Kristian Fribo, som tidligere har været Senior Sourcing manager i Stark Group bliver byggekædens nye bæredygtighedschef. Han har desuden allerede været ansvarlig for byggemarkedskædens Svanemærke-, FSC- og PEFC-certificeringer af produkter til de nordiske markeder.
Nu bliver opgaven at løfte niveauet af bæredygtighed inden for alle produktkategorier samt styrke kædens rådgivning om bæredygtighed. Det sker for at efterkomme efterspørgslen på bæredygtige byggematerialer fra kunderne, oplyser Stark, som i regnskabsåret 2018/2019, der løb til udgangen af juli, landede en omsætning på 17,2 mia. kr. Overskuddet på driften steg med 17 procent til knap 900 mio. kr. Ud over Danmark er kæden til stede i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og Finland.
– Jeg har arbejdet indgående med det her område de seneste 15 år, og jeg glæder mig rigtigt meget til at bruge al min arbejdstid på at løfte Starks ekspertise yderligere inden for bæredygtighed. Vi kigger ind i et marked, hvor efterspørgslen på for eksempel DGNB og Svanemærke-projekter er stigende fra arkitekter og bygherrer, sigerKristian Friborg i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Samtidig skal vi klæde håndværkerne, der faktisk udfører opgaverne, endnu bedre på til denne vigtige opgave. Præcis her er det helt oplagt at sætte ind, og den udfordring glæder jeg mig til at tage op.
I en undersøgelse offentliggjort 26. oktober blandt 1.936 håndværkere svarer 58,5 pct., at de anser det som en stor fordel for samfundet, miljøet og klimaet, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem. Det er dog en lille tilbagegang i forhold til 2019, hvor tallet var 62,5 pct.
Stark er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer og har i Nordeuropa 10.000 medarbejdere, der arbejder i flere end 400 afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Finland.
“Træmand” skal fremme mere bæredygtigt byggeri
Kristian Fribo er uddannet skovingeniør og har tidligere været med til opbygge et indkøbsnetværk af certificerede skove og savværker i Østeuropa.
Han sidder desuden i bestyrelsen for FSC Danmark, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift og har bred opbakning fra internationale organisationer som WWF og Verdens Skove.
– I mit arbejde har jeg altid beskæftiget mig med bæredygtighed. Det er et område, jeg virkelig brænder for, og jeg er utrolig glad for nu at kunne bringe mine erfaringer endnu mere i spil i Stark. Jeg vil bl.a. arbejde for at sikre en bedre implementering af bæredygtige produkter og viden i organisationen, så vi styrker vores rådgivning af kunderne. At gøre det nemmere for håndværkere og bygherrer at bygge bæredygtigt, er en effektiv og hurtig måde at opnå resultater på, siger Kristian Fribo i meddelelsen.
Head of Sustainability Louise Askær-Hune med ansvar for bæredygtighed i hele Stark Group glæder sig over , at bæredygtighedsarbejdet i Stark Danmark styrkes med den nyoprettede stilling som bæredygtighedschef.
– Der er tale om en markant oprustning inden for bæredygtighed i vores del af branchen. Vi favner bredt i bæredygtighedsteamet. Det sikrer integreret bæredygtighed gennem hele værdikæden, fra materialerne produceres til vores kunders byggerier står færdige, og gerne videre derfra for at sikre, at materialerne efterfølgende kan genanvendes, siger hun i meddelelsen.
Stark Group meddelte 9. oktober i år, at virksomheden som den første forhandler og distributør af byggematerialer i Danmark, har tilsluttet sig FN’s Global Compact, det globale bæredygtighedsinitiativ for virksomheder. Det betyder blandt andet, at Stark Group årligt skal rapportere på frem- og tilbagegang i forhold til Global Compacts ti principper samt verdensmålene, skriver Wood-supply.dk.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
