Den mest internationalt udbredte, men ikke den eneste, standard for miljøledelse, ISO 14001, har fået en opadvendt tommelfinger fra 185 danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Standard, der udbyder standarden, har gennemført.
Og selvom den type undersøgelser kan være påvirket af, at det primært er virksomheder med positive erfaringer, som deltager, gælder det ikke desto mindre for 85 pct. af dem, at de i høj eller nogen grad har oplevet en samlet styrket miljøindsats ved at bruge miljøledelse.
– Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system og dermed styrke indsatsen. Undersøgelsen understreger, at det virker, og at miljøledelse er et effektivt redskab til at reducere miljøbelastningen, siger Jesper Lauridsen, seniorkonsulent i Dansk Standard i en pressemeddelelse.
Kan hjælpe med at dokumentere og synliggøre
Han mener desuden, at ISO 14001 kan være en hjælp til at få dokumenteret og synliggjort den miljøindsats, man laver som virksomhed. Både internt og eksternt, hvilket bakkes op af virksomhederne i undersøgelsen.
Miljøledelse handler blandt andet om at kortlægge sine forskellige miljøforhold, at formulere en miljøpolitik, fastsætte et ambitionsniveau i form af miljømål og at udarbejde handlingsplaner for, hvordan målene skal nås samt at evaluere og tilpasse løbende.
En undersøgelse af miljøledelse fra Miljøstyrelsen, som er af ældre dato, viste dog, at barrierer som mangel på tid og overskud kan stå i vejen for, at virksomhederne indfører eksempelvis ISO 14001.
Overvældende for nogle virksomheder at komme i gang
Jesper Lauridsen kan godt genkende, at det kan virke som en stor opgave for nogle virksomheder.
– Vi oplever nogle gange, at det kan være lidt overvældende at komme i gang, måske især for mindre virksomheder, der måske ikke føler, at de har tiden og ressourcerne. Men vores erfaring er, at når virksomhederne først er i gang, oplever mange ofte på sigt, at det frikøber tid, fordi de får bedre styring og overblik.
Men tager virksomhederne sig tid, eller søger rådgivning fra diverse konsulenter eller netværk, betaler indsatsen sig omend det gælder forskellige områder afhængig af virksomhed.
Undersøgelsen viser nemlig, at “kun” 54 pct. af virksomhederne svarer, at de i nogen eller høj grad har reduceret ressourceforbruget i produktionen, og 52 pct. har oplevet mindsket ressourceforbrug i virksomhedens drift.
Miljøgevinster over en bred kam
Er det ikke overraskende, at de tal ikke er højere?
– I undersøgelsen svarer 85 procent, at de i høj eller nogen grad har oplevet en samlet styrket miljøindsats ved at bruge miljøledelse. Derfor er vores vurdering, at de fordeler sig ved forskellige reduktioner og forskellige gevinster. Det afhænger jo også af, hvilken type virksomhed, man er.
– For nogle er der meget at hente i produktionen, men det er langt fra alle virksomheder, hvor der er fokus på selve produktionen. For andre viser styrken ved miljøledelse sig måske i virksomhedens drift eller andre steder som for eksempel design eller produktudvikling med fokus på cirkulær økonomi. Kernen i miljøledelse er jo også, at man skal tage fat, der hvor der er mest at gøre og flest resultater at opnå, lyder det fra Jesper Lauridsen.
Ved I noget om, hvad tilbagebetalingstiden i gennemsnit er for virksomhederne i forhold til de udgifter, der er forbundet med en certificering?
– Nej, det har vi ikke tal på. Men for et par år siden lavede Aalborg Universitet med støtte fra Miljøstyrelsen og Dansk Standard en undersøgelse blandt de ISO 14001-certificerede virksomheder. Den viser bl.a., at størstedelen af virksomhederne oplever økonomiske fordele ved miljøledelse.
91 procent tror på, at miljøledelse bliver vigtigere fremover
Ifølge tal fra undersøgelsen, som Jesper Lauridsen refererer til, svarer 53 pct. af virksomhederne, som er certificerede, at det enten er ‘meget rigtigt’ eller ‘rigtigt’, at der er økonomiske fordele ved at have miljøledelse.
Økonomiske fordele eller ej mener 91 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, at ISO 14001 vil få endnu større betydning fremadrettet.
I nævner fem forskellige råd i forbindelse med at indføre miljøledelse (se dem nederst i artiklen), men hvad vil du pege på som det vigtigste parameter for, at man som virksomhed får succes med sin indsats?
– For mig at se er det vigtigste både at finde frem til, hvad ens kunders behov er og samtidigt fokusere sit arbejde der, hvor man kan få størst udbytte af indsatsen ved at anlægge et livscyklusperspektiv.
Fem gode råd til miljøledelse
1. Det er vigtigt at arbejde med, hvad de tilsigtede resultater af jeres ledelsessystem er. Hvad er det grundlæggende systemet skal hjælpe jer med at opnå?
2. Miljøforhold skal ses og arbejdes med i et livscyklusperspektiv. Du og din virksomhed skal forholde jer til både direkte og indirekte miljøpåvirkninger
3. Det er vigtigt, at I har en kultur med fokus på løbende forbedringer
4. Risikoledelse, hvor I ser på både strategiske og operationelle udfordringer og muligheder på miljøområdet, er omdrejningspunktet for et miljøledelsessystem
5. Evaluering af indsats og opfølgning er alfa og omega og grundlaget for at udvikle og forbedre jeres bæredygtighedsarbejde
Kilde: Dansk Standard
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Dansk Standard og Dansk Forening for Kvalitet. 185 danske virksomheder har deltaget i undersøgelsen vedrørende miljøledelse. Antallet af deltagende virksomheder svarer til ca. 10 pct. af ISO 14001-certificerede virksomheder i Danmark.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
