Bæredygtige produkter, services og initiativer har været en god forretning for it-virksomheden HP i 2018. Det fremgår af selskabets sustainability-rapport, skriver Edie.net. HP producerer ud over printere blandt andet blæk, toner og papir samt computere.
Programmer med “Sustainable Impact” for øje stod for 977 millioner dollar i omsætning sidste år, hvilket er en stigning på 35 procent i forhold til 2017. Det beviser, at der er sund forretningslogik i sustainability, ifølge virksomhedens topchef.
– Det her er ikke en god ting at gøre, det er en nødvendighed for forretningen, sagde HP’s adm. direktør i den forbindelse og tilføjede:
– Brands som leder med et formål og står for mere end de produkter, de sælger vil skabe mest værdi for kunder, aktionærer og samfundet som helhed.
Et af HP’s nye sustainability-tiltag er at revidere de videnskabeligt baserede reduktionsmål for CO2, som hidtil har været gældende.
CO2-reduktionsmålet for Scope 1 og Scope 2 er således blevet hævet fra 25 procent til 60 procent med 2015 som baseline. Scope 1 dækker over en virksomheds direkte CO2-udslip fra alt, hvad den ejer lige fra fabrikker til køretøjer, mens Scope 2 dækker over de indirekte CO-udslip i forbindelse med eksempelvis virksomhedens køb af elektricitet og varme.
Vedvarende energi-kilder spiller derfor en vigtig rolle for HP, hvis amerikanske afdelinger anvender 100 procent vedvarende elektricitet. I 2035 er målet, at det også skal gælde for alle globale afdelinger.
I rapporten lancerer HP desuden nye bæredygtighedsmål blandt andet i relation til plastik, der, næst efter fossile brændstoffer, nok topper listen over, hvad der i øjeblikket er fokus på at reducere.
It-virksomheden brugte i 2018 21.250 ton genbrugsplast i HP produkter, heraf blandt andet 4.700 ton i printprodukter, hvilket udgør en stigning på 280 procent i forhold til 2017.
Som en del af de nye mål HP har sat sig, spiller plastik indsamlet før det ender i havene også en rolle. Selskabet har allerede anvendt, hvad der svarer til 25 millioner plastikflasker i sine patroner og hardware, skriver Edie.net.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
