sustain

Klimapartnerskab på vej med biotekkens svar på vindmølleeventyret

Life Science og biotek er gået under radaren som både klima-problem og løsning. Men det er en fejl.

Af - 20. februar 2020

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Om lidt under en måned åbner regeringens 13 klimapartnerskaber døren til de løsninger, som erhvervslederne fra forskellige brancher selv peger på for at nå ambitionen om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i forhold til 1990.

I Dansk Erhverv koordinerer klima- og energipolitisk chef Ulrich Bang arbejdet for de fire klimapartnerskaber, som brancheorganisationen er sekretariat for.

Det drejer sig om klimapartnerskabet ‘Service, IT og Rådgivning’, ‘Handel’, ‘Landtransport og logistik’ samt partnerskabet for ‘Life Science og Biotek’.

Fire tendenser præger arbejdet – og det vi kan forvente af få at se til marts – indtil videre.

Gulerod frem for stok. Frem for at tvinge en bestemt adfærd ned over erhvervslivet skal politikerne være med til at stimulere bæredygtige valg ved at fremme offentlige indkøb og partnerskaber, som kan støtte op om eksempelvis grønnere transport. Og for alt i verden undgå “symbolpolitik”.

Klimapartnerskaberne er ikke siloer. Digitalisering, kunstig intelligens og transport er bare nogle af eksemplerne på tværgående udviklinger, som berører klimapartnerskaberne på tværs.

Grøn transport er ikke kun transportbranchens ansvar. Hovedparten af visse branchers CO2-aftryk ligger længere ude i værdikæden, særligt i transporten, og den skal være et fælles ansvar.

Resultatet bliver nye løsninger. Når klimapartnerskaberne fremlægger deres rapporter vil der være reelle nyskabelser iblandt. Det gælder eksempelvis nye biotek-løsninger med potentiale til et globalt eksporteventyr på linje med vindmøllerne.

Særligt sidstnævnte teaser for, hvad klimapartnerskaerne pukler med er interessant at få uddybet. Og selvom Ulrich Bang ikke kan gå i detaljer, vil han gerne skrive under på, at der er noget stort på vej.

– Inden for Life Science og Biotek er der store muligheder for klimaløsninger specielt i forhold til de sektorer, som har det sværest; transport og landbrug. Derfor bruger vi meget krudt på at finde frem til, præcist hvad skal der til for at hjælpe dem til at blive mere bæredygtige. Jeg kan ikke løfte sløret for, hvad der er på vej endnu, men jeg kan sige så meget, at det er løsninger, der har et kæmpe scope, fordi der er globale markeder i at reducere udledningen fra fødevareproduktionen og fra transporten. Det kan det blive det nye vindmølleeventyr for Danmark.

Det er et af de områder, hvor vi kan accelerere udviklingen af klimaløsninger

Life Science og Biotek er ellers ikke den sektor, som er mest i fokus, når vi taler om hverken klimabelastning eller klimaløsninger?

– Nej, for deres egen produktion forurener jo ikke meget i forhold til kraftværker og lignende. Men når vi taler om meget vanskelige problemer i forhold til udledningerne fra landtransport og landbrug, repræsenterer dansk Life Science og biotek en stor vidensbase. Både i kraft af det unikke forsknings- og vidensmiljø vi har inden for biotek med outstanding universiteter og startup-miljøer, men også i kraft af virksomheder som Novozymes og Chr. Hansen som er globalt førende inden for bæredygtighed. Så det er et af de områder, hvor vi kan accelerere udviklingen af klimaløsninger og skalere dem til globale løsninger, siger Ulrich Bang.

Den tunge landtransport udgør et af de store hovedbrud, når det gælder CO2-udledninger. Den står for 22 procent af CO2-udledningerne på vejen, ifølge NGO’en Transport & Environment (T&E). I 2030 forventes transportsektoren at udgøre knap en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, som klimaminister Dan Jørgensen (S) netop har udtalt i forbindelse med næste uges forhandlinger om en grønnere transportsektor, ifølge Altinget.dk.

For selvom der er flere forsøg med el-lastbiler, er det begrænset, hvor stor en rækkevidde de har, og hvor tung en last, de kan transportere.

Vi sidder bestemt ikke med korslagte arme og venter på nye grønne brændstoffer

Løsninger skal på kort sigt have grøn effekt på landtransporten 
Hvilke løsninger har erhvervslivet selv fundet frem til? Diskussionerne om det bølger stadig frem og tilbage, fortæller Ulrich Bang, men han understreger, at det ikke kun drejer sig om at pege på løsninger, der ligger langt ude i fremtiden.

– Vi sidder bestemt ikke med korslagte arme og venter på nye grønne brændstoffer. Det handler om at se på, hvad vi i den tunge transport kan bruge af overgangsmidler fra diesel, samtidig med, at vi ser på, hvordan vi kan være med til at udvikle fremtidens grønne løsninger. Men vi arbejder også på løsninger, der har en effekt på den korte bane. Logistikmæssigt handler det om at effektivisere, hvor meget der køres og reducere hvor meget brændstof, der forbruges.

Selvom klimapartnerskaberne er delt op i hver deres sektorer, er netop landtransporten et eksempel på, at der også foregår tværgående samarbejder partnerskaberne mellem, fortæller Ulrich Bang.

– Landtransporten er en af de områder, som overlapper i andre partnerskaber som Handel og Life Science og Biotek. Når det gælder virksomheder som Novo Nordisk, Ikea, H&M og Bestseller, så her det meget stort fodaftryk ved deres transportindkøb transport. Men landtransport er et marked, der konkurrerer på meget lave marginer, så det kræver en grøn efterspørgsel og et samarbejde med kunderne.

– Det er vi ikke i mål med at orkestrere endnu, men der er et stort engagement, når det gælder at finde løsninger. På det her område kommer der også til at være konkrete forslag til, hvordan vi kobler udviklingen af grøn transport og trafik til det offentlige via offentlige indkøb.

Også når det gælder kunstig intelligens og digitalisering går både mulighederne og udfordringerne på tværs af partnerskaberne, selvom det formelt hører til under Service, IT og Rådgivning.

– Det er også nogle af de ting, jeg hører gå igen i andre partnerskaber. Mange virksomheder bruger jo allerede sensorer til at lytte til maskinerne, så de for eksempel kan repareres inden de går i stykker. Det betyder, at vi ikke spilder produktionsbatches og dermed ressourcer, som har en klimaeffekt. Også på det område kan offentlige indkøb og offentlige-private partnerskaber være med til at drive udviklingen.

Tungt klimapartnerskab melder pas på reduktionsmål
Men alt er ikke fryd og gammen i klimapartnerskaberne. I partnerskabet for Energitung industri har formand Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director for cementfabrikanten Aalborg Portland meldt ud, at man kun når at stille med forslag, der reducerer CO2-udledningerne med 25 pct. i 2030.

– Vi vil være en af de sektorer, der ikke kan nå i mål i 2030, uden at man får gjort eksempelvis biogas mere økonomisk rentabelt, eller at man får noget teknologi med CO2-fangst, der er økonomisk rentabelt. Og det er det ikke i øjeblikket, siger Michael Lundgaard Thomsen til Borsen.dk.

Selvom det ikke har været meningen, at alle sektorer skulle reducere deres CO2-udledning lige meget, da det er nemmere og mindre omkostningstungt for nogle end for andre, stiger presset med den udmelding på de øvrige klimapartnerskaber.

Hvordan er den udmelding blevet modtaget i de fire klimapartnerskaber, du sidder med?

– Det tager man helt stille og roligt, og det er jo heller ikke en overraskelse, at den sektor har nogle særlige udfordringer, siger Ulrich Bang, som oplever, at man står skulder ved skulder i klimapartnerskaberne.

Det der holder mig vågen om natten er, hvis politikerne griber til symbolpolitik

Derfor tror han heller ikke, at der udbryder “gadekamp” i erhvervslivet, når regeringens klimahandlingsplan skal udmøntes på baggrund af blandt andet klimapartnerskabernes anbefalinger, selvom det kan skabe sektor-vindere og tabere afhængig af hvordan eventuelle afgifter og lignende falder ud.

Men en ting kan holde Ulrich Bang “vågen om natten”.

– Det er hvis politikerne griber til symbolpolitiske markeringer, som risikerer at lukke virksomheder uden at have en reel klimaeffekt. Dansk Erhverv har ingen interesse i Nordsøolien, så det er et eksempel, jeg roligt kan bruge. Her bruger nogle en masse politisk tid og kapital på at lukke en olieproduktion, som med meget stor sandsynlighed blot vil rykke andre steder hen og derfor primært har symbolsk karakter.

Men symbolpolitik kan vel godt have den effekt at sende signaler om, hvilken vej udviklingen bør gå?

– Ja, og politiske initiativer må også gerne føles godt, men de skal også bare virke godt.

Og klimapartnerskaberne vil komme med nye tiltag, der gør begge dele?

– Ja, alle ønsker at shine og komme med noget nyskabende, så hver en sten bliver vendt. Men klimapartnerskaberne er et sprint på kun 100 dage, så det er et hidsigt og meget komprimeret forløb, hvor vi har fokus på, hvad der får betydning på den store klinge, hvor der ikke er tid til at vi kan grave os ned i alle detaljer.

Formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber
Landtransport og logistik
Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV Panalpina

Service, IT og rådgivning
Eva Berneke, CEO, KMD

Luftfart
Simon Pauck Hansen, CEO, SAS Danmark

Affald, vand og den cirkulære branche
Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack

Bygge- og anlægssektoren
Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Aarsleff

Life Science og biotek
Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk

Handel
Michael Løve, Group CEO, Netto International

Produktionsvirksomhed
Mads Nipper, CEO, Grundfos

Finanssektoren
Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark

Energi- og forsyningssektoren
Henrik Poulsen, CEO, Ørsted

Det Blå Danmark
Søren Skou, CEO, Mærsk

Energitung industri
Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland

Fødevarefremstilling og landbrug
Jais Valeur, Group CEO, Danish Crown

Tags: