Et fast omkvæd for virksomhedsledere er, at de har behov for at kende de lovgivningsmæssige og politiske rammer, de skal operere indenfor, og for at begge er forholdsvis stabile.
Når det gælder regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, ser det ud til, at sangen er blevet hørt.
Efter Folketingets åbningsdebat torsdag stod det i hvert fald klart, at kun Nye Borgerlige fortsat ikke bakker op om målsætningen i et ellers enigt Folketing. Det skriver Altinget.dk. Partiet repræsenterer 2,36 procent af stemmerne ved det seneste valg og har fire mandater.
Årsagen til modviljen mod reduktionsmålet er ifølge partiets formand, Pernille Vermund, at det kan få negative effekter at sætte barren så meget højere, end den reduktion på 40 pct. af drivhusgasserne, som vi har forpligtet os til med Paris-aftalen.
– Når vi skal gå længere, så betyder det, at der er danske familier, danske virksomheder, danskere i det hele taget, som skal spændes hårdere for.
– Nye Borgerliges holdning er, at det her i bedste fald er spild af ressourcer og i værste fald kan være direkte kontraproduktivt, sagde Pernille Vermund ved åbningsdebatten. Det skriver Ritzau, ifølge Fyens.dk.
Om Venstres fodslæberi i forhold til at komme med en udmelding reelt har skyldtes en tøven, eller om den mere har været bundet op på ønsket om, at partiets nye formand skulle annoncere den fra talerstolen, vides ikke. Men faktum er, at ventetiden på Venstres holdning er slut.
– Vi skal blive ved med at være ambitiøse. Og Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, sagde Jakob Ellemann-Jensen fra talerstolen i Folketinget.
Dermed får regeringen dog ikke nødvendigvis fred for Venstre i klimaspørgsmål, for det er nemlig afgørende for partiet, at det danske klimamål er ”ægte grønt”, som Ellemann-Jensen formulerede det, ifølge Altinget.dk.
Han tilføjede, at et dansk klimamål ikke må føre til, “at vi bare skubber CO2-udledningen ud af Danmark sammen med de gode arbejdspladser, som følger med – og som allerede er i gang med den grønne omstilling”.
Det lyder som en udmelding, der vil blive vel modtaget i blandt andet Landbrug&Fødevarer, hvor en af organisationens pointer i klimaspørgsmålet netop er, at danske landmænd er nogle af de mest miljø- og klimabevidste i verden, og at der arbejdes målrettet på at nedbringe landbrugets negative effekter på klimaet. Gør man det derfor sværere at være landmand i Danmark via eksempelvis afgifter på kød eller lignende, rykker produktionen formentlig til udlandet, hvor den vil være langt mere CO2-tung.
Lignende argumenter hørtes for nylig fra Venstres Thomas Danielsen i en debat med De Radikales Ida Auken om, hvorvidt Danmark skal tillade, at der fortsat hentes olie op af Nordsøen. Senest har Thomas Danielsen dog stillet sig positiv over for, at der undersøges eventuelle klimagevinster ved at stoppe for yderligere oliejagt i Nordsøen, skriver B.dk.
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
