– Jeg er enormt drevet af tanken om, at hvis vi kan flyve til månen, så kan vi alt.
Sådan lyder det fra 29-årige Leonora Eberhardt, der forsker i bæredygtig omstilling i byggebranchen på Aalborg Universitet. Hun er forskningsassistent, civil ingeniør og ph.d. i cirkulær økonomi.
Og så er hun indstillet til prisen ‘Årets Sustainability Håb’ ved Sustain Awards for sit arbejde.
Leonora Eberhardts tilgang til feltet – som ellers ofte mødes med modstand, når man forsøger at ændre på vanetænkning i byggebranchen – er at, hvis man ikke længere kan sætte sig ned og vente på, at andre gør noget.
– Leonora er utrolig god til at tage en kompleks opgave som ”implementering af cirkulær økonomi i byggeriet”, bryde den ned i nogle overkommelige opgaver og løse dem skridt for skridt med øje på målet og tidsrammen, lyder det fra professor og forskningsleder Harpa Birgisdottir på Aalborg Universitet.
Læs også: – Bæredygtighed kan være svært for folk at forstå
– Det er min overbevisning, at Leonoras arbejde i fremtiden vil have endnu større betydning for, hvordan vi kan implementere cirkulær økonomi på en fornuftig måde i byggeriet i Danmark, tilføjer Harpa Birgisdottir, der har indstillet Leonora Eberhardt til prisen.
Sustain Reports prisoverrækkelse, Sustain Awards, løber af stablen 14. oktober på Langelinie Pavillonen i København. Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.
Læs også: Hvem er ‘Årets Sustainability Håb’ 2021?
Redaktionen på Sustain Report har rakt ud til de indstillede kandidater, så du i de kommende uger kan lære mere om deres arbejde, og finde ud af hvad der rører sig i hovedet på de unge håb.
Og denne gang har vi altså talt med Leonora Eberhardt.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
Leonora Eberhardt fortæller, at hun til daglig forsker på BUILD på Aalborg Universitet i, hvordan man kan implementere cirkulær økonomi i byggebranchen og på den måde bruge verdens ressourcer på en mere bæredygtig måde, end det er tilfældet i dag.
– Jeg bruger en stor del af min tid på at dele min forskningsviden med byggebranchen gennem for eksempel publikationer, udvikling af designværktøjer, involvering i konkrete byggeprojekter og undervisning, siger hun.
Læs også: – Jeg vil gerne skabe forandring på tværs af brancher
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Der er store mængder af ressourcer, miljøpåvirkninger og affald forbundet med byggeri. Det lyder meget negativt, men det betyder også, at byggebranchen har et kæmpe stort potentiale for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Forskningen viser, at vi ikke kan gå og vente på at nogle andre skal løse ressource- og miljøudfordringerne for os, det er der simpelthen ikke tid til.
Hun tilføjer:
– Min primære drivkraft er derfor: ”Hvis ikke jeg gør noget, hvem gør så?” Uanset hvilken karrierevej vi vælger er det altid muligt at bidrage med et eller andet der, hvor vi er og dette er min måde at bidrage til, at vi bygger en mere bæredygtig verden som vi med god samvittighed kan efterlade fremtidige generationer.
Møder ofte modstand
Leonora Eberhardt fortæller, at hun dog ofte møder modstand på forandring, når hun prøver at rykke ved folks vaner.
– Byggebranchen er i forvejen enormt kompleks, og jeg bliver derfor ofte mødt af, at folk synes det er for besværligt at skulle til at lave om på den måde, vi gør tingene på, og at der er for mange ting, der står i vejen for, at vi kan gøre tingene på en mere bæredygtig måde, siger hun.
Den udfordring, er imidlertid netop noget af det, der driver hende, fortæller den unge forsker, der har store drømme for, hvad hendes forskning kan forandre i fremtiden.
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Mit mål er, at min forskning er med til at sikre, at vi i 2050 bygger klimaneutralt, og sikre at ressourcerne i vores bygninger er gjort tilgængelige for fremtidige generationer, fordi vi til den tid blandt andet designer og bygger alle vores bygninger efter cirkulære principper ned til hver eneste lille skrue, siger Leonora Eberhardt.
- De endeligt nominerede samt vinderen afsløres 14. oktober til Sustain Awards 2021.
- Foruden ‘Årets Sustainability Håb’ kåres også ‘Årets Sustainability Leder’ og ‘Årets Omstilling’.
- Vil du indstille en kollega til ‘Årets Sustainability Håb’? Du kan stadig nå det inden 10. september.
- Læs her hvordan: Hvem er ‘Årets sustainability håb’ 2021?
- Læs også om de øvrige indstillede kandidater her.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
