Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Nestlé kaster to-cifret milliardbeløb efter plastinitiativer

Nestlé vil skubbe gang i markedet for genbrugsplast, der kan anvendes til fødevarer.

– Intet plastik bør havne på en losseplads, siger Mark Schneider, adm. direktør for Nestlé som baggrunden for et nyt milliardinitiativ fra koncernen, der skal gøre det muligt at gøre al emballage genanvendelig i 2025 og at nedbringe anvendelsen af ny plastik med en tredjedel.

Sidstnævnte er ikke ligetil, fordi drikke- og fødevarer er strengt regulerede i forhold til emballage.

– At gøre genanvendt plast sikkert til mad er en enorm udfordring for vores industri. Derfor vil vi udover at minimere brugen af plast og at indsamle affald også lukke udfordringen med at gøre plast genanvendeligt, fortsætter Mark Schneider i en pressemeddelelse.

Initiativet vil kræve investeringer på op til cirka 14 mia. kr., hvoraf hovedparten skal komme fra besparelser, som følge af effektiviseringer af driften.

På det danske marked lancerede Nestlé i oktober den første snackbar i genanvendeligt FSC-mærket papiremballage, som kan produceres i lige så stor skala som traditionel plastikemballage.

Og handling er nødvendig, hvis man skal tro en organisationen som Break Free From Plastic, som forsøger at nedbringe brugen af engangsplastik i store virksomheder. Hvert år offentliggør den en liste over de største plastikforurenere i verden, og her kom Nestlé ind på en andenplads efter Coca-Cola selskabet i 2019.

Når man er verdens største drikkevareproducent, som Coco-Cola og verdens største fødevareproducent som Nestlé, er det måske ikke overraskende, at det er produkter med disse brands, der findes flest af i naturen og andre steder. Det gør dog ikke deres ansvar mindre, og særligt siden 2018 er Nestlé kommet med markante udmeldinger.

I april 2018 lancerede Nestlé sit mål om at kun benytte genanvendelige materialer til emballagen i 2025, og i september 2019 åbnede Nestlé et forskningscenter, Nestlé Institute of Packaging Sciences, med det formål at fremme udviklingen af nye emballagetyper.

Øget “driftseffektivitet” skal frigive milliarder til opkøb af genbrugsplast
For at skabe et marked for genbrugsplast, forpligter Nestlé sig til at købe op til to millioner ton genbrugsplast, som kan bruges som sikker fødevareemballage, frem til 2015.

Til det formål har det formål har Nestlé afsat mere end 10,4 mia. kr. Pengene skal dog findes internt ved at “øge driftseffektiviteten i virksomheden, så initiativet holdes indtjeningsneutralt,” lyder det i pressemeddelelsen.

Nestlé vil desuden lancere en fond på ca. 1,7 mia. kr, som skal investere i nystartede virksomheder, der fokuserer på at skabe bæredygtig emballage. Til sammen skal initiativerne bidrage til Nestlés 2050-mål om at nuludledning af drivhusgasser.

Organisationen Ellen MacArthur Foundation, som arbejder for at fremme cirkulær økonomi i samarbejde med virksomheder og regeringer bifalder Nestlés nye tiltag:

– Vi er glade for at se Nestlé investere to mia. CHF (ca. 14 mia. DKK) i retning af at skabe en cirkulær økonomi inden for plast, ligesom vi er glade for at se virksomhedens løfte om, at dens brug af jomfruplast som emballage vil blive reduceret med en tredjedel i 2025, siger Andrew Morlet, adm. direktør, Ellen MacArthur Foundation i meddelelsen.

Ved at eliminere unødvendig plast, udvikle nye materialer, genanvendelsesmodeller og og genbrug af plastik også til fødevarer, er det muligt at skabe en økonomi, hvor plast aldrig bliver til affald, tilføjer Andrew Morlet og slutter:

– Opfyldelsen af de forpligtelser, der nu annonceres af Nestlé, vil bidrage væsentligt til at virkeliggøre denne vision.

I Norden har tre ud af Nestlés fire fabrikker på nuværende tidspunkten opnået nul CO2-emissioner. Og Nestlés babymadfabrik i Finland bruger 99 pct. genanvendelige emballagematerialer.

– På vores kaffefabrik, ZOÉGAS, i Helsingborg ligger vi på 66 pct. Her er vores største udfordring de flerlagsmaterialer af plast, der bruges i direkte kontakt med fødevarer, for eksempel filterkaffe, for at beskytte kvaliteten og friskheden, siger nordisk direktør for produktion og logistik i Nestlé, Svante Palebo.

Et tæt samarbejde med leverandører, partnere og konkurrenter er vejen frem for at tackle de udfordringer, konkluderer han.

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.