Kommuner går sammen om at måle CO2-udledning

Hvordan måler vi kommunal CO2-udledning? Og hvordan sammenligner vi kommunernes CO2-opgørelser? Det skal et nyt værktøj, Energi- og CO2-regnskabet, være svaret på.

Værktøjet der gør det muligt for kommunerne årligt at få opgjort deres CO2-udledning på en ensartet måde, så de kan benchmarke sig med hinanden, har allerede eksisteret et års tid i betaversion.

Men nu relanceres det i et samarbejde mellem Energistyrelsen, KL, Realdania, Region Hovedstaden og 29 kommuner fra hele landet samt nye partnere i form af Energiforum Danmark og Gate 21.

– Energi- og CO2-regnskabet er vigtigt, fordi det giver alle kommuner – store som små – en enkel og omkostningseffektiv mulighed for årligt at opgøre drivhusgasudledninger – og dermed få tal og fakta til kommunale klimaregnskaber. Og netop dét er ekstremt vigtigt, så kommunerne kan se, at de arbejder sig i den rigtige retning klimamæssigt. En anden fordel er, at det er en ensartet metode, der gør det lettere at gå sammen om løsninger på tværs af kommunegrænser og samtidig lære af hinandens erfaringer, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Gate 21 i en pressemeddelelse og tilføjer, at det stadig er muligt for kommuner at blive en del af samarbejdet.

Det koster dog kommunerne 15.000 årligt at få adgang til værktøjet, men for de penge får de også mulighed for at være med til at udvikle det yderligere. Desuden laver mange kommuner allerede i dag et årligt klima- og energiregnskab, som både er omkostningstungt og mindre nyttigt, fordi det ikke nødvendigvis anvender samme datakilder og metoder som andre kommuner.

– Med et fælles Energi- og CO2-regnskab kan kommunerne spare ressourcer – og ikke mindst måle, hvorvidt egen klimaindsats giver grønne tal i klimaregnskabet – også i forhold til nabokommunen. Samtidig kan vi sikre, at værktøjet kan tale direkte ind i internationale rapporteringsstandarder – som eksempelvis Global Covenant of Mayors,” siger Lars Thygesen, formand for Energiforum Danmark. Vi håber, at rigtig mange kommuner kan se de mange fordele ved at videreføre Energi- og CO2-regnskabet i fællesskab, så vi kan få et samlet overblik over drivhusgasser i Danmark, der opdateres løbende.

Den øvrige finansering kommer blandt andet fra Realdania, som har netop godkendt en ny toårig bevilling til projektet. Det skal accelerere udviklingen af værktøjet og styrke den kommunale forankring, så værktøjet efter en overgangsperiode kan overgå til kommunerne.

– Det relancerede Energi- og CO2-regnskab skal gøre det nemmere for kommunerne at arbejde strategisk med klima- og energiplanlægning. Som den globale klimasituation er lige nu, er det helt nødvendigt, at byer verden over får de bedste muligheder for at bidrage til at løse klimaudfordringerne. Vi har netop lanceret klimaprojektet DK2020, hvor 20 danske kommuner skal i gang med at udvikle topambitiøse klimaplaner med hjælp fra verdens førende klimabyer. Blandt andet i det projekt kan det relancerede værktøj gøre stor nytte. Vi glæder os til at indgå i et tæt samarbejde med kommuner i hele Danmark om at videreudvikle værktøjet, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania i meddelelsen.

Projektet løber foreløbig til udgangen af 2020, hvorefter ejerskabet af værktøjet efter planen vil overgå til kommunerne.

Om Energi- og CO2-regnskabet
Energi- og CO2-regnskabet giver en oversigt over CO2-udledning i Danmark, fordelt på landets kommuner. Kommuner i hele landet har i flere år indsamlet data om CO2-udledning og opsat CO2-regnskaber, der viser, hvor meget CO2, kommunen udleder fra eksempelvis produktion, trafik, og private husholdninger. Der er i den seneste version af værktøjet mulighed for at udtrække data på regionalt niveau eller på tværs af flere kommuner.