Bonderøven aka Frank Erichsen og Steffen Max Høgh tager fat på en meget vigtig diskussion i dagens episode: Hvilken krise er værst?
Klimakrisen eller biodiversitetskrisen? Kan vi løse dem begge, og hvad skal der til?
Lyt med til en snak om blandt andet biodiversitetsdræberen over dem alle og selvforsyning, når Frank Erichsen er gæst i podcasten Bæredygtig Business.
Kriserne står i kø i øjeblikket, og lige nu ”stakker” vi dem ovenpå hinanden, så de kommer til at konkurrere med hinanden.
Et eksempel er vindmøller, som ikke bliver etableret, fordi der er nogle dyr i området, som lider last. Men det er en forkert præmis, mener Frank Erichsen. For natur skal ikke vige til fordel for klimaet.
Det er en grundlæggende forkert diskussion, hvis vi når frem til, at natur må vige til fordel for klimaet. For så har vi ikke forstået essensen af den grønne omstilling. Det er en omstilling – ikke bare business as usual og den samme måde at tænke på, siger han.
Frank Erichsen kommer med et konkret eksempel fra Norge, hvor to samiske familier har ”vundet” over 300 kæmpevindmøller. Opsætningen af dem får prædikatet ”grøn kolonialisme”.
Den store biodiversitetsdræber
Et andet eksempel er såkaldt ”erstatningslogik” hvor vi kommer til at smadre mere, end vi vinder, hvis vi eksempelvis fælder ældgamle træer, som står i vejen, for derpå at erstatte dem med nye, små træer, der er mange år om at vokse op.
I episoden er der også gode råd til virksomheder, som vil arbejde mere med biodiversitet og natur. Her siger Frank Erichsen, at det fysiske areal er et rigtigt godt sted at starte. Og så kan en virksomhed påvirke sine medarbejdere i den rigtige retning og arbejde på en ny, fælles fortælling, når det handler om biodiversitet.
Og hvis du nu tænker, hvilken biodiversitetsdræber er den værste?, skal du blot kigge ud på din egen eller på naboens græsplæne. Hør hvad det er med de græsplæner i episoden ”Krisesnak med Bonderøven” som du kan lytte til her.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.