En lang række aktører fra Steen Hildebrandt og Mogens Lykketoft til private virksomheder har på det seneste efterlyst, at det offentlige stiller krav om bæredygtighed, når blandt andre kommuner laver udbud og indkøb.
– Vores vigtigste initiativ i 2019 er at have en dialog med offentlige indkøbere om at kæde bæredygtighed sammen med offentlige indkøb, siger Louise Koch, Director of Sustainability for EMEA i Dell EMC, i et interview med Sustain Report.
Det støtter Kommunernes Landsforening, og kommunerne selv, dog allerede op om, siger Laila Kildesgaard, direktør for Teknik og Miljø i KL i mailsvar til Sustain Report.
– KL har en udbuds- og indkøbsstrategi med opfordring til kommunerne om at lægge lige så meget vægt på kvalitet og bæredygtighed som pris. Udfordringen er, at der ikke findes egentlige metoder til at måle på, hvordan man sikrer den ligevægt, lyder det fra Laila Kildesgaard.
For bygninger gælder det for eksempel, at der er forskel på udgiften til selve anlægget og til driften. På sigt kan den bæredygtighedscertificerede bygning vise sig at være langt billigere end konventionelt byggeri ved at være mere energieffektiv.
De krav, kommunerne stiller til bæredygtighed kan være med til at skubbe på udviklingen
Laila Kildesgaard anerkender, at kommunerne spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme bæredygtighed.
– Kommunerne er meget store kunder. De krav, kommunerne stiller til bæredygtighed, når de vælger leverandører kan også være med til at skubbe på udviklingen. Det sammen gælder når affaldsmængder skal minimeres og når vi skal arbejde sammen om at få affald til at blive opfattet som en ressource.
– Verdensmålet om bæredygtighed i produktion og forbrug er noget, kommunerne er meget optaget af. Derfor gik vi i KL i 2017 også sammen med erhvervsministeriet om en række indsatser, som skal gøre det nemmere for kommuner at stille krav om bæredygtighed – og for virksomhederne at levere varen, fortsætter Laila Kildesgaard.
Kommunerne kan også hjælpe virksomheder, der vil være mere bæredygtige, tilføjer hun:
– Kommunerne har flere muligheder for at understøtte virksomhedernes arbejde med verdensmålene. For eksempel gennem erhvervsfremmesystemet, hvor kommunerne kan vejlede virksomhederne i forretningsudvikling med udgangspunkt i verdensmålene.
En lang række interessenter har mange og vidt forskellige ønsker til, hvad kommunerne skal gøre, når det gælder udbud og indkøb
Hvad kan hindre kommunerne i at stille krav om bæredygtighed i deres indkøb og udbud? Og hvordan kan KL hjælpe dem?
– Man skal huske, at der er en lang række interessenter, der har mange og vidt forskellige ønsker til, hvad kommunerne og resten af den offentlige sektor skal gøre, når det gælder udbud og indkøb. For eksempel krav om kædeansvar, lærlinge, sociale kapitler, indkøb hos socialøkonomiske virksomheder, tilgodese lokale virksomheder og udbyde fagenterprise, økologiprocenter i maden er bare nogle af dem.
– Her er det en lokalpolitisk prioritering, hvad man som kommune ønsker at lægge vægt på. Men typisk er bæredygtighed højt på listen. Der findes ikke konkrete tal, men vores vurdering er, at det er den offentlige sektor, der driver en stor del af indkøbene hos de socialøkonomiske virksomheder.
Hvordan ser du virksomhedernes rolle i forhold til at medvirke til mere bæredygtige byer?
– Virksomhederne har en meget central rolle i at understøtte verdensmålene. Direkte kan virksomhederne arbejde med at nedbringe deres eventuelle negative påvirkning af for eksempel klimaet i deres produktionsmetoder. Her er det virkelig taget store skridt de seneste år. Den udvikling vil helt sikkert fortsætte, for det er også noget, forbrugerne i stigende grad har fokus på.
– Og netop i forhold til forbrugeradfærd kan virksomhederne spille en vigtig rolle ved at understøtte, at adfærden drives i en mere bæredygtig retning. For eksempel ved at udvikle produkter, som giver forbrugerne et bæredygtigt alternativ. Producentansvar er noget af det der står meget centralt i regeringens strategi for cirkulær økonomi og her skal det kommunale ansvar for affaldet og virksomhedernes producentansvar spille meget tættere sammen i fremtiden
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
