Ud af de 100 største og børsnoterede danske virksomheder som dyster om at vinde Årsrapportprisen var ISS bedst i år.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra FSR – danske revisorer som sammen med Dansk Industri (DI) torsdag uddelte Årsrapportprisen 2019 i Industriens Hus.
ISS, der blandt andet udbyder rengøring, ejendomsservice, catering, supportservice og sikkerhed, har mere end 500.000 medarbejdere på verdensplan.
Selvom årsrapporten primært er hægtet op på de traditionelle, finansielle data, lagde dommerpanelet i sin begrundelse også vægt på rapporteringen af nyere områder.
– Vi oplever et meget stort pres på rapporteringen især i forhold til hele tiden at tage mere og mere information med. Derfor er det utroligt vigtigt, at virksomhederne hele tiden arbejder på at holde årsrapporten skarp og fokuseret. Det gælder især nyere områder som informationen omkring klima, bæredygtighed og samfundsansvar. Her har ISS eksempelvis medtaget en række centrale målpunkter, som gør informationen konkret og klar, siger Kent Damsgaard, direktør i DI, i pressemeddelelse.
For Group CFO i ISS, Pierre-Francois Riolacci, er gennemsigtighed da også en kerneværdi i rapporteringen:
– Hos ISS er årsrapporten hjørnestenen i al kommunikation til vores interessenter. Vi bestræber os altid på at levere ”best-in-class” årsrapporter, der er transparente og af høj informationsværdi. Vi er derfor ekstremt stolte over at modtage Årsrapportprisen 2019 blandt et felt af imponerende årsrapporter fra de største danske virksomheder, udtaler han.
Et eftersyn af lovgivningen om årsrapporter er på vej, og her kommer rapporteringen om ikke-finansielle data formentlig til at spille en større rolle, fordi investorer og analytikere i stigende grad inddrager ESG-data i deres vurdering af virksomhederne. Det vurderer Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR – danske revisorer.
– Krav om ikke-finansielle oplysninger er kommet for at blive. Det er der heldigvis efterhånden en bred erkendelse af, og det er glædeligt at se, at flere og flere virksomheder gør en stor indsats for at rapportere bedre om bl.a. samfundsansvar og ESG-parametre. I FSR ser vi det som afgørende at professionalisere ESG-data, således at de har den samme kvalitet og sammenlignelighed som den finansielle rapportering, og vi har sammen med Nasdaq og Finansforeningen udarbejdet et sæt vejledende ESG-nøgletal, som vi håber, virksomhederne vil tage til sig, skriver Charlotte Jepsen i en kommentar.
Formålet med Årsrapportprisen er at fremhæve de gode årsrapporter, så de kan inspirere andre og være med til at løfte niveauet for virksomhedernes rapportering. De seneste års vindere tæller blandt andet Arla, DSV og Carlsberg.
Årsrapportprisen gives til virksomheder, hvis årsrapporter udmærker sig og tjener som inspiration for andre. Der uddeles én hovedpris og to SMV-priser til gode og fremhævelsesværdige årsrapporter fra selskaber i mid- og small cap-segmentet.
Årsrapportprisen er blevet uddelt i over 40 år. Siden 2012 er det FSR – danske revisorer og DI, der har stået for uddelingen.
Se ISS’ årsrapport for 2018 her.
Forsiden lige nu:

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
