En stribe NGO’er er inden for de senere år kommet i medierne for andet end deres arbejde for miljøet, verdens fattigste og socialt udsatte.
Internationalt måtte Unicef sige farvel til sin direktør, efter han i sin tidligere stilling i Save the Children UK havde begået sexchikane. Læger Uden Grænser måtte i 24 tilfælde i 2017 gribe ind over for ansattes sexchikane og sexovergreb. Det resulterede i 19 fyringer. Oxfam har desuden meldt om udstrakt brug af lokale prostituerede i Haiti.
Men også i Danmark har NGO’erne i den senere tid været under beskydning. I visse tilfælde er kritikken kommet fra tidligere og/eller unavngivne medarbejdere.
I WWF beretter tidligere ansatte således om et betændt arbejdsmiljø. 28 medarbejdere har sagt op på to år med henvisning til generalsekretær Bo Øksnebjergs ledelsesstil, ifølge Altingets kilder.
Red Barnets tidligere direktør Jonas Keiding Lindholm erkendte efter sin fyring, at hans ledelsesstil havde været for hård, skriver dr.dk.
Det er ikke en virksomheds rolle at stille sig til dommer over, hvad der sker internt i en NGO
I 2018 sagde generalsekretæren for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser (LMS) selv op efter at Altinget har præsenteret ham for et manifest, hvor 26 tidligere medarbejdere kritiserede hans ledelsesstil.
En undersøgelse fra 2018, foretaget af Dansk Magisterforening, viser, at hver tredje af de adspurgte medarbejdere i danske NGO’ere oplever dårligt arbejdsmiljø. Det er dobbelt så mange som i andre brancher, ifølge Globalnyt.dk.
Forskel på enkelte hændelser og systematisk dårlig ledelse
Samtidig står partnerskaber højt på dagsordenen hos de fleste virksomheder. Og 52 procent af NGO’erne angav da også i en rundspørge fra 2018, at de samarbejder mere med virksomheder nu end for fem år siden.
Men hvornår skal man som virksomhed trække en streg i sandet, hvis der opstår negative historier om den NGO, man samarbejder med? Og sikrer man sig imod at skrive under på en aftale med en NGO, som har interne problemer?
Det har vi bedt fire eksperter forholde sig til. Og de er ikke helt enige om, hvilken strategi virksomhederne skal tage i brug.
Da ingen danske NGO’ere i nyere tid har haft sager om seksuelt misbrug eller lignende overgreb, har vi alene bedt eksperterne forholde sig til de seneste anklager om dårligt arbejdsmiljø og hård ledelsesstil.
Der er forskel på enkelte hændelser og rapporter om systematisk dårlig ledelse eller magtmisbrug
Vi begynder på CBS, hvor Andreas Rasche er professor i Corporate Social Responsibility.
– Jeg mener ikke, at en virksomhed skal opsige sit samarbejde med en NGO på grund af problemer med utilfredse medarbejdere. Der er interne problemer i alle organisationer, og det er ikke en virksomheds rolle at stille sig til dommer over, hvad der sker internt i den NGO, man samarbejder med, siger Andreas Rasche, som ikke desto mindre mener, at der må være en grænse:
– Men det er klart, at der er forskel på enkelte hændelser og så rapporter om systematisk dårlig ledelse eller decideret magtmisbrug. I så fald bør en virksomhed overveje, om den stadig skal samarbejde med NGO’en, fordi man ikke deler de samme værdier.
Også Martin Vith, director i kommunikationsbureauet Advice, peger på vigtigheden af at vurdere omfanget af problemerne.
– På den korte bane tror jeg ikke, at en enkelt negativ historie om en NGO falder dårligt tilbage på virksomhederne, den samarbejder med. Men på den længere bane, skal virksomhederne revurdere samarbejdet, hvis NGO’en åbenlyst har problemer, der strider imod virksomhedens værdier.
Så er vi i en situation, hvor man skal overveje, om det lige netop er den NGO, man skal samarbejde med
Det kan for eksempel dreje sig om holdningen til ligestilling.
– Hvis en virksomhed har slået sig op på at have ligestilling i ledelsen, og de hører en historie om en NGO, der er udfordret på det, så er vi i en situation, hvor man skal overveje, om det lige netop er den NGO, man skal samarbejde med.
Lovgivningen kan være en hjælp
I GLOBAL CSR mener stifter og direktør Sune Skadegaard Thorsen ligeledes, at man i virksomheden skal prøve at vurdere, hvor “grelle” forholdene er hos en NGO-partner, som møder kritik.
– Måske er den medarbejder, man har haft et godt samarbejde med, der ikke længere. Så giver det i sig selv anledning til at genoverveje samarbejdet, siger han.
Men hvordan undgår man at indgå aftale med en NGO, som har interne problemer? Her er spørgsmålet om fælles værdier et vigtigt pejlemærke, mener Martin Vith.
– For det første skal samarbejdet skabe værdi for virksomheden. For det andet skal virksomheden vurdere, om man deler værdier. Og det gælder uanset om det er en anden organisation, en underleverandør eller en NGO, man skal samarbejde med. Verden bliver mere transparent, og fokus fra stakeholderne er kun stigende.
I Danmark har vi helt unikt besluttet, at NGO’er også skal følge ledelsesstandarden
En samarbejdsaftale vil dog altid være et sats.
– En virksomhed kan ikke sikre sig imod, at der opstår problemer i den NGO, de samarbejder med. Men der kan tages nogle specifikke forholdsregler, siger Sune Skadegaard Thorsen.
Og her giver lovgivningen en hjælpende hånd. Siden 2011 er alle lande i FN nemlig forpligtede til at sikre, at nationale virksomheder lever op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP’erne, red.).
– I Danmark har vi helt unikt besluttet, at NGO’er også skal følge ledelsesstandarden. Det gælder også fagforeninger og statsinstitutioner. Så det står i loven, at alle kan klage over alle til MKI (Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, red.), siger Sune Skadegaard Thorsen.
– Ikke mange kender til lovgivningen, men alle skal implementere gennemsigtige ledelsesprocesser og forklare, hvordan de håndterer menneskers værdighed, herunder medarbejdernes, via løbende indvirkningsanalyser. De indvirkningsanalyser kan man i princippet bede hinanden om, eksempelvis hvis man som virksomhed hører, at der er ledelsesproblemer i en NGO.
Sune Skadegaard Thorsen tilføjer dog, at det er de færreste, som har indført standarderne.
Det er ligegyldigt, om en NGO prøver at rette op på nogle ting, hvis ikke omverdenen også får det indtryk
He said, they said…
Når “skaden” så er sket og en NGO-partner er har alvorlige interne issues, hvordan takler man så det på den bedste måde? Det har Martin Vith et bud på.
– Opstår der en historie, hvor man får kendskab til, at noget er foregået, vil man forvente, at en virksomhed har en dialog med NGO’en for at høre, om der er hold i det, hvor længe sagen forventes at vare ved, og i hvor høj grad det strider imod virksomhedens værdier.
I nogle tilfælde kan det dog være vanskeligt at vurdere, hvad der er op ned i en sag. Ledelsen kan eksempelvis hævde en ting og fratrådte eller anonyme medarbejdere noget andet.
Hvad gør man så?
– Virksomheden må vurdere, om sagen er af en karakter, hvor opfattelsen af NGO’en flytter sig i omverdenen. Det er ligegyldigt, om en NGO prøver at rette op på nogle ting, hvis ikke omverdenen også får det indtryk. Det er den gamle klassiker om, at perception is reality, siger Martin Vith.
Så længe organisationerne leverer på de aftalte mål og parametre, er min forventning, at det primært vil være det, man ser på
I Mercuri Urval påpeger ledelseskonsulent Henriette von Essen-Leise, at de færreste virksomheder vil ønske at blande sig i NGO’ernes ledelseskultur og praksis.
– De fleste indgår i dag partnerskab fordi det giver reel værdi for virksomhederne og ikke kun på grund af brandingværdien ved at ”låne” af den gode sag. Og så længe organisationerne leverer på de aftalte mål og parametre, er min forventning, at det primært vil være det, man ser på og holder fast i, skriver hun i et mailsvar og tilføjer:
– Når det er sagt, så er det klart, at hvis en organisation er i mistrivsel på grund af dårlig ledelse, så kan det potentielt og hypotetisk betyde, at organisationerne netop ikke kan levere. Det vil være problematisk. Men jeg kender ingen eksempler på at det er sket, og jeg tror at de fleste organisationer vil gøre alt hvad de kan for at levere i forhold til en partner, da det på både kort og lang bane vil have meget negative følger, hvis ikke de gør. Endelig tror jeg, at der vil skulle endog meget grelle sager til på en helt anden skala, end vi heldigvis hidtil har set, før en virksomhed ville trække sig.
En NGO er jo ikke i sig selv veldreven, blot fordi den har et godt formål
Fremtiden byder potentielt på endnu flere NGO-sager
Hvad byder fremtiden på for samarbejdet mellem NGO’ere og virksomheder? Endnu mere af det kritiske spotlys, lyder svaret fra to af eksperterne.
– En af de tendenser vi ser for tiden er, at erhvervslivet i højere grad tager samfundsansvar, og derfor vil de være mindre bange for at stille krav til NGO’erne. For en NGO er jo ikke i sig selv veldreven, blot fordi den har et godt formål. Den selvforståelse skal man have pillet ved i mange civilsamfundsorganisationer, siger Sune Skadegaard Thorsen.
– Selvfølgelig kan det koste en NGO’s renommé at gå i seng med en virksomhed, der ikke har styr på samfundsansvaret, så det må en NGO sikre sig, at den har. Men når man peger ud af med en finger, skal man pege fire fingre ind mod sig selv. Det vil sige, at man som NGO skal have sin egen ledelsesproces på plads. I Danmark betyder det, at den skal leve op til lovkravene, og til den helt rimelige forventning, om, at også NGO’er håndterer indvirkninger på menneskets værdighed systematisk.
NGO’erne vil i stigende grad vil blive vejet på samme skala som virksomhederne
Det bakkes op af Martin Vith, som mener, at der har været en tendens til, at virksomheder og medier har været mindre kritiske over for NGO’ere.
– Ja, jeg tror, der har været tendens til at være mindre kritisk, og til at virksomhederne uproblematisk kunne låne den legitimitet, NGO’erne har. Men det er slut nu, for ingen har monopol på godhed. Derfor tror jeg, at NGO’erne i stigende grad vil blive vejet på samme skala som virksomhederne, siger Martin Vith.
