Netto har lanceret klimamærkning af varer i to af sine butikker. Målet er at samle data nok til at kunne udbrede mærket i hele detailhandlen. Mærkningen har allerede givet et tydeligt fald i salget af for eksempel oksekød i de to butikker.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er super mange mærker, som alle forbrugere nogenlunde ved, hvad betyder, foruden nøglehulsmærket og økomærket. Det er klart, at vi gerne så, at et klimamærke kunne få samme status. Vi vil presse på, alt hvad vi kan, for at få lavet en national klimamærking, fortæller strategichef Nikolaj Holm Hansen.
Han fortæller, at ambitionen med klimamærkningen er, at det bliver ligeså udbredt som nøglehulsmærket.
Klimamærkningen bliver ikke lavet på baggrund af en specifik klimaberegning af hvert enkelt mærke. Handler det om eksempelvis en hamburgerryg ser Netto på et gennemsnitsaftryk afhængigt af, hvor i verden hamburgerryggen eksempelvis er produceret, og dermed hvor langt den er blevet transporteret.
Klimaberegning fra Concito
Mærkningen af dagligvarerne er sket med afsæt i tænketanken Concitos værktøj ‘Den store klimadatabase’, som blev lanceret i februar.
– Her i første omgang er det primære formål med klimadatabasen at guide professionelle madaktører og forbrugere i retning af de fødevaretyper og måltider, der generelt set har det laveste klimaaftryk, skriver Concitio om værktøjet.
– Når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er et højt næringsindhold i fødevarerne ikke nødvendigvis en fordel. Det er de færreste, der går på indkøb efter et bestemt antal kalorier eller proteiner, og de fleste danskere indtager i dag for mange næringsstoffer, tilføjer tænketanken.
Læs også: Database tracker klimaaftryk for 500 fødevarer
I alt viser Concitos værktøj det gennemsnitlige klimaaftryk for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked.
Foruden Concitos database, har det Salling Group-ejede Netto rådført sig med en række eksperter, inden pilottesten blev lanceret, oplyser Nikolaj Holm Hansen.
– Vi gør ikke det her for at nudge kunderne i de to butikker – det er med det lange lys på for at finde ud af, hvordan man kunne have et klimamærke. Det kan godt være, at vi er Danmarks største detailkæde, men vores markedsdele er heller ikke større, end at vi anerkender, at vi skal have resten af detailhandlen med, siger Nikolaj Holm Hansen.
“Spis efter kostrådene,” siger Dansk Industri
Hos Dansk Industri peger de dog på, at de gerne ser en en standardisering af klimaaftrykket på fødevare på EU-plan.
Kødsalget falder allerede
Netto skal de kommende måneder gøre status, og derefter handler det om at finde partnere til projektet. Herunder især myndighederne:
– Vi er allerede i god dialog med Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet, og det er klart, vi skal have myndighederne formelt med, hvis det her skal udbredes, siger strategichefen.
Som udgangspunkt vil pilottesten blive holdt til de to butikker, henholdsvis i Horsens og på Amager. Pilottesten er sat til at vare tre til seks måneder, for som Nikolaj Holm Hansen påpeger, er det vigtigste, at Netto får samlet den data, de har brug for, for at kunne rykke videre mod et officielt klimamærke.
Læs også: Klimavenlig kødproduktion og dyrevelfærd skal kombineres
Generelt falder kødmarkedet på hele markedet, hvilket til dels kan skyldes, at tallene er baseret på sammenligninger fra maj sidste år, hvor vejret var noget varmere end i år, hvilket gav en tidligere start på grillsæsonen – som sædvanen tro giver stor stigning i kødsalget.
Dog har Netto efter mærkningen trådte i kraft i april set et større fald i kødsalget i de to testbutikker sammenlignet med de butikker, testbutikkerne bliver sammenlignet med.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
