Man kan bruge dage på at læse om Coca-Cola selskabets sustainability-strategi, der for Vesteuropas vedkommende inkluderer seks omfattende actions på selve drikkevarerne, vand, klima, supply chain, emballage, sustainability og samfund.
Ikke alene bliver man helt forpustet, man bliver også lidt i tvivl om, hvor meget en sustainability chef i Danmark reelt kan påvirke en gennemarbejdet og gennemkontrolleret global strategi, som inkluderer uvildige NGO’ere og revision.
Jes Randrup Nielsen er dog ikke i tvivl om, at han kommer til at gøre en forskel i sit nye job.
– Jeg har ikke magt til at tvinge nogen til noget, men jeg kan presse på og være med til at påvirke, hvordan og hvor hurtigt vi kommer i mål med de krav, vi skal leve op til ifølge sustainability-strategien for Vesteuropa. Det sætter jeg mig ned med min chef og beslutter.
Hvis vi vil lave forandringer, der betyder noget for vores klimaaftryk, skal vi tale med Carlsberg
Men derfra bliver det mere kringlet.
– Coca-Cola er et franchise, hvor man i hvert land samarbejder med nogle tapperier. I vores tilfælde Carlsberg. Så det er ikke kun, fordi det er fredag, at vi ikke er mange på kontoret. Alle de 500 mennesker, der arbejder dedikeret med at tappe og sælge Coca-Colas produkter sidder i Valby, Fredericia, hvor Carlsberg har tapperier, og andre steder over hele landet.
– Så hvis vi vil lave forandringer, der betyder noget for vores klimaaftryk, skal vi tale med Carlsberg. De er heldigvis på mange områder foran vores klimamål og har jo sustainability strategien ‘Together Towards Zero’, som stemmer overens med Verdensmålene. Så Carlsberg er en fantastisk partner, der er superdygtig til bæredygtighed.
Coca-Cola skal fortælle flere historier om bæredygtighed
Trods et velassorteret dansk website med forbrugerrettede artikler er som ‘10 begivenheder, hvor Coca-Cola har gjort en forskel for verdenssamfundet’ og en hel sektion om bæredygtighed, lever Coca-Cola et relativt stille liv i Danmark uden de store udmeldinger og pressedækning i forhold til nye initiativer. Det vil Jes Randrup Nielsen lave om på.
– Når man drikker mælk fra Arla, er man ikke i tvivl om, hvad de har gang i. Men de har også mælkekartonens fire sider til at fortælle om det. Jeg tror ikke, at mange forbrugere er klar over, hvor meget Coca-Cola faktisk gør, når det gælder bæredygtighed. Det synes jeg, at vi skal være bedre til at fortælle om.
Og historiefortælling er ikke fremmed for Jes Randrup Nielsen, der i 12 år har fartet Kina og Asien rundt som korrespondent for Jyllands-Posten.
– Jeg vil gerne bruge min baggrund som journalist til at fortælle de historier, vi ellers ikke får fortalt. Når vi for eksempel er kommet op på, at 50 procent af vores halvlitersflasker består af genbrugsplast, synes jeg vi skal fortælle om det og være stolte af det. Også selvom nogle selvfølgelig vil sige, hvorfor er de ikke lavet 100% af genbrugsplast?
I Kina fik Jes Randrup Nielsen vakt sin interesse for bæredygtighed.
– Da jeg dækkede Kina fra 2003 til 2015, gik det nærmest fra et 3. verdensland til et samfund med en økonomisk vækst og en levestandard, der er eksploderet. Og det gjorde forbruget af plast og fossile brændstoffer selvfølgelig også. Det er vildt at se tæt på, hvad der sker, når man ikke passer på miljøet. Floderne er sorte og lugter, der er kæmpe smogproblemer på grund af bilerne og plastaffald overalt. I Guangdong-provinsen fandt man tungmetaller i alle grøntsager. Så det var min introduktion til sustainability, og hvordan man ikke skal gøre.
Satser på Coke Zero
Når ikke engang et land som Storbritannien har et pantsystem til genanvendelse af flasker og dåser, er det en gigantisk udfordring ikke at medvirke til forurening på verdensplan, når man lever af at sælge drikkevarer i plastflasker og aluminiumsdåser. Den del af diskussionen lader vi dog ligge og vender igen blikket mod Danmark.
– Ud over genanvendelse af plastik arbejder vi med mange andre initiativer, der blandt andet går ud på at reducere sukkermængden i vores produkter ved at ændre på formlen for dem. I Danmark kan du for eksempel ikke længere købe Sprite med sukker, kun Sprite Zero. Derudover øger vi antallet af produkter med og uden sukker, som forbrugerne kan vælge imellem. Men vi skal ikke ud i at ændre formlen på Coca-Cola. Det har vi prøvet, og det gik ikke så godt, siger Jes Randrup Nielsen med henvisning til 80’er-katastrofen “New Coke”.
Ikke overraskende lyder det fra Jes Randrup Nielsen, at de sukkerreducerende tiltag også har stakeholdere som myndigheder og NGO’ere for øje og ikke kun forbrugerne selv. Men også de er vigtige. Og kilden til den største omvæltning ved at gå fra landbrugets største virksomhed, grovvareselskabet DLG, til Coca-Cola.
– Selvom mange også har holdninger til landbruget og synes, at det sviner, så er den største overraskelse for mig, at endnu flere har en holdning til Coca-Cola. Om de drikker det eller ej. Derfor er det vigtigt, at vi mere klart fortæller, hvad vi gør, og hvad vi vil. For Coca-Cola er så genkendeligt et brand, at vi ikke kan gemme os. Og hvis ikke vi skulle gå forrest, når det gælder bæredygtighed og ansvarlighed, hvem skulle så?
SE OGSÅ SUSTAINREPORT.DK FOR ENDNU FLERE ARTIKLER OM SUSTAINABILITY
Varemærker i Danmark inkluderer ud over Coca-Cola også Fanta, Sprite, Kildevæld, Fuze Tea, Ramlösa, Carlsberg Kurvand, Tuborg Squash og Carlsberg Sport.
På verdensplan markedsfører Coca-Cola 4.100 produkter fordelt på over 500 varemærker i 206 markeder. Coca-Cola offentliggør ikke omsætning og resultater for enkeltmarkeder.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Forskning afslører: Trafikstøj øger risikoen for sygdomme mere og før, end vi troede
Professor Mette Sørensen deler ny forsknings afsløringer af, hvordan trafikstøj øger risikoen for sygdomme i en langt højere grad, end vi tidligere troede.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
