nemmeste råd til andre kommuner, som vil tage hul på mere bæredygtige indkøb? 

– Man starte med de lavthængende frugter, så man efterspørger miljømærker, for så er arbejdet langt hen ad vejen gjort for en. Derudover kan man se på, hvad andre kommuner gør og være med i partnerskaber som POGI, så vi ikke alle sammen skal opfinde den dybe tallerken.

Gladsaxe kommunes mål for bæredygtige indkøb

Mål for miljømæssigt bæredygtigt indkøb
Andelen af økologiske fødevarer er i 2022 minimum 80 procent for skoler og dagtilbud og i 2025 gennemsnitligt 80 procent for hele kommunen
Købet af miljømærkede produkter og ydelser vokser med minimum 5 procent årligt

Mål for socialt bæredygtigt indkøb
Minimum 10 procent af kommunens aftaler fører til beskæftigelse af eller samarbejde om udsatte borgere og borgere med psykiske og fysiske udfordringer
Antallet af etablerede praktik- og uddannelses – pladser i forbindelse med kommunens udbud af bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser skal være minimum 10 om året

Mål for økonomisk bæredygtigt indkøb
På forpligtende centralt indgåede aftaler har vi en gennemsnitlig compliance på minimum 80 procent i 2022
Via indkøbseffektiviseringer, der udmøntes på budgettet, sparer vi minimum 3 millioner kroner årligt

Mål for samarbejder, partnerskaber og innovation
Minimum 15 aftaler om året gennemføres sammen med andre ordregivere, herunder andre kommuner, SKI med flere

Mål for e-handel og digitalisering
Den samlede omsætning via indkøbssystemet skal stige med minimum 10 procent om året Minimum 80 procent af ordrerne i indkøbssystemet går til automatisk betaling i 2022

Kilde: Gladsaxe Kommune – læs hele kommunens bæredygtige indkøbspolitik 2020 her.

Tags:

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.