Når borgmestre fra omkring 90 af verdens førende byer næste uge mødes i København til C40 World Mayors Summit for at diskutere klimaløsninger for verdens megabyer, er det med en fjerdedel af den globale BNP i ryggen fra deres til sammen over 700 mio. indbyggere.
På deres foretrukne digitale device har borgmestrene formentlig en ny rapport, Cities100. Den fungerer som inspirationskatalog til grønne løsninger i byerne.
Cities100 fremviser nemlig 100 af de mest ambitiøse klimaprojekter i verden på baggrund af fem kriterier: Klimaeffekt, merværdi, innovation, samarbejde samt deling og opskalering.
Så hvis danske virksomheder er interesseret i at vide, hvor verdens førende byer bevæger sig hen på klimaområdet, og hvilke produkter og løsninger de vil efterspørge, kan de med fordel læse med.
Cities100 er et katalog over nogle af verdens bedste klimaløsninger
Rapporten er finansieret af Realdania og forfattet af konsulentbureauet Nordic Sustainability i samarbejde med C40, som er en sammenslutning af ledende byer på klimaområdet.
Og Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, peger netop på de potentielle eksportmuligheder i rapporten.
– Cities100 er et katalog over nogle af verdens bedste klimaløsninger, og det skal være en inspiration for byer og kommuner over hele landet. Men helt oplagt er jo også, at erhvervslivet, både etablerede virksomheder og startups, kan lade sig inspirere af en række løsninger, som der bliver stigende behov for og som derfor rækker ind i fremtiden.
– Det private marked er en meget vigtig faktor i klimaarbejdet. Uden involvering af virksomhedernes kompetencer og i øvrigt virksomhedernes innovations- og skaleringskraft kommer vi aldrig i mål i forhold til de akutte klimaudfordringer. Det er markedskræfterne og det at gøre det muligt for forbrugere – både de private, virksomheder og det offentlige – at vælge det bæredygtige produkt, der kan være med til at skalere de gode klimaløsninger, lyder Jesper Nygårds vurdering.
Det har Danfoss som partner for at udvikle løsninger for fremtidens energisystem
Pernille Jægerfelt Mouritsen, Project Manager i Nordic Sustainability, peger på nogle konkrete områder, hvor danske virksomheder med fordel kan byde ind. Og hun tager udgangspunkt i nogle af de i alt fem danske eksempler, som er en del af årets rapport.
– Energilab Nordhavn er et godt eksempel på et projekt andre virksomheder kan lade sig inspirere af. Det har Danfoss som partner for at udvikle løsninger for fremtidens energisystem. Kigger man på Glasklyngen i Næstved, arbejder glasproduktions-virksomheden Ardagh Glass Holmegaard og glassorterings-virksomheden Reiling Glassrecycling sammen med Næstved Kommunes Ressource City.
– De sparer tilsammen klimaet for ca. 15.000 tons CO2 om året med deres samarbejde. I den forstand har vi, med flere af de danske løsninger, som indgår i Cities100 nogle bud på byer, der er gode til at udvikle projekter, som også inkluderer private virksomheder.
Ser man overordnet på de løsninger, byerne i Cities100 arbejder med, ligger de tæt op ad kompetencer, som danske virksomheder ligger inde med, mener Pernille Jægerfelt Mouritsen.
– Der er flere elementer, som vi i Danmark er dygtige til, når det gælder klimaløsninger, der er interessante for byer verden over. Det gælder alt fra vindmøller til fjernvarme og klimatilpasning. I rapporten indgår netop to kategorier, som vedrører byernes fokus på ren energi (clean energy) og på klimatilpasning (adaptation and resilience). Så der er jo ingen tvivl om, at denne slags løsninger er efterspurgt i udlandet.
Vi er stadig er i front, når vi taler om byer med god, sammenhængende og fossilfri transport
Et andet københavnsk projekt, som har fundet vej til rapporten er mobilitetsprojektet ”Supercykelstier”.
– Det viser, at vi stadig er i front, når vi taler om byer med god, sammenhængende og fossilfri transport. Det er selvfølgelig ikke lige så nemt at eksportere cykelstier, men her ligger der en eksportmulighed i den viden, som ligger bag, når det gælder strategisk og bæredygtig byplanlægning.
2019-udgaven af Cities100 er fjerde udgave, og den sætter ifølge en pressemeddelelse endnu mere fokus på videndeling. Afsnittet ”Hvad andre byer kan lære” er målrettet borgmestre og beslutningstagere med inspiration fra hvert af de 100 projekter.
Og rapporten indeholder også en omfattende analyse af de globale tendenser inden for byernes arbejde med klima og bæredygtighed, herunder indsigt i de udfordringer og succeser byerne møder i arbejdet.
Lanceringen af Cities100-rapporten bliver fejret ved C40 World Mayors Summit, hvor syv af de 100 projekter bliver valgt som vindere af C40 Cities Bloomberg Philantropies Award. Det foregår i København fra den 9.-12. oktober, hvor borgmestre fra hele verden samles i København til klimatopmøde.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
