Pilen har på peget nedad for danskernes tillid til virksomheder og for vurderingen af deres omdømme i forskellige undersøgelser.
“Sager om hvidvask, skattely, svindel med udbytteskat, plastforurening af havene og filippinske lastbilchauffører, der er indkvarteret under kummerlige forhold, har fyldt i medierne,” skriver Dansk Industris kommunikationsdirektør om årsagen til, at “tilliden til de private virksomheder har lidt et knæk over de seneste år”.
Også bestikkelsessager på stribe belaster tilliden til dansk erhvervsliv, skriver Berlingskes erhvervskommentator.
VIL DU TIPPES OM FLERE ARTIKLER SOM DENNE? SKRIV DIG OP TIL SUSTAIN REPORTS GRATIS NYHEDSBREV
Under den igangværende corona-epidemi er det dog helt andre historier om erhvervslivet, som fylder. Medierne rapporterer nemlig om talrige eksempler på virksomheder, som gør en særlig indsats både for egne medarbejdere, leverandører og samfundet som helhed.
Salling Group, Novo Nordisk, Rema 1000 og Grundfos hjælper sine små leverandører med likviditet
Talrige virksomheder viser samfundssind
Det afstedkom en leder i Børsen, som takker virksomhederne på grund af deres initiativer.
“Salling Group, Novo Nordisk, Rema 1000 og Grundfos hjælper sine små leverandører med likviditet, Grundfos forsøger også at producere reservedele til respiratorer. Landets banker har lovet at hjælpe kunderne med mere lempelige lånevilkår.
Carlsberg vil omlægge produktionen af cider til håndsprit, Stauning Whisky vil også lave håndsprit, og Coop samarbejder med Røde Kors. Ide-Pro i Skive, der laver plastprodukter, er begyndt at lave visirer,” skriver Børsen.
Og eksemplerne er mange flere. H&M stiller sin leverandørkæde til rådighed for hospitaler, som har behov for beskyttelsesudstyr i kampen mod corona-virussen, ‘EdTech’-virksomheder stiller deres læringsplatforme gratis til rådighed for danske elever og studerende, til madspildsapp’en Too Good To Go, som hjælper restauranter og caféer ved at stille sin platform til rådighed for salg af takeaway til normalpriser som en non-profit-løsning.
Også de erhvervsdrivende fonde som Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Poul Due Jensen Fond og Lundbeckfonden sender millionstøtte efter nye forskningsprojekter, der tager kampen op mod coronakrisen.
Jeg synes det er et stærkt signal om at tage medansvar fra alle de virksomheder, som har mulighed for at bidrage
Professor er positivt overrasket over virksomhederne
Men leverer virksomhederne bare, hvad man kan forvente af dem i en krise, eller gør de en særlig indsats lige nu – og kan den gavne tilliden til dem på sigt?
Vi spurgte en professor og en kommunikationsekspert, som begge roser de aktuelle indsatser fra virksomhederne, men ikke er sikre på langtidseffekterne af dem i forhold til forbedret tillid og omdømme.
– Jeg er positivt overrasket over, at så mange forskellige virksomheder byder ind med løsninger og bidrag, siger professor ved Copenhagen Business School Majken Schultz, som blandt andet beskæftiger sig med virksomheders samfundsanvar.
– Jeg synes det er et stærkt signal om at tage medansvar fra alle de virksomheder, som har mulighed for at bidrage. For langt de fleste virksomheder er det jo en meget, meget udfordrende økonomiske situation, men jeg synes de viser vilje og ser den langsigtede betydning af disse meget akutte og umiddelbare reaktioner, tilføjer hun.
Janus Bengtsson ser forskellige tilgange til, hvordan corona-tiltagne gribes an af virksomhederne. Han er chefrådgiver i kommunikationsbureauet Operate med ekspertise i virksomheders rapportering om samfundsansvar.
– I de fleste tiltag, vi har set indtil nu, hjælper virksomhederne både sig selv og samfundet. Hvilket jo også er den mest bæredygtige form for samfundsansvar. Nogle tiltag udspringer af, at kerneforretningen er i knæ og måske truet på sin overlevelse, som for eksempel når producenter af drikkevarer til restaurationsbranchen omstiller produktionen til håndsprit, siger han i et mailsvar og tilføjer:
– Andre tiltag er mere løst koblet til kerneforretningen og er ikke direkte i aktionærernes kortsigtede interesse. Det gælder, når Carlsberg donerer gratis råvarer til produktion af håndsprit, eller når Salling Group frivilligt fremrykker betalinger af fakturaer for at holde hånden under små leverandører.
Virksomhedsledere er heldigvis også mennesker, som kan blive emotionelt berørt og have behov for at ”gøre noget”
Selvom det på den lange bane også gavner Salling Groups egen forsyningskæde, er der ikke desto mindre et stort element af samfundssind i tiltag som dem, mener Janus Bengtsson.
– De minder os om, at virksomhedsledere heldigvis også er mennesker, som kan blive emotionelt berørt og have behov for at ”gøre noget”, når krisen virker helt uoverskuelig, tilføjer han.
Corona-tiltag kan give grobund for større tillid til virksomheder
Men bliver virksomhedernes tiltag under corona-krisen husket af befolkningen og af deres forskellige stakeholdere, når det bliver hverdag igen, så tilliden til erhvervslivet kan få et nøk opad?
– Jeg tror godt det kan give grobund for en større tillid til virksomhederne. Men det kommer antageligvis an på balancen imellem hvor meget de får goodwill for at vise samfundssind og tage medansvar og badwill for at skære ned og afskedige medarbejdere, vurderer Majken Schultz.
Her kan de økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet måske blive et tveægget sværd.
– Jeg tror, at der i befolkningen er stor forståelse for, at mange, specielt mindre, virksomheder er nødt til at reagere og at diverse hjælpepakker ikke er nok til at undgå afskedigelser. Men samtidig er der også en forventning om, at samfundets bidrag i form af hjælpepakkerne honoreres. Bankpakkerne “forfulgte” for eksempel længe bankerne.
Tillid kan være flygtig i disse dage
Erhvervslederne skal i det hele taget næppe sætte næserne op efter at få varige effekter af deres tiltag hos befolkningen, mener Majken Schultz.
– Tillid kan være flygtig i disse dage. Fra at starte med en ekstrem høj tillid hos stats- og sundhedsministeren, så er det ikke befordrende for tilliden, hvis der er for mange konflikter eller uklarheder i relationen til de centrale sundhedsmyndigheder. På samme måde kan tilliden til virksomhederne også afhænge af, i hvilket omfang de udsender de samme signaler og giver indtryk af at stå sammen.
Og netop et stærkere sammenhold og en mere koordineret indsats, er hvad Janus Bengtsson mangler fra virksomhederne.
– Indtil videre har vi mest set løsrevne eksempler på ekstraordinært samfundssind fra enkeltstående virksomheder og -ledere. De giver os nogle af de feel good-historier, både medier og læsere hungrer efter i disse uger, og de konkrete virksomheder vil nok opleve en kortvarig gevinst på imagekontoen. Men om de smitter af på befolkningens samlede tillid til erhvervslivet er tvivlsomt, lyder det fra Janus Bengtsson.
Enkelteksempler – ikke brancher – træder til med samfundshjælp
Han mener, at koordinerede tiltag fra udvalgte brancher har større potentiale til at give et tillidsløft.
– Eksempler på det er, når fødevareindustrien og detailhandlen går i tæt samarbejde med myndighederne om fødevareforsyningen. Eller bankerne laver aftaler med regeringen om at yde mere kredit til virksomhederne. Men indtil videre har vi mest set enkelteksempler og ikke så meget hele brancher, der træder til med hjælp til samfundet.
Janus Bengtsson mener dog heller ikke, at man kan forvente koordinerede indsatser af et erhvervsliv, “som lige nu kæmper for sin egen overlevelse”.
– Derfor vil den generelle tillid til erhvervslivet nok ikke forbedre sig markant på den lange bane. Og slet ikke hvis erhvervslivet samtidig skruer ned for diverse klimaindsatser under en kommende økonomisk krise.
Det samfundssind som corona-krisen også har vist, vil på en god dag kunne overføres til klimaproblemstillingerne
Lige nu er der i hvert fald så stort fokus på corona-virussen, at mange virksomheder ikke har tid til strategiske indsatser på sustainability, mener Esben Lanthén, managing partner i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.
Majken Schultz mener dog, at corona-krisen kan blive afsæt til et større klimaengagement.
– Det er klart, at opmærksomheden om klimapartnerskaberne er udskudt på den korte bane, fordi den af gode grunde er andre steder. Men klimaproblemerne bliver jo ikke mindre på grund af denne krise. Hvis man skal anlægge et optimistisk syn, så opdager vi, at de adfærdsændringer vi før troede var umulige, måske ikke er så svære at gennemføre, når vi som borgere, forbrugere og medarbejdere ser alvoren i en situation, siger hun og tilføjer:
– Det samfundssind og en fleksibilitet som corona-krisen også har vist, vil på en god dag kunne overføres til klimaproblemstillingerne – omend udfordringerne er, at de ikke opleves så akutte og rækker længere ind i fremtiden.
VIL DU TIPPES OM FLERE ARTIKLER SOM DENNE? SKRIV DIG OP TIL SUSTAIN REPORTS GRATIS NYHEDSBREV
