Når man følger nye initiativer på området for virksomheder og verdensmål, popper Industriens Fond jævnligt op. Den har blandt andet givet millionstøtte til projekter som VL Døgnet om Verdensmålene samt DI-programmet ‘Filantropi til Forretning’.
Det sker med udgangspunkt i fondens mission om at styrke dansk konkurrenceevne, fortæller adm. direktør Thomas Hofman-Bang. Han tiltrådte for et omkring år siden og kom fra en stilling som CEO for rådgivningsvirksomheden KPMG. Nu overvejer han dog en ny strategi i forhold til Verdensmål.
– Vi har hidtil været meget brede i vores valg af projekter, som har fået støtte. Det har vi gjort for at få noget erfaring. Men nu overvejer vi at gå tættere på vores dna ved at flytte fokus til bæredygtig produktion i og med at vi som fond udspringer af industrien (se faktaboks nederst i artiklen).
De fleste projekter involverer bæredygtighed
Industriens Fond bidrager med 73 mio. kr. i igangværende projekter, som inkluderer verdensmålene og bæredygtighed. Det udgør ca cirka 10 pct. af Fondens samlede igangværende bevillinger, men ser man kun på den procentdel, er det “misvisende for vores strategiske fokus”, som Thomas Hofman-Bang formulerer det.
Langt de fleste projekter, som Industriens Fond støtter har nemlig verdensmål eller bæredygtighed indbygget, omend det ikke er det eneste fokus.
Det er af de nye initiativer fra Industriens Fond et eksempel på, siger Thomas Hofman-Bang.
Projektet linker til det meget stærke fokus, der er kommet på klima med den nye regering
I februar blev et nyt projekt med 20 danske virksomheder lanceret. Det skal demonstrere, hvordan elektrificering af produktionsprocesser kan understøtte en billigere produktion og samtidig bidrage til den grønne omstilling af industrien.
– Det handler om at anvise konkrete løsninger på, hvordan man kan reducere energi- og CO2-forbruget i produktionen af fødevarer, så der går vi ind på miljø- og energisiden af verdensmålene, og er endvidere et godt eksempel på at skubbe på udviklingen inden for bæredygtig produktion. Projektet linker til det meget stærke fokus, der er kommet på klima med den nye regering, det finder vi det naturligt at støtte op om, siger Thomas Hofman-Bang og tilføjer:
– Men der er også brug for mange andre tiltag, som falder ind under emnet ‘bæredygtig produktion’. Det er så stor en dagsorden, at vi må fokusere og gå i dybden, så vi gør arbejdet ordentligt og sikrer en stor og bred effekt, frem for at operere med ’nålestik’ i mange forskellige retninger.
Nyt samarbejde skal få bæredygtighed i erhvervslivet op på næste niveau
En af inspirationskilderne til den nye og mere fokuserede retning for Fondens støtte til bæredygtige projekter, er byggefonden Realdania.
– Realdania er meget aktive inden for bæredygtigt byggeri og urbanisering, som jo ligger tæt på deres formål. På samme vis kommer vi til at have mere fokus på vores kerne.
Men I er ikke der, hvor I mener, at jeres arbejde i forhold til verdensmål er afsluttet?
– Nej, Tværtimod kan man sige at arbejdet lige er begyndt. Derfor har vi også overvejelser om, at vi sammen med andre brancheorganisationer og fonde kan bringe den dagsorden op på næste niveau uden at have klart svar på hvordan, siger Thomas Hofman-Bang.
Meget god viden [om verdensmål] forbliver i de siloer, hvor den er skabt
Han mener, der er behov for en hub, eller en platform, som kan samle al den relevante viden, der allerede er skabt om verdensmål og virksomheder. Og ikke mindst sikre, at den bliver formidlet. På den måde skal den brede indsats for at få verdensmålene ud at leve i alle virksomheder varetages centralt, frem for af de enkelte fonde eller brancheorganisationer.
– Hvis vi kan mobilisere andre aktører til at være med til skabe et lokomotiv, som kan trække den brede agenda om virksomheder og verdensmål, kan vi hver især fokusere på det, vi er bedst til. Så får vi også mere ud af den viden, der skabes, for en af de foreløbige konklusioner på vores projekter er, at meget god viden forbliver i de siloer, hvor den er skabt.
Men kunne Industriens Fond ikke bare selv skrue mere op for informationsindsatsen?
– Jeg mener ikke, det er noget, vi løser ved at lave flere hjemmesider hver især. Der er behov for mennesker af kød og blod, som har tid, energi og nok også penge i ryggen til at sætte mere kraft på udviklingen. Derfor er vi i gang med at afsøge, hvem der har appetit på at være med til det, siger Thomas Hofman-Bang.
Bæredygtighed bliver styrende for konkurrenceevnen
Hvorfor mener I grundlæggende, at verdensmålene er vigtige for jeres fokus på at styrke danske virksomheders konkurrenceevne?
– Jeg tror det bliver styrende for en virksomheds afsætning og udvikling fremadrettet i hvor høj grad den er bæredygtig. Derfor får det afgørende indflydelse på virksomhedens overlevelsesevne, om den er det. Hvis du ikke er ansvarlig vil medarbejderne ikke arbejde for dig, og kunderne vil ikke købe dine produkter. Det kan være, at du ligefrem bliver udelukket fra markedet og bliver afskåret fra at være underleverandør til de store virksomheder, hvis ikke du har styr på de ting, siger Thomas Hofman-Bang.
Vi bliver nødt til at vække dansk erhvervsliv, så de gør noget ved bæredygtighed
Han ser desuden agendaen om bæredygtighed, som både en trussel og en mulighed for dansk erhvervsliv.
– Ser man på trusselssiden bliver vi nødt til at vække dansk erhvervsliv, så de gør noget ved bæredygtighed. Ellers er de out of business, og det ville være forfærdeligt for Danmark. På mulighedssiden, handler det om at tage mulighederne, fordi verdensmålene kan skabe endnu mere eksport og flere arbejdspladser. Vi ser det som en forretningsmulighed at være bæredygtig, vi går ikke til det med en religiøs tilgang. Vi mener det er sund fornuft og god forretning.
Industriens Fond blev oprindeligt grundlagt i 1898 under navnet Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme. Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme blev etableret i en tid, hvor dansk erhvervsliv havde historisk svært ved at finde finansiering til udviklings- og ejendomsprojekter. Fonden etablerede sig derfor som belåner af ejendomme og driftsmidler og var således i stand til at yde finansiering til dansk erhvervsliv, særligt industrien.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
