Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

“Er topchefen ikke engageret i bæredygtig-hed, så skift job”

Chr. Hansen, Del og 3xN og delte deres erfaringer med de største hurdler for bæredygtighed

Hvordan får man Verdensmålene ind i forretningen? Det spørgsmål stillede Ørestad Innovation City Copenhagen til en konference, hvor tre virksomheder fra tre forskellige brancher samt UNDP satte fokus på, hvad der skal til for at det lykkes.

Topchefens involvering er afgørende for at opnå succes med bæredygtighed, lød det fra Chr. Hansens Annemarie Meisling.

At få “Verdensmålene ind i forretningen” er som bekendt noget, Chr. Hansen har været så gode til, at virksomheden er blevet belønnet med titlen som “verdens mest bæredygtige virksomhed” af Corporate Knights tidligere i år.

Det her er begyndelsen på en ny rejse

– Hvis I sidder et sted hvor topchefen ikke vil bæredygtighed, så skift job. Det er essentielt med den opbakning, sagde Annemarie Meisling til tilhørerne, som forklaring på, hvad der skal til for at integrere bæredygtighed i forretningen.

Da først de tunge institutionelle investorer begyndte at efterspørge, hvor stor en del af Chr. Hansens omsætning, der bidrager til bæredygtighed, satte selskabets CEO nemlig hende på opgaven med at finde svaret. At 82 procent af omsætningen viste sig at bidrage til bæredygtighed var hovedårsagen til, at man kunne løbe med titlen som verdens mest bæredygtige virksomhed, fortalte Annemarie Meisling.

Smartere – ikke (meget) dyrere løsninger

Hun kom også ind på, hvad Chr. Hansens strategiske fokus er på lige nu. Det handler om at levere smartere løsninger, som ikke er ekstremt meget dyrere end de eksisterende. Det skal sikre, at Chr. Hansen fortsat kan nå et massemarked med sine naturlige løsninger på eksempelvis at forlænge holdbarheden af fødevarer.

Anerkendelsen fra Corporate Knights skal bruges til at tænke i nye baner for Chr. Hansen.

– Det her er ikke slutningen. Det er starten på en ny rejse, sagde Annemarie Meisling med henvisning til, at gode bakterier kan finde anvendelse i alt fra Noma-inspirerede start-ups, som er vilde med fermentering til måske endda byggebranchen.

Louise Koch, der er Director of Sustainability for EMEA, kunne fortælle, at Dell allerede har nået sine 2020-mål om at tage 900.000 ton brugt materiale taget tilbage og at benytte mere end 45.000 ton genbrugsmaterialer i selskabets produkter. Målet om at al emballage skal være “100 procent waste free” i 2020, når man “næsten i mål med”.

Dell EMC: Behov for markedstræk i forhold til bæredygtighed

Dell EMC kan desuden være en afgørende partner for virksomheder og offentlige institutioner, som arbejder på at reducere energiforbruget, fortalte Louise Koch med et lidt utraditionelt eksempel fra en nylig tur til Rom.

Dell er nemlig Vatikanets it-partner og har netop reduceret Vatikan-statens i alt 11 datacentre til et, som kun bruger 25 procent af den energi, datacentrene hidtil havde slugt.

Men bæredygtige it-løsninger kræver, at der er et “markedstræk” fra for eksempel den offentlige sektor, sagde Louise Koch. Ellers vil den brede befolkning blive ved at stille spørgsmålstegn ved værdien af bæredygtighed.

På det organisatoriske plan lød hendes vurdering, at de fleste topchefer efterhånden er godt orienteret om bæredygtighed, men bæredygtig forretningsudvikling kræver, at der er fokus på det allerede i business-uddannelserne.

Bæredygtigt byggeri kræver korrekt prissætning og tålmodige investorer

Fra arkitektvirksomheden 3XN’s grønne udviklingsarm GXN talte Head of consultancy og DGNB konsulent Lasse Lind om nogle af de største hurdler for bæredygtighed set fra hans stol.

Selvom der er en businesscase for bæredygtigt byggeri, kræver det, at man sætter det lange lys på.

– Investeringshorisonten er lang for bæredygtigt byggeri. Der er højere udgifter forbundet med det upfront, men det tjener sig ind på lang sigt, så det har vi brug for investorer, som har blik for, lød det fra Lasse Lind.

Han pegede også på, at manglende prissætning af “eksternaliteter” kan skævvride businesscasen. Det gælder for eksempel, hvis man i konventionelt byggeri ikke medregner utilsigtede konsekvenser i forbindelse med forurening.

– Det afspejles ikke i prisen i dag, sagde Lasse Lind.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply