Netto har lanceret klimamærkning af varer i to af sine butikker. Målet er at samle data nok til at kunne udbrede mærket i hele detailhandlen. Mærkningen har allerede givet et tydeligt fald i salget af for eksempel oksekød i de to butikker.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er super mange mærker, som alle forbrugere nogenlunde ved, hvad betyder, foruden nøglehulsmærket og økomærket. Det er klart, at vi gerne så, at et klimamærke kunne få samme status. Vi vil presse på, alt hvad vi kan, for at få lavet en national klimamærking, fortæller strategichef Nikolaj Holm Hansen.
Han fortæller, at ambitionen med klimamærkningen er, at det bliver ligeså udbredt som nøglehulsmærket.
Klimamærkningen bliver ikke lavet på baggrund af en specifik klimaberegning af hvert enkelt mærke. Handler det om eksempelvis en hamburgerryg ser Netto på et gennemsnitsaftryk afhængigt af, hvor i verden hamburgerryggen eksempelvis er produceret, og dermed hvor langt den er blevet transporteret.
Klimaberegning fra Concito
Mærkningen af dagligvarerne er sket med afsæt i tænketanken Concitos værktøj ‘Den store klimadatabase’, som blev lanceret i februar.
– Her i første omgang er det primære formål med klimadatabasen at guide professionelle madaktører og forbrugere i retning af de fødevaretyper og måltider, der generelt set har det laveste klimaaftryk, skriver Concitio om værktøjet.
– Når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er et højt næringsindhold i fødevarerne ikke nødvendigvis en fordel. Det er de færreste, der går på indkøb efter et bestemt antal kalorier eller proteiner, og de fleste danskere indtager i dag for mange næringsstoffer, tilføjer tænketanken.
Læs også: Database tracker klimaaftryk for 500 fødevarer
I alt viser Concitos værktøj det gennemsnitlige klimaaftryk for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked.
Foruden Concitos database, har det Salling Group-ejede Netto rådført sig med en række eksperter, inden pilottesten blev lanceret, oplyser Nikolaj Holm Hansen.
– Vi gør ikke det her for at nudge kunderne i de to butikker – det er med det lange lys på for at finde ud af, hvordan man kunne have et klimamærke. Det kan godt være, at vi er Danmarks største detailkæde, men vores markedsdele er heller ikke større, end at vi anerkender, at vi skal have resten af detailhandlen med, siger Nikolaj Holm Hansen.
“Spis efter kostrådene,” siger Dansk Industri
Hos Dansk Industri peger de dog på, at de gerne ser en en standardisering af klimaaftrykket på fødevare på EU-plan.
Kødsalget falder allerede
Netto skal de kommende måneder gøre status, og derefter handler det om at finde partnere til projektet. Herunder især myndighederne:
– Vi er allerede i god dialog med Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet, og det er klart, vi skal have myndighederne formelt med, hvis det her skal udbredes, siger strategichefen.
Som udgangspunkt vil pilottesten blive holdt til de to butikker, henholdsvis i Horsens og på Amager. Pilottesten er sat til at vare tre til seks måneder, for som Nikolaj Holm Hansen påpeger, er det vigtigste, at Netto får samlet den data, de har brug for, for at kunne rykke videre mod et officielt klimamærke.
Læs også: Klimavenlig kødproduktion og dyrevelfærd skal kombineres
Generelt falder kødmarkedet på hele markedet, hvilket til dels kan skyldes, at tallene er baseret på sammenligninger fra maj sidste år, hvor vejret var noget varmere end i år, hvilket gav en tidligere start på grillsæsonen – som sædvanen tro giver stor stigning i kødsalget.
Dog har Netto efter mærkningen trådte i kraft i april set et større fald i kødsalget i de to testbutikker sammenlignet med de butikker, testbutikkerne bliver sammenlignet med.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
