De fleste kan blive enige om, at Amazon-stifter Jeff Bezos løfte om at donere 10 mia. dollar til kampen mod klimaforandringer er rigtig mange penge, selvom beløbet kun svarer til cirka otte pct. af hans samlede formue.
Men her hører enigheden op og kritikken af tiltaget tårner sig op fra medier og NGO’ere.
Selvom det endnu er uklart præcist, hvad den nye fond skal bruge sine penge på, er en af Danmarks mest prominente forskere i bæredygtighed, Katherine Richardson, dog positiv over for initiativet.
Hun er blandt andet medlem af Klimarådet og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre. I samarbejde med adskillige kollegaer stod hun sidste år bag en forskningsartikel i tidsskriftet Nature, som kaldte på flere ressourcer til “sustainability science”.
– Jeg kan ikke være medforfatter på den artikel, og ikke være positiv overfor en stor fond, der vil støtte forskning. Jeg håber bare, at den kommer til at støtte der, hvor der er et reelt behov for ny viden, skriver Katherine Richardson i en kommentar og tilføjer:
– I mine øjne er der et enormt behov for forskning.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken forskning der er tale om, mener hun.
Med en erhvervsleder som afsender på de mange milliarder kan det være nærliggende at tro, at der bliver tale om midler, som går til teknologisk forskning. Men det er for enøjet, hvis det bliver det primære fokus, mener Katherine Richardson.
– Selv der, hvor mange penge er anvendt på forskning, for eksempel i Danmark og EU, er det meste af den forskning rettet mod noget, der støtter industrien, det vil sige hvor fokus er på teknologi. Men der hvor vi har behov for viden og evidens er i forhold til interaktionerne i samfundet. Hvordan kan vi anvende økonomi- og governancesystemer til at opnå bæredygtig udvikling? Hvordan og hvorfor ændres adfærd? Der er således et enormt behov for forskning.
Ifølge Nature-artiklen står den private sektor for 60 pct af det globale forbrug på R&D, eller forskning og udvikling, og det går primært til at løse virksomhedernes egne udfordringer.
Der er ifølge Katherine Richardson desuden “store huller på verdenskortet, hvor vi mangler forskning i det hele taget”.
– Så det siger sig selv, at vi mangler evidens for, hvordan disse samfund kan transformeres, skriver hun i sin kommentar med henvisning til, at der for eksempel er mere end 3.500 forskere per million indbygger i OECD-lande, men kun 70 forskere per million indbyggere i lav-indkomst lande.
Den brede kritik af Jeff Bezos nye klimafond går blandt andet på, at han bør begynde sit klimaengagement med at imødekomme kritikken fra sine egne medarbejdere og få styr på Amazons CO2-udledninger. I 2018 udledte Amazon med 44 mio. ton CO2 næsten lige så meget CO2 som Danmark på et år. Og hvordan hænger klimafonden sammen med, at Bezos-selskabet AWS leverer cloud-teknologi til olieselskaber som BP og blandt andet bidrager til, at de finder nye oliereserver?
Fra Greenpeace lød kommentaren til udmeldingen om den nye klimafond:
Here’s something useful Bezos could do right now to fight climate change:
➡️ make Amazon cut its carbon emissions much more quickly
➡️ stop working with oil and gas companies#ClimateEmergencyhttps://t.co/ZfJym0XVaX
— Greenpeace (@Greenpeace) February 20, 2020
I modsætning til andre mangemilliardærer, har Jeff Bezos heller ikke underskrevet ‘The Giving Pledge’. Løftet går på, at de vil donere det meste af deres penge i løbet af deres livstid eller i deres testamente. Jeff Bezos eks-kone skrev derimod omgående under på løftet, efter at hun forlod ægteskabet med 35 mia. dollar på lommen, ifølge Vox.com.
Andre kritikere fremhæver, at Bezos har annonceret løftet om en klimafond uden at være klar til at gøre rede for, hvem der skal administrere den, hvornår, hvordan og til hvem præcist de skal uddeles til.
I Instagram-opslaget, som lancerede den nye klimafond, afslører han dog, at de første uddelinger vil ske til sommer og nævner modtagere som “forskere, aktivister, NGO’er”.
Vi kan redde verden, tilføjer Bezos. “Det kommer til at kræve kollektiv handling fra store virksomheder, små virksomheder, nationalstater, globale organisationer og individer”.
Opslaget nærmede sig sent torsdag en halv million ‘likes’. (klik på billedet for at se hele opslaget)
Forsiden lige nu:
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Anne Marie Mai: – Hun gav mig en bekræftelse af, at jeg kommer med noget, der er værd at lytte til
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Siden 2016 har litteraturprofessor Anne Marie Mai haft en tæt og frugtbart samarbejde med den engelske professor Rita Felski. En kvinde der på en gang insisterer på eget værd, skubber til forskningsfelt og støtter op omkring sine kollegaers karriere.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.