Artiklen er kl. 10.20 1. maj opdateret med kommentar fra DI
365 forslag, 12 rapporter (med undtagelse af Luftfarten, red.) og cirka 1000 sider, er hvad Klimarådets medlemmer har gennemtrawlet i et nyt vurderingsnotat.
Og det har været med to hovedspørgsmål for øje, når det gælder målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.
1) Kommer vi i mål, når vi korrigerer for overlap mellem indsatserne? Og 2) Er indsatserne og virkemidlerne omkostningseffektive, og peger de frem mod 2050?
Kort fortalt er svaret på det første spørgsmål ‘ja’, mens svaret på det andet spørgsmål er ‘nej’.
På ja-siden er de tiltag erhvervslivet foreslår nemlig nok til at kunne nå 70-procentsmålet, når man også tager indsatser fra borgerne med, skriver Klimarådet. Det gælder især persontransport og udskiftning af individuelle olie- og gasfyr.
Erhvervslivets forslag betyder “højere offentlige udgifter”
På nej-siden, kritiserer Klimarådet en stor del af de økonomiske instrumenter, klimapartnerskaberne peger på.
Klimarådet har allerede hejst det røde flag for, at partnerskaberne kun med nogle få undtagelser omtaler CO2-afgifter. Et værktøj som ifølge Klimarådet ellers er den “arbejdshest”, som for alvor skal gøre det muligt at nå klimamålet og samtidig holde den samfundsøkonomiske regning på under 1 pct. af BNP.
Men ikke nok med, at CO2-afgifter ikke er erhvervslivets livet. Deres alternative opskrifter på at nå målet bliver for dyre for statskassen, vurderer Klimarådet, som desuden påpeger, at de tilskudsordninger klimapartnerskaberne anbefaler ikke flugter med kommissoriet for klimapartnerskaberne.
Her står der, at (klimapartnerskabernes anbefalinger, red.) “bør i udgangspunktet ikke have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger”.
– Tilskud betyder højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på samfundsgavnlige aktiviteter som arbejde, opsparing og investering. Midlertidige grønne tilskud kan måske give god mening på kort sigt, når økonomien skal genoprettes, men bør snarest erstattes af en drivhusgasafgift, der stiger frem mod 2030. På den måde opnår vi en omkostningseffektiv omstilling med et bærende princip om, at forureneren betaler, siger Peter Møllgaard, Klimarådets formand i en kommentar.
Det er især inden for fødevarer og landbrug, at der udelukkende peges på hjælp fra de offentlige pengekasser. For her foreslås “tilskudsfinansiering af alle tiltag”, skriver Klimarådet i notatet.
Når det gælder finansieringen af den grønne omstilling, mener Klimarådet derfor, at partnerskabet for finanssektoren har nogle bedre bud.
De gælder eksempelvis omlægning af afgifter og ESCO-løsninger (som står for Energy Service COmpanies og er en samarbejdsform til at opnå energibesparelser i bygninger, red.), forslag om risikodelingsmodeller mellem banker og halvoffentlige fonde såsom Eksportkreditfonden og Vækstfonden.
Klimapartnerskabet for Energi- og forsyningssektor får ros
På mange områder er klimapartnerskabernes anbefalinger på linje med dem Klimarådet selv peger på i sin rapport ‘Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’.
Særligt klimapartnerskabet for Energi- og forsyningssektoren fremhæves i pressemeddelelsen for sine “anbefalinger om hurtig kuludfasning, udbygning af mere havvind, udfasning af naturgas til rumopvarmning, udsortering af plast og CCS (CO2 fangst og -lagring, red.) på affaldsforbrænding”.
Klimarådet roser også forslag om “afskaffelse af afgiften på certificeret overskudsvarme, sænkelse af elvarmeafgiften, grønne offentlige udbud, der tager højde for det reelle klimaaftryk og ikke mindst en ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats”.
Også forslag på it-området, inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, etablering af et klimavidencenter, CO2-krav til byggematerialer med videre bliver kaldt “spændende, nye og ambitiøse forslag”.
På endnu et punkt undrer Klimarådet sig dog over erhvervslivets anbefalinger. Det gælder ønskerne om stigende brug af biobrændstoffer. I klimapartnerskabet for Landtransport hedder det eksempelvis:
“Flydende biobrændstof kan ses som et omstillingsværktøj, der kan levere betydelige CO2 reduktioner nu og her, mens branchen gør klar til at omstille til alternative teknologier”.
Men den type løsninger får kritik af Klimarådet.
“Klimarådet er yderst skeptisk over for dette fokus, både fordi der ikke er nok bioressourcer i verden til at dække transportsektorens energiforbrug, og fordi det er både svært og meget dyrt at sikre reel bæredygtighed.
Virksomheders korte tidshorisont for investeringer sikrer ikke grøn omstilling i tide
Selvom CO2-afgifter skulle blive indført, regner Klimarådet ikke med, at markedet, det vil sige virksomhederne selv, vil lave de grønne tiltag der skal til for at nå 70 pct.-målet.
“Fx ved vi, at virksomhederne ofte har en relativt kort tidshorisont for investeringer og kræver tilbagebetalingstider på fx under fire år for nye investeringer. Dette flugter ikke med et højt ambitionsniveau, og det medfører en risiko for, at en række grønne investeringsmuligheder og energibesparelsespotentialer, som er samfundsøkonomisk rentable, ikke vil blive gennemført uden ekstra tiltag, selv ikke ved en høj drivhusgasafgift,” skriver Klimarådet i notatet.
Derfor skal der være yderligere incitamenter til energieffektiviseringer “fx ved at genindføre noget der svarer til industriens energispareordning, den såkaldte aftaleordning, og udforme den med særligt fokus på CO2-reduktioner,” mener Klimaråde, som grundlæggende er positivt indstillet over for idérigdommen i rapporterne:
– Klimapartnerskaberne har afleveret nogle spændende rapporter, som kommer med en bred vifte af anbefalinger til, hvordan vi når vores 70-procentsmål i 2030. Netop bredden af idéer til reduktionsmuligheder gør målet opnåeligt, siger Peter Møllgaard, som samtidig opfordrer til, at de gode takter ikke glemmes i denne tid:
– Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet holder fast i deres anbefalinger, selvom de på kort sigt er presset af coronakrisen. Klimakrisen er langsigtet, og derfor skal vi ikke løbe fra vores ansvar nu, tilføjer han.
DI holder fast i modstand mod CO2-afgift
I Dansk Industi, som har været sekretariat for flere af klimapartnerskaberne glæder man sig over, at Klimarådet anerkender, at erhvervslivets løsninger er nok til at nå 70 procentsmålet.
– Vi har nu uvildige eksperters ord for, at klimapartnerskaberne er gået meget seriøst til opgaven. Der er en reel vilje i dansk erhvervsliv til at begrænse belastningen på klimaet, og det er et glædeligt budskab, at vi kan nå den meget ambitiøse målsætning med de forslag, som erhvervslivet har bragt til bordet, siger Kent Damsgaard, direktør i DI i en pressemeddelelse.
Når det gælder Klimarådets kritik af at den samfundsøkonomiske regning for erhvervslivets løsninger bliver for høj, siger Kent Damsgaard:
– Det er klart, at politikerne nu skal finde den rette balance mellem de forskellige forslag. Vi har ingen interesse i, at regningen bliver for høj for virksomhederne og borgerne. Vi deltager gerne i den politiske diskussion, der kommer i den kommende tid.
Rådets efterlysning af en stigende CO2-afgift frem mod 2030, møder dog fortsat modstand fra DI, som i stedet foreslår, at CO2-afgiften bliver bundet til EU’s CO2-kvotepris, så omkostningen ved at udlede CO2 bliver den samme for alle sektorer. Det skal desuden forhindre, at dansk erhvervsliv pålægges større afgiftsbyrder end konkurrenterne i udlandet.
– Det vil hverken være til gavn for virksomhederne, dansk økonomi eller klimaet, hvis Danmark ensidigt lægger en høj CO2-afgift på virksomhederne. Det gjaldt før coronakrisen, og det gælder mere end nogensinde før nu, hvor den altafgørende opgave bliver at gøre Danmark til et foregangsland for grøn vækst, siger Kent Damsgaard i meddelelsen.
