I de kommende år er milliardordrer på spil, når danske Intercity- og S-tog skal udskiftes. Det gør det danske marked særdeles interessant, selv for verdens største leverandør af tog, franske Alstom.
Og bæredygtighed er et konkurrenceparameter, som får stigende betydning, når virksomheden skal vinde politikernes, befolkningens og investorernes gunst, fortæller Emmanuel Henry, adm. direktør for Alstom Danmark, som bl.a. har leveret de nuværende københavnske S-tog og over 100 regionaltog.
– Som land skubber Danmark på for at få flere grønne løsninger, og Alstom vil være markedsledende inden for bæredygtig og grøn mobilitet, så vi synes, det er et rigtig godt match, siger Emmanuel Henry.
Bæredygtighed er en global trend hos både kunder og investorer
Er der også stigende krav til bæredygtighed fra jeres investorer og kunder?
– Ja, det er en global trend hos både kunder og investorer. Pris er stadig en faktor, når man skal vinde et udbud, men energieffektivitet, produkternes livscyklus og hvor høj en andel der kan genanvendes er i stigende grad en del af kriterierne, siger Emmanuel Henry.
Corona er et bump på vejen
Covid-19 har jo været et hårdt slag for offentlig transport – tror I på, at den kommer tilbage, eller får I hårdere konkurrence fra miljøvenlige alternativer som el-biler og el-cykler fremover?
– Covid-19 er ikke nogen trussel for forretningen på medium og lang sigt. Det er en periode, vi skal igennem, indtil vaccinen kommer. I 2050 lever 70 pct. af den globale befolkning i byer, så år for år bliver der behov for mere offentlig transport, hvad end det er busser, tram, metro eller tog, siger Emmanuel Henry og tilføjer:
– Vi har desuden udviklet en softwareløsning til togstationer, der kan bruges til at takle pandemier som Covid-19. Den samler al tilgængelige data for at forudsige, hvornår der kommer store flow af passagerer, så operatørerne ved, hvornår der er pres på bestemte linjer og kan tilpasse kapaciteten.
Politikerne har magten til at bestemme, om vi kan afsætte vores grønne løsninger
Er politikernes evt. manglende vilje til at prioritere investeringer i en mere grøn offentlig transport den største trussel for jeres forretning?
– Jeg vil ikke bruge ordet trussel, men det er klart, at politikerne har magten til at bestemme, om vi kan afsætte vores grønne løsninger. Jo flere penge de bruger på offentlig infrastruktur, jo bedre er det ikke kun for os, men for befolkningen og for planeten, siger Emmanuel Henry og tilføjer:
– Vi oplever, at politikerne, både i Danmark og i andre lande, har forstået, at der er store muligheder i at gøre offentlig transport mere bæredygtig. I USA har vi for eksempel udviklet højhastighedstog, som er 25 pct. mere energieffektive, så det er en bevægelse, der finder sted over hele verden.
Tog der kører på brint er fremtiden
En ny 2025-strategi sikre, at Alstom lever op til de øgede krav til bæredygtighed, som virksomheden møder fra sine stakeholdere.
Inden for tog, der kører på brint, er vi pionerer
– En af søjlerne i planen er at udvikle nye løsninger, som er grønnere end dem vi kender i dag. Dieseltog hører fortiden til, så vi har udviklet to alternativer: batteritog og brinttog. Inden for tog, der kører på brint, er vi pionerer, siger Emmanuel Henry med henvisning til, at Alstom underskrev den første kontrakt på brinttog for to år siden i Tyskland og efterfølgende i Italien og Frankrig.
– Det tror vi er løsningen på at skabe langdistancetog, som er 100 pct. CO2-neutrale, tilføjer han.
Men det handler også om, at få togene til at holde længere. Blandt Alstoms andre nye løsninger er en løsning, som gør det muligt at vide, hvornår toget har brug for service ved hjælp af laser- eller 3D-teknologi. På den måde er det muligt at vedligeholde toget i tide og på en mere effektiv måde.
– Med løbende vedligeholdelser sikrer man også, at togene kommer til tiden. Det er altafgørende for, at folk vælger at bruge toget frem for bilen som transportmiddel, siger Emmanuel Henry.
Energieffektivitet og vedvarende energi går hånd i hånd
Alstom har desuden sat sig et mål om at alle virksomhedens produkter skal være 25 pct. mere energieffektive i 2025 end de var i baselineåret 2014. Det kræver løbende udvikling af letvægtsmaterialer og bedre udnyttelse af både brændstoffer og elektricitet.
95 procent procent af alle nye løsninger, Alstom producerer, skal desuden kunne genanvendes i 2025.
I 2015 frasolgte vi vores energiforretning til GE, så vi er ikke længere i energibranchen
Hvor svært er det at genanvende alle dele af et tog?
– Vi genanvender ikke selv, men bruger selskaber, som er eksperter i at genanvende så mange råmaterialer som er muligt. Tidligere var den del ikke noget vi tænkte over, men nu har vi et mål om, at alle nye produkter skal være lavet på en måde, så de kan genanvendes.
Som et sidste led i 2025-planen skal al elektriciteten p åAlstoms produktion og kontorer være CO-neutrale i 2025. I 2020 er andelen på cirka 36 pct. vedvarende energi.
Bliver det ved hjælp af at investere i nye sol- eller vindparker, eller kommer I til at trække på den eksisterende grønne energi?
– I 2015 frasolgte vi vores energiforretning til GE, så vi er ikke længere i energibranchen. Derfor vil det være naturligt for os at samarbejde med andre partnere om at blive CO2-neutrale, men hvordan det præcist vil ske ligger ikke fast endnu, fortæller Emmanuel Henry, som tilføjer, at Alstoms produktionssteder i Polen og Tyskland siden maj i år har kørt på 100 pct. vedvarende energi.
Forsiden lige nu:

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
