‘Sådan blev København modens bæredygtige hovedstad’, lyder overskriften i det anerkendte fagmedie for modebranchen Business of Fashion.
Konstateringen er affødt af en treårig handlingsplan fra Copenhagen Fashion Week for at øge bæredygtigheden af modebranchen, der ofte får omtale for alt fra dårlige arbejdsforhold til miljøforurening, hvilket Danwatch.dk har afdækket adskillige gange.
Ud over at reducere sine egne CO2-udledninger med 50 procent og blive affaldsfri, stiller Copenhagen Fashion Week med sin Sustainability Action Plan 2020-2022 også bæredygtighedskrav til de modebrands, som ønsker at være en del af modeugen.
Kravene betyder, at de forskellige modebrands skal nå en bestemt antal point inden for seks områder i værdikæden for at kunne søge om at blive vist i løbet af modeugen. De dækker den strategiske retning, design praksis, materialevalg, arbejdsforhold, kundeengagement og måden showet er produceret på. En pilottest i 2020 skal skabe en baseline, man kan måle ud fra samt fastsætte, hvilken score der skal opnås på de forskellige områder. Alle shows på modeugen skal desuden leve op til 17 minimumskrav.
Som eksempler på standarder nævnes det i planen, at modeselskaberne skal love ikke at destruere tøj, der ikke kan sælges, og at de skal bruge mindst 50 procent certificeret, økologisk, upcycled eller recycled tekstiler i alle kollektioner samt alene at bruge bæredygtige emballage og affaldsfri kulisser til deres shows.
Trods klimaprotester ved den seneste modeuge i London, er København frontløberen, når det kommer til proaktive klimainitiativer. Det er et “smart træk” for en modeuge, som forsøger at differentiere sig i den internationale konkurrence om opmærksomhed fra brands, indkøbere og modepresse og -influencere, lyder vurderingen i Business of Fashion.
For Cecilie Thorsmark, adm. direktør for Copenhagen Fashion Week, er initiativet dog affødt af et ønske om at tage ansvar.
– Alle spillere i (mode)industren, inklusive modeugerne, bliver nødt til at stå til ansvar for deres handlinger og være villige til at ændre den måde, man driver forretning på, siger hun i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Tidsrammen for at afværge de ødelæggende effekter af klimaforandringerne for planeten og for mennesker er under et årti, og vi er allerede vidne til deres katastrofale effekter i dag.
Planen er blevet til med hjælp fra Copenhagen Fashion Weeks ‘Sustainability Advisory Board’, som blandt andet inkluderer Ganni’s grundlægger Nicolaj Reffstrup, Global Fashion Agendas CEO Eva Kruse og Vogue Australiens Sustainability Editor-at-Large Clare Press.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
