De følgende interview er bragt med tilladelse fra Infomedia og optræder i rapporten CEO Superbrands 2019, som er offentliggjort 27/2.
2019 blev det helt store år for bæredygtige budskaber og hensigtserklæringer i medierne. Det gælder især fra topcheferne på Infomedias årlige liste over CEO Superbrands, som netop er offentliggjort
Én ting er snak, men hvad er planerne egentlig? Og vil de rykke noget? Her svarer fire CEOs på, hvad deres ansvar og udfordringer er, når det kommer til bæredygtighed.
Den allerstørste udfordring er det at opnå en reel bæredygtig global udvikling
Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk, Formand for regeringens klimapartnerskab for Life Science og biotek
Hvor ligger dit ansvar som chef for en af de største virksomheder i Danmark for at sikre en bæredygtig fremtid?
– Det er først og fremmest mit ansvar at sikre, at Novo Nordisk er en bæredygtig virksomhed. For os betyder det, at vi driver en virksomhed, som skaber værdi for samfundet. Jeg og mit ledelsesteam formulerer strategier, der skal sikre, at vi har fuldt fokus på at forfølge vores mål, og at vi leverer resultater. Det handler bl.a. om at undgå negative konsekvenser af vores handlinger for mennesker, samfund og miljø. Og så er det naturligvis også min opgave at italesætte dette.
– Som chef skal jeg inspirere og motivere alle vores mere end 42.000 medarbejdere, og jeg skal vinde tillid hos vores interessenter til, at vi kan løfte den opgave, vi har påtaget os på en måde, så vi også viser, at vi kan drive en sund og fremtidssikret forretning. Endelig er det en vigtig opgave for mig at være synlig i den offentlige debat og bruge min stemme som repræsentant for en af Danmarks førende virksomheder, både herhjemme og internationalt.
Hvad er de største udfordringer i forhold til at arbejde aktivt med bæredygtighed og FN’s verdensmål?
– Den allerstørste udfordring er det at opnå en reel bæredygtig global udvikling. Verdensmålene er en rigtig god ramme, som sætter retning for, hvor verden skal hen, og de er også nyttige for virksomheder til at sætte deres arbejde ind i en større sammenhæng.
– For de fleste virksomheder kan det være ganske overvældende at forholde sig til 17 mål og 169 delmål, så den første og vigtigste opgave er at definere, hvor ens virksomhed har særlige muligheder for at bidrage positivt, og hvor virksomheden i særlig grad har negative påvirkninger.
Vi kan reelt ikke gennemføre en grøn omstilling i vores branche i morgen eller i nær fremtid
Jens Bjørn Andersen CEO, DSV Panalpina, Formand for regeringens klimapartnerskab for Landtransport og logistik
Hvor ligger dit ansvar som chef for en af de største virksomheder i Danmark for at sikre en bæredygtig fremtid?
– Klima er et emne, man som virksomhed og virksomhedsleder i dag er nødt til at forholde sig til. Vi anerkender, at vi er en del af en branche, der bidrager væsentligt til CO2-udledningen og dermed også må tage aktiv del i en grøn omstillingsproces. Det bliver ikke nemt i en ”sort” branche som transport, men det skal vi.
– Vi er i en proces, hvor vi analyserer, hvordan vi kan bidrage til at få gang i omstillingen og har sagt ja til at deltage i regeringens klimapartnerskaber. Vi har brug for hjælp fra politikerne, der skal regulere på området; fra kunder og forbrugere, der skal drive en efterspørgsel på bæredygtig transport og logistik, og fra branchen, der skal stå sammen om nødvendigheden og skubbe på udvikling og implementering af ny teknologi. Vi skal slet og ret finde en vej, men vi kan ikke gøre det alene.
Hvad er de største udfordringer i forhold til at arbejde aktivt med bæredygtighed og FN’s verdensmål?
– Den største udfordring er, at løsningen ikke står klar i kulissen. Vi kan reelt ikke gennemføre en grøn omstilling i vores branche i morgen eller i nær fremtid. Der er ikke fundet et alternativt brændstof, der kan indføres globalt, og selv hvis det fandtes, ville det sandsynligvis indebære årelange ombygninger, eller udvidelser af eksisterende infrastruktur, at skulle gennemføre en relativ hurtig omstilling, fordi det indebærer teknologiske landvindinger og store investeringer i et globalt systemskifte, hvis det skal batte noget både på den korte og lange bane. Og det kræver politisk mod at stille krav gennem øget regulering og strammere lovgivning.
Der er stadig utroligt mange andre ting, som vi stadig ikke har fundet en god måde at måle på
Mads Nipper CEO, Grundfos Formand for regeringens klimapartnerskab for Produktionsvirksomheder
Hvor ligger dit ansvar som chef for en af de største virksomheder i Danmark for at sikre en bæredygtig fremtid?
– Vi er meget bevidste om, at den største forskel, vi som virksomhed kan gøre, er, hvis vi lykkes med at anvise veje, som andre virksomheder følger. Det gælder selvfølgelig de produkter og løsninger, vi bringer til markedet, men også vores egen adfærd som virksomhed, hvor vi ønsker at være en rollemodel. Det er naturligvis svært at få andre til at følge os, hvis det forbliver vores egen hemmelighed – så det er klart, at vi også aktivt forsøger at sprede budskabet så godt, vi kan.
– Bæredygtighed er en integreret del af alt, hvad vi gør i Grundfos. Det er vigtigt for os, at vi både er en bæredygtig virksomhed, som undlader at gøre skade, og som samtidig aktivt hjælper med at løse verdens vand- og klimaudfordringer ved bl.a. at nedbringe strømforbruget og hjælpe med til at give millioner af mennesker adgang til rent drikkevand. Det må og skal kombineres med at drive en fornuftig forretning, og derfor er det også en holdindsats fra alle i Grundfos.
Hvad er de største udfordringer i forhold til at arbejde aktivt med bæredygtighed og FN’s verdensmål?
– Vi har brugt en hel del tid og energi på at finde en god måde at måle vores bæredygtighedsindsats på. Vi har etableret et bæredygtighedsindeks, som måler fremgangen på 12 forskellige parametre. Men der er stadig utroligt mange andre ting – også nogle ret væsentlige nogle af slagsen – som vi stadig ikke har fundet en god måde at måle på. For virksomheder, som er vant til at have fuldstændigt styr på alle tal, er det ikke altid behageligt. Vi har valgt at kaste os ud i det, at være åben omkring svaghederne og – ikke mindst – at være villig til at tage ved lære undervejs.
Vi skal have skabt en global efterspørgsel på bæredygtige fødevarer
Foto: Niels Hougaard
Jais Valeur CEO, Danish Crown, Formand for regeringens klimapartnerskab for Fødevarefremstilling og landbrug
Hvor ligger dit ansvar som chef for en af de største virksomheder i Danmark for at sikre en bæredygtig fremtid?
– Klimaforskere over hele verden peger på kød, som en af de helt store udfordringer for vores jord, for klimaet og for levevilkårene for de kommende generationer. Det er en fundamental udfordring for alle kødproducenter, som vi har et stort medansvar for at løse. Vi kan ikke blive ved med at spise og producere kød, som vi gør nu. Vi skal begynde at gøre tingene anderledes, og vi har lovet at gå forrest, både når det gælder om at finde bæredygtige løsninger til at producere kød grønnere og mere bæredygtigt.
– I Danish Crown har vi sat os et mål om at gå forrest i arbejdet for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. Vi vil reducere vores CO2-udledning med 50% frem mod 2030 og ambitionen er at være klimaneutrale i 2050. Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg fik muligheden for at stå i spidsen for regeringens klimapartnerskab for bæredygtig fødevareproduktion, hvor vores opgave er at præsentere en plan for, hvordan hele det danske fødevareerhverv kan bidrage til de danske klimamål.
Hvad er de største udfordringer i forhold til at arbejde aktivt med bæredygtighed og FN’s verdensmål?
– Tid, tålmodighed og global efterspørgsel. Tid, fordi vi har travlt. Vi bliver stadig flere mennesker, der alle skal have noget at spise. Tålmodighed, fordi det tager tid at ændre vores adfærd og i vores tilfælde at omstille en hel fødevaresektor. Endelig skal vi have skabt en global efterspørgsel på bæredygtige fødevarer. Det er ikke nok, at de nordeuropæiske forbrugere efterspørger bæredygtighed. Vi skal opdyrke en reel efterspørgsel hele vejen fra Shanghai og Sidney til São Paulo og San Francisco.
Hele rapporten CEO Superbrands 2019 kan downloades her mod afgivelse af email.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
