Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Ingen etiske retningslinjer for eksterne penge på danske universiteter

I Danmark har forskere på landets universiteter som udgangspunkt ubegrænset mulighed for at modtage penge til forskning fra en hvilken som helst person, virksomhed eller interesseorganisation.

Ingen af landets otte universiteter har vedtaget et sæt principielle eller overordnede etiske retningslinjer for eksterne forskningssamarbejder, og hvem forskere kan tage imod eksterne penge fra. Det viser en forespørgsel, Science Report har foretaget.

Det betyder, at virksomheder, der for eksempel producerer våben, eller lande, der er på kant med menneskerettighederne, ikke på forhånd er udelukket fra at kunne samarbejde med eller yde støtte til forskning på danske universiteter.

På landets universiteter håndterer man de etiske aspekter fra sag til sag og tager stilling til hvert enkelt projekt ud fra en blanding af sund fornuft, faglig relevans, god og ansvarlig forskningspraksis og hensyn til forskningsfriheden.

På CBS er der for eksempel et praksisudvalg, der håndterer sager om tvivlsom videnskabelige adfærd. Og Syddansk Universitet har etableret et Institutional Review Board, der godkender etiske aspekter af forskningsprojekter, inklusiv om disse lever op til SDU’s krav.

– Så vidt jeg ved, er SDU det eneste universitet i landet, hvor man har denne funktion på institutionsniveau, fortæller Esben N. Flindt, afdelingsleder i SDU Research & Innovations Organisation.

Code of Conducts

Flere af universiteterne henviser også til ”The Danish Code of Conduct for Research Integrity”, som er en national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning. Kodeksen skal anvendes i både offentlige og private forskningsinstitutioner med det formål at sikre troværdighed, integritet og kvalitet i forskningen gennem et sæt fælles principper for god videnskabelig praksis.

Kodeksen indeholder et afsnit om ansvarlig forskningspraksis i forbindelse med forskningssamarbejde, men heller ikke her er der defineret nogle overordnede retningslinjer for, hvem forskere kan eller ikke kan samarbejde med eller tage imod penge fra.

Det væsentligste i et eksternt forskningssamarbejde er, at der er åbenhed om eksterne deltagere og bidrag i et forskningssamarbejde

Hos Danske Universiteter mener man ikke, at der er behov for et særskilt kodeks for samarbejde med eksterne parter:

– Der er på både dansk og europæisk plan udarbejdet en række retningslinjer for god forskningspraksis, lige som flere universiteter har udarbejdet deres egne Code of Conducts. Sammen med universitetsloven udgør de den overordnede rettesnor for god forskningspraksis, herunder god skik for eksterne forskningssamarbejder og eksterne midler til forskningsaktiviteter, siger direktør Jesper Langergaard.

Da universiteterne i udstrakt grad skal samarbejde med det omgivende samfund, er det vigtigt, at universitetsforskerne netop har frihed til at samarbejde med eksterne parter uden yderligere strikse regler, understreger Jesper Langergaard også.

Et spørgsmål om troværdighed

Der har tidligere været stor blæst om etiske retningslinjer i andre brancher, for eksempel har mange pensionskasser et sæt etiske retningslinjer for deres investeringer for at undgå troværdighedsproblemer.

Et af de steder, man har vedtaget et sæt etiske retningslinjer, også for eksterne forskningssamarbejder, er i Kræftens Bekæmpelse. Her ser man det som et vigtigt signal om åbenhed og troværdighed.

– De blev vedtaget, fordi vi havde nogle dilemmaer og fordi troværdighed er helt centralt. Med troværdighed kommer også tydelighed omkring, hvad man kan og ikke kan. Der er nogle grænser, man ikke kan overtræde, fortæller Mef Christina Nilbert, forskningschef i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

At Kræftens Bekæmpelse blandt andet har taget stilling til, at de ikke vil samarbejde med eller tage imod penge fra tobaksindustrien, er næppe nogen stor overraskelse. Men grundlæggende handler de etiske retningslinjer ikke om at blackliste nogen på forhånd.

– Det er et spørgsmål om troværdighed og åbenhed. Vi skal kunne stå på mål for, hvorfor vi indgår i samarbejder og være åben omkring, hvor grænsen går, siger Mef Christina Nilbert.

For universiteterne kan der omvendt i mange sammenhænge være god grund til at samarbejde med tobaks-, olie- eller våbenindustrien, mener Jesper Langergaard.

– Hvis samarbejdet for eksempel har til hensigt at gøre olieudvinding mere miljøvenlig, tobak mindre sundhedsskadeligt eller våben, for eksempel i militære sammenhænge, mere sikre i forhold til at undgå civile mål. Det er op til en konkret vurdering, siger han.

Selvom Kræftens Bekæmpelse altså har en etisk rettesnor, bliver der stadig taget stilling til hvert enkelt eksternt forskningssamarbejde, fortæller Mef Christina Nilbert.

– I den forbindelse har retningslinjerne været en stor hjælp i forhold til, hvordan vi forholder os til åbenhed.

Selvom Danske Universiteter altså ikke ser noget behov for etiske retningslinjer for eksterne midler på universiteterne, lægger man stadig afgørende vægt på åbenhed omkring samarbejdet.

– Det væsentligste i et eksternt forskningssamarbejde er, at der er åbenhed om eksterne deltagere og bidrag i et forskningssamarbejde, så man ikke bagefter kan stille spørgsmålstegn ved resultaterne, siger Jesper Langergaard og tilføjer;

– I de tilfælde, hvor der er bekymringer om forskningens integritet, har de enkelte universiteter et internt praksisudvalg, der håndterer og undersøger de konkrete sager, ligesom vi stadig har et nationalt nævn for Videnskabelig Uredelighed.

Op til overvejelse 

Et par af universiteterne oplyser desuden, at man løbende har interne diskussioner om, hvorvidt der er behov for en generel politik omkring eksterne forskningssamarbejder. Ingen af de pågældende universiteter har dog ønsket at uddybe disse overvejelser til citat.

Fra Københavns Universitet henviser Kim Brinckmann, vicedirektør for forskning og innovation, til sine tidligere udtalelser til Uniavisen.dk om, at KU overvejer at udarbejde nogle overordnede etiske principper.

Kim Brinckmann siger i den sammenhæng, at han har kendskab til ”under en håndfuld tilfælde”, hvor universitetet er endt med at sige nej til et forskningssamarbejde af etiske årsager.

– I et af de tilfælde var vi eksempelvis i tvivl om, hvorvidt virksomheden ville ende med at producere noget, vi som universitet ikke kunne stå inde for, siger han.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:


SDU udpeger ny dekan

– Han har alle forudsætninger for at styrke Det Samfundsvidenskabelige Fakultet yderligere, siger SDU-rektor om ny dekan.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply