Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Københavns Lufthavne: Hvis vi slipper for afgifter, laver vi selv en trecifret millionfond

Der er sat ambitiøse mål om en emissionsfri luftfart. Men det skal være uden flyafgifter.

Sidste år nedsatte Innovationsfonden et ‘klimaløsningspanel’, der skulle komme med anbefalinger til, hvilke klimaområder det bedst kan svare sig for fonden at investere i til næste år. 

I tirsdags lå de fem løsningsforslag så klar og blev præsenteret ved en klimadag arrangeret af Innovationsfonden i Carlsberg Akademiet.

Her var adskillige forskere, politikere og topledere fra erhvervslivet også inviteret for at fortælle, hvordan de ser- og imødekommer bæredygtighedsagendaen.

En af dem var CEO for Københavns Lufthavne A/S, Thomas Woldbye, som har sat ambitiøse mål for CO2-udledningen. Han støtter desuden et initiativ om, at den danske lufthavnsbranche skal gå sammmen om at udforme en klimafond for at sikre en mere grøn luftfart i Danmark. Det skal dog være på betingelse af, at staten ikke forsøger sig med afgifter.

I vores branche prøver vi at imødekomme den agenda, som vi fuldstændig har forstået skal løses, og som jeg også tror, at vi som individuelle mennesker er helt opsat på at få løst. Det er jo ikke et økonomisk fordelingsspil. Det var det måske, da man talte om det for fem år siden, men det er det ikke længere, indleder Thomas Woldbye sit oplæg med.

Derfor har de i flybranchen sat sig ned og undersøgt, hvordan de kan være med til at løse deres del af klimaproblemet og tage ansvar, fortæller han. 

Men samtidig med et blik på, at det ikke betyder, at vi så lukker det hele. Vi kan nok alle sammen finde ud af, at det er den nemmeste løsning. Men vi er bange for, at det også er den værste, for vi tænker faktisk, at det at rejse er en rigtig god ting, siger Thomas Woldbye og uddyber:

Det er en god ting for forskere, der bliver bragt sammen, politikere som er med til at løse verdens problemer, og for individet som opnår en stor udvikling. Så det at rejse er en rigtig god ting, men det at udlede CO2 er noget rod. Det er det, vi skal gøre noget ved.  

Vi fylder mere i medierne end i statistikken
– Hvis man ser på branchen, vil jeg sige in all fairness, at vi fylder noget mere i medierne, end vi fylder i statistikken. Hvis man ser på, hvor stor udledningen for luftfarten er, så er den cirka to procent i verden. Det er, hvad det er, men jeg har det sådan, at hver eneste branche i denne verden skal gøre deres for, at vi får det her løst, siger Thomas Woldbye.

Derfor har man søgt at få kortlagt, hvor det faktisk er, at CO2-udledningen er størst i flybranchen. Og det er for mange ingen overraskelse, at flyene tager den største del.

– Den kommer primært fra flyene. Det er ikke nogen hemmelighed – og det er ikke for at sige, at så er det alene flyselskaberne, der skal løse det. For hvis der ikke er nogen flyselskaber, er der heller ikke nogen lufthavne. Så vi føler som lufthavn, og i samarbejde med luftfartsselskaberne, et lige så stort ansvar for, at vi får gjort noget ved det her problem, siger Thomas Woldbye. 

Derfor ser han det også som oplagt, at løsningen skal findes tværfagligt.

– Hvis vi skal løse CO2-problemet og vores klimaudfordringer, skal vi arbejde sammen på tværs. Vi skal arbejde sammen på tværs af og i brancher, og vi skal arbejde sammen på tværs i samfundet mellem stat, forskning og virksomheder, siger Thomas Woldbye. 

Vi vil have en emissionsfri luftfart
Københavns Lufthavne har lavet op til flere klimamål, som en del af deres nylige klimastrategi, som de ønsker indfriet i enten 2030 eller 2050. 

En af dem går på at få en mere energieffektiv lufthavn.

– Vi vil have en lufthavn, som i sig selv er energieffektiv, og det kan vi gøre i vores virksomhed med de virkemidler, vi har. Hvis I tager ud i lufthavnen i dag, er der allerede kommet en hel del solceller på toppen af vores bygninger, og dem kommer der endnu flere af, siger Thomas Woldbye.

Københavns Lufthavne ser også store muligheder i at arbejde med eldrevne køretøjer – hvor traktorerne, der skubber flyene, allerede kører på el i dag. Desuden ser de også på klimaneutral transport til og fra lufthavnen.

Det er altså sammen en del af lufthavnens mål om at blive helt emissionsfri. 

– Vi vil gerne have en luftfart fuldstændig uden emission. Her har vi fået lavet en plan og strategi. For med mindre, at der er en nogenlunde komplet, konkret plan for, hvordan vi kommer derhen, er det tomme ord. Så det har vi faktisk arbejdet en hel del med, siger Thomas Woldbye.

– Den CO2-neutrale lufthavn kan vi godt se os selv i, og hvordan vi når til. Vi er allerede en CO2-neutral lufthavn i dag, men det er vi alene i kraft af den katolske model. Vi køber aflad. Så er det jo fikset på den måde, men det løser ikke problemet, for målet er jo at blive emissionsfri, så vi for alvor bidrager til at løse klimaproblemet, siger Thomas Woldbye.

– Så i 2030 skal vi have reduceret med 30 procent af den totale udledning inklusiv drift og landtransport. Det er også en stor udfordring, men det kan vi bedre se en vej til, siger Thomas Woldbye og fortsætter:

– Og så taler vi med hele branchen om en emissionsfri luftfart i 2050, og det er jo en kæmpe udfordring, hvor ikke alle løsninger er på plads. Jeg vil så sige, at hvis vi ikke sætter ambitiøse mål, og hvis ikke vi kommer i gang, når vi dem ikke, siger han.

Vi har forskellige virkemidler at trække på
Der er nogle forskellige virkemidler, som Københavns Lufthavne vil trække på for at komme tættere på deres klimamål. 

De første handler om, at de skal have lavet forpligtende aftaler med deres vigtigste aktører.

– Dem skal vi sørge for at få på plads, så det ikke kun er os, der løber rundt ude i spydspidsen. Vi skulle jo gerne have nogen med os, så vi reelt får flyttet den her agenda. Ikke kun i Danmark men i hele verden, fordi udledningen er jo global. Og vi kan ikke have, at vi sætter os selv eller vores luftfartsselskaber i en ukonkurrencedygtig situation, der er så alvorlig, at vi faktisk ikke flytter noget, men mere skader os selv, siger Thomas Woldbye. 

Det andet virkemiddel handler om finansiering.

– Vi vil gerne være med til finanseringen, og vi vil gerne være med i en størrelsesorden, der faktisk gør en forskel. Det, som branchen i første omgang har sagt, er, at vi vil være med til at samle 20 kr. ind pr. passager. Det er ikke noget, som skader vores luftfart, men det vil kunne generere et provenu på 300 mio. kr. hvert eneste år, siger Thomas Woldbye.

Og de penge skal lægges i en uafhængig fond. Det tror, Københavns Lufthavne nemlig gavner klimaet i langt højere grad end afgifter.

– Vi tror betydeligt mere på det, end vi tror på en tilfældig afgift. For en tilfældig afgift går ned i statskassen, og så ved vi ikke, hvad den bliver brugt til. Men hvis vi lægger det i en fond, hvis eneste formål er at nedbringe vores CO2-udledning, får vi reelt flyttet ved vores branches udledning, siger Thomas Woldbye og fortsætter:

– Og de 300 mio. kr. er jo ikke et engangsbeløb. Det er 300 mio. kr. om året fra nu af, og så længe der er brug for det.

Det skal være risikovillig kapital
Hvilken fond pengene skulle lægges i, blev ikke italesat, men hos Københavns Lufthavne ønsker man, at det skal være risikovillig kapital, der ikke har et profitkrav. 

De skal bruges på at finde alternative, bæredygtige løsninger.

– De kan bruges f.eks. til at nedbringe prisen på de alternative brændstoffer, så det er et kommercielt produkt, folk gerne vil købe. Det er klart, at det ikke er noget, der skal fortsætte for evigt, men det kan være en periode, indtil man har en produktion, der er effektiv nok til, at man reelt kan købe og sælge de her brændstoffer kommercielt, siger Thomas Woldbye. 

Men han forestiller sig også, at pengene skal gå til forskning i alt fra mere effektive flymotorer til biogasser – områder, hvor vi allerede er langt.

– Vi skal ikke ud at lave grundforskning. Meget af det her findes. Men samtidig er vi også opmærksomme på, at det ikke findes i voluminer, som overhovedet er nok til at fylde nogle relativt sultne flymotorer, siger Thomas Woldbye. 

Flyafgifterne er ingen hjælp til klimaet
Noget af det mest omdiskuterede inden for luftfart i forhold til klimaet er flyafgifter, hvor selskaberne betaler en ekstra afgift for deres CO2-udledning. 

Men Thomas Woldbye mener ikke, at det er en holdbar løsning, og at den har nogen gavnlig effekt. Man skal lade branchen finde ud af det selv – for det kan de godt.

Derfor er pengene til en fond også betinget af, at der ikke kommer afgifter fra staten.

– Vi har et behov for, at der kommer en forpligtelse fra staten om, at hvis branchen gør det her, så skal vi ikke som stat pålægge branchen nogle yderligere omkostninger. For vi kan ikke gøre begge dele, hvis vi skal bevare en transport, som er konkurrencedygtig og giver værdi til samfundet, som en effektiv luftfart faktisk gør, siger Thomas Woldbye. 

Desuden mener han ikke, at der er nogen evidens for, at flyafgifter rent faktisk virker.

– Der er ingen evidens for, at de virker. Hvis man skal skræmme folk fra at rejse, så skal vi op på meget større beløb, og det er der ingen politikere, der er villige til. Så taler vi 1.000 kr. pr. billet, siger Thomas Woldbye.

– Derfor er flyafgifter ikke særlig effektive. For der sker det med dem, som der sker i alle lande: de går direkte i statskassen, hvor de bliver brugt til alt muligt andet. Og det har jo ingen som helst virkning på klimaet, siger Thomas Woldbye og fortsætter:

– Vi vil hellere sørge for, at de penge, der bliver taget ud af branchen, og som jeg er sikker på, at passagererne gerne vil være med til at bidrage med, reelt og fuldstændig beviseligt bliver brugt til at nedbringe CO2-udledning.

Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv

En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply