sustain

Her er de største danske sustainability-influencere, du skal kende

Udvid din markedsføringsstrategi, eller skab et unikt indblik i din målgruppe

Af - 13. juni 2019

Bloggere, content creators eller influencere. Kært barn har mange navne, og der er flere årsager til, at de bæredygtige af slagsen kan være relevante for dig.

En influencer inspirerer og skaber indhold til sin målgruppe på (ofte) flere platforme, og de fleste af dem har mange tusinder af følgere, som føler identifikation med dem.

Der kan derfor være flere positive ting at hente for dig som virksomhed ved at holde øje med de største af slagsen.

Bevæger din målgruppe sig indenfor samme felt, kan det være en god idé at følge dem og holde dig opdateret på, hvad de taler om, finder inspirerende, og hvor dagsordenen bevæger sig hen for forbrugerne.

Du kan også bruge influencere som en del af markedsføringen – f.eks. med sponsorerede indhold, hvor influenceren sikkert også kan give dig mere viden om din egen målgruppe.

Sustain Report har derfor fundet de største indenfor bæredygtighed, som du bør kende.

*Samlede antal følgere viser influencerens reach på Facebook, Instagram og YouTube kombineret. Antal visninger på deres blog er ikke medregnet.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Signe Hansen (@useless_dk) den

1. Useless_dk – 195.500 samlede følgere

– ”Use Less” er mottoet og navnet på Signe Hansens blog og sociale medie-profiler, som hun skaber indhold til fra både Danmark og London.

Bæredygtigt mode, genbrug og minimalt forbrug er det essentielle fokus – men der sniger sig også et personligt indlæg ind engang i mellem.

På sine platforme giver hun læserne gode råd til, hvordan de skærer helt ned for forbruget, hvor de finder klimavenlig mode, og hvad livsstilen indebærer.

Signe Hansen blogger på både engelsk og dansk, og det er særligt på YouTube, at hun har en massiv følgerskare.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af GITTEMARY ♻️🌿 (@gittemary) den

2. Gitte Mary – 73.000 samlede følgere

– Aalborgensiske Gitte Mary tager sine følgere med ind i sin ”zero waste”-livsstil, hvor målet er at producere minimalt affald.

Livsstilen indebærer dog også et generelt fokus på at leve så miljø- og klimavenligt som muligt, og Gitte Mary blogger derfor også om sin plastikfrie og veganske livsstil.

Man finder madopskrifter, produktanbefalinger og modetips. Danske Gitte Mary blogger på engelsk på alle platforme

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Signe Wenneberg (@signewenneberg) den

3. Signewenneberg – 63.900 samlede følgere

– Journalist, forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg er et kendt ansigt i mediebilledet – særligt for sit fokus på bæredygtighed og klima, som også er nøgleordene for indholdet på hendes platforme.

Her er der særligt et mere politisk budskab bag, hvad enten det er Signe Wenneberg selv, der ytrer sig om aktuelle emner indenfor klima og bæredygtighed, eller hun gør opmærksom på debatter eller nyheder.

Hun blogger også om hverdagsaktivisme, mad og have.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af NE❂HIPPIE (@neohippie.dk) den

4. NeoHippie.dk – 38.800 samlede følgere

– Calina Leonhardt lever et liv så naturligt som muligt, og den livsstil deler hun med sine mange følgere, særligt på Instagram.

Hun blogger både om at leve bæredygtigt som familie, men også hvor hun finder tøj, hvad de bruger af personligt pleje-produkter, og hvad de spiser – alt sammen bæredygtigt og lavet fra bunden.

Hun er derfor en del af ”zero waste”-kulturen, og mange lader sig inspirere af dele af hendes livsstil i deres egen hverdag.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Sustain Daily – Grøn Livsstil (@sustaindaily) den

5. Sustain Daily – 16.900 samlede følgere

– Sustain Daily er en kombination af et webmagasin og en klassisk blog. Der er tips og tricks til den bæredygtige livsstil til forbrugeren, men der er også interviews, artikler og klummer at finde med andre bloggere eller kendte personer.

Bloggen forsøger at inspirere til en mere bæredygtig hverdag, mens de har et årligt magasin, som behandler bredere temaer.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Anette Hoeg🌿 Plantbased Food (@madmedgloed) den

6. Madmedgloed – 14.000 samlede følgere

– Som profilnavnet næsten afslører, handler Anette Hoegs blog og Instagram om mad, opskrifter og inspiration.

Alt er plantebaseret og økologisk, og de sidste nye trends indenfor bæredygtigt mad bliver afprøvet til gavn for følgerne.

Der er intet ”personligt” aspekt på influencerens platforme.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af @projecthandmade den

7. Projekthandmade – 11.800 samlede følgere

– Bloggeren Jane, som er kvinden bag profilen, er set i diverse tv-programmer, da hendes profil handler om købestop, udarbejdelse af eget tøj, og så er hun en del af fire-bevægelsen.

Sidstnævnte handler om privatøkonomi, og det går kort sagt ud på at spare en masse penge op i sine unge år, så man selv kan vælge sin pensionsalder – som ofte ligger 20 år før andre.

Det er generelt den minimalistiske og bæredygtige livsstil, hun blogger om, hvor der også er rigeligt med strikkeopskrifter og råd til genbrug.

Tags: