Fra 1. maj 2020 bliver rådgivningsvirksomheden Affaldskontoret en del af Niras. Det skal styrke rådgivningen om, hvordan virksomheder, regioner, affaldsselskaber og kommuner øger mængden af ressourcer fra affald, sikrer genanvendelse og forebygger affaldsdannelse.
Særligt kommunerne bliver fremover en endnu vigtigere kundegruppe, mener Camilla K. Damgaard, afdelingsleder for Cirkulær Økonomi, Bæredygtighed og Ressourcer i Niras.
Hun forventer nemlig, at der kommer til at ske “rigtig meget på området for affaldsplanlægning, -håndtering og genanvendelse i de kommende år.”
– Der er jo for eksempel meget fokus på cirkulær økonomi fra EU’s side med det nye strategiudkast og for så vidt også i EU’s Green Deal, siger Camilla K. Damgaard med henvisning til EU Kommissionens Circular Economy Action Plan.
– Der skal implementeres ny lovgivning som skal støtte op om de mål, og det får også indflydelse i Danmark, så vi ser, at der kommer et større marked for rådgivning i den forbindelse, tilføjer hun.
Kommuner får svært ved at nå nationale målsætninger for genanvendelse
Det gælder især på det kommunale område, hvor Niras ikke hidtil har stået lige så stærkt som på det statslige.
– Vi kan allerede nu se, at nogle kommuner med en stor andel af etageboliger får svært ved at nå de kommende nationale målsætninger for genanvendelse, så der skal oprustes på den front, og det vil vi gerne bidrage til.
Niras har i forvejen arbejdet sammen med Affaldskontoret om adskillige kommunale projekter, men nu skal deres knowhow på det kommunale område for alvor spille sammen med de styrker Camilla K. Damgaard peger på, at Niras har både på hovedkontoret i Allerød og de lokale kontorer.
– Både Affaldskontoret og Niras har lavet en del analyser for Miljøstyrelsen, som giver os en god baggrund for at rådgive kommunerne. Derudover er Niras’ afdeling for Cirkulær Økonomi, Bæredygtighed og Ressourcer en meget tværfaglig afdeling, som samler ekspertiser inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed men også har en antropologgruppe siddende.
– I løsning af fremtidige opgaver vil opkøbet af Affaldskontoret giver os et endnu bredere perspektiv på de forskellige udfordringer både når det gælder de tekniske aspekter, økonomi og borgerinddragelse, siger Camilla K. Damgaard.
Få borgere ved, hvad cirkulær økonomi er
Netop sidstnævnte står det sløjt til med i forhold til cirkulær økonomi. I hvert fald er det kun lige knap hver tredje dansker, som kender betydningen af begrebet ’cirkulær økonomi’, ifølge en befolkningsundersøgelse fra februar 2020 foretaget af Dansk Erhverv, som skriver:
“Hvis det som forventet er et emne, som politikerne og det offentlige Danmark fortsat vil bruge, er det nødvendigt, at betydningen af begrebet bliver kommunikeret bredt ud. Vi har brug for, at alle danskere engagerer sig i den grønne omstilling, herunder at flere får øjnene op for cirkulære elementer som fx sortering, genanvendelse, genbrug, reparation og varers levetidsforlængelse.”
Det bakker Camilla K. Damgaard op om.
– Det er ekstremt vigtigt, at borgerne forstår begrebet og forstår deres rolle, hvis vi skal lykkes med en cirkulær økonomi.
Vil det også anspore flere virksomheder til at få fokus på cirkulær økonomi, hvis der er en større bevidsthed om det i befolkningen?
– Mange virksomheder gør allerede meget i dag, for det er jo sund økonomisk fornuft i at reducere affaldsmængden og styrke ressourceeffektiviteten, men der skal endnu mere fokus på det, og det tror vi også på, at der kommer i kraft af klimaforhandlingerne og klimapartnerskabets anbefalinger, som også støtter op om blandt andet cirkulær økonomi.
Ser I også internationalt et marked for rådgivning i forhold til affald?
– Opkøbet har fokus på det danske marked, men helt overordnet er det internationalt, at man kan gøre en rigtig stor forskel, fordi mange lande uden for EU kun har simple lossepladser og slet ikke udnytter ressourcerne i affald. Men set i lyset af den aktuelle krise, er det svært at kaste sig ind i lige nu. Men vi er med i konsortier for EU og arbejder for EU Kommissionen.
Ledelsen tager lønnedgang året ud
Med opkøbet bliver de to partnere Hanne Johnsen og Henning Jørgensen samt fire tilknyttede konsulenter fra Affaldskontoret en del af affaldsteamet på Niras’ hovedkontor i Allerød. Niras har desuden affaldseksperter tilknyttet på kontorer i Aalborg, Aarhus og Esbjerg.
Niras opnåede i 2019 en fremgang i resultatet (EBITDA) på 20 procent til 72,2 mio. kr. sammenlignet med 60,5 mio. kr. året før. Omsætningen var på 2,3 mia. kr., hvilket udgør en vækst på blot tre procent, ifølge en pressemeddelelse om årsregnskabet.
Som følge af usikkerhed i forbindelse med corona-krisen meldte Niras’ øverste ledelse tidligere på måneden ud, at den går 15 pct. ned i løn året ud, skriver Idag.dk.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
