“Vi kan ikke genanvende os ud af udfordringerne med plastik”

Plastic Change har fået ny ledelse. NGO’ens stifter Henrik Beha Pedersen er blevet ny bestyrelsesformand og stopper derfor som adm. direktør. Ligeledes stopper vicedirektør Berit Asmussen.

Den nye ledelse udgøres af ny adm. direktør Louise Lerche-Gredal og af Anne Aittomaki, der tiltræder som strategisk direktør.

Vi har spurgt de to nye direktører, hvad de har på agendaen, og hvad deres budskab er til virksomhederne.

Vi skal længere op i værdikæden og forhindre plastik i at blive til affald

Hvordan vil man mærke, at I er kommet til?

Louise Lerche-Gredal (LLG): Vi har talt meget om plastik som et affaldsproblem, men nu vil vi også gerne tale om overproduktion og overforbrug af plastik, så vi kommer tættere på kilden til problemet og dermed også tættere på løsningerne.

Anne Aittomaki (AA): Ja, der er meget fokus på forbrugerne ansvar, men hvis vi skal nå målet om at skabe et mere bæredygtigt forbrug, skal vi længere op i værdikæden og forhindre plastik i at blive til affald. Det betyder, at vi skal have detailhandlen og industrien med, så de kan levere produkter til forbrugerne, der ikke genererer samme mængder affald som i dag. Vi kan ikke genanvende os ud af udfordringerne med plastik. Derfor skal vi kigge mere i retningen af genbrugssystemer, og hvad interaktionsdesign og digitale materialer kan tilbyde.

Plastik er ikke kun et forureningsproblem, det er også et produktions- og forbrugsproblem

I har allerede partnerskaber med virksomheder, hvordan vil jeres dialog med dem udvikle sig?

LLG: Danske virksomheder er de seneste par år begyndt at interessere sig en del for, hvor meget affald de producerer, hvordan de håndterer det, og hvor meget der sendes videre til forbrugerne. Nu skal rette sigtet hen mod at tale om reduktion af overflødige materialer. Det handler om smartere design af produkter, om ændret forbrugeradfærd og nye serviceydelser. Det kan eksempelvis være, at produkterne kan komme tilbage til producenterne og blive genopfyldt. På den måde skal vi udvide debatten fra, at plastik er et forureningsproblem, til at plastik også er et produktions- og forbrugsproblem.

AA: Det andet vi satser på er at udvide vores værktøjskasse og lade os inspirere af andre sektorer. Vi skal også arbejde med den enorme mængde af vigtig data, som bliver produceret rundt om i verden, og som aldrig når ud til forbrugerne, virksomhederne og politikerne. Med de rette værktøjer og indhold tror vi på, at vi kan skabe den største impact.

Virksomhederne bør formulere nogle klare mål for reduktion, vi kan holde dem op på

Hvad er jeres budskab til danske virksomheder?

LLG: Helt overordnet skal de se at komme i gang. De kan begynde med at åbne op og blive mere transparente i forhold til deres plastikforbrug, så kan de opstille nogle principper for design, indkøb med videre. De bør også formulere nogle klare mål for reduktion, som vi som organisation og forbrugerne kan holde dem op på.

Hvad er fremtiden for jeres erhvervspartnerskaber?

LLG: Ved at indgå partnerskaber kommer vi tættere på maskinrummet og kan i dialogen med virksomhederne bedre påvirke dem til at gå i den rigtige retning. Vi er dog meget opmærksomme på at værne om vores dagsorden og at være den kritiske partner. Uden integritet og troværdighed er vi ikke en værdiskabende partner for virksomhederne.

Samtidig kan vi også bruge vores partnere til at gøre en abstrakt målsætning om at reducere plastik meget konkret. Når Carlsberg laver en Snap-Pack løsning redder det ikke verden fra plastik, men det illustrerer, hvordan vi kan reducere plastik ved at tænke smartere. Det kan måske inspirere andre til at gøre det samme inden for deres branche.

Virksomhederne ved, at de er nødsaget til at reagere

Nu er plastik jo ikke decideret en del af Carlsbergs kerneforretning. Hvordan får man fat i de helt store plastik-syndere, hvor det er tilfældet?

LLG: Vi er i dialog med flere af de store syndere allerede og det er positivt, for hvis vi ikke taler med dem, har vi ikke mulighed for at påvirke dem. Heldigvis er det sådan med plastik-dagsordenen, at den har massiv bevågenhed også hos mange virksomheder. De ved, at de er nødsaget til at reagere. Det vigtigste for os er, at deres tiltag ikke bliver et stunt, men at de er udtryk for en reel intention og har en effekt. Det er en balancegang, som vi er meget opmærksomme på.

AA: Vi arbejder selvfølgelig også på det politiske niveau og med at oplyse borgerne, så de stiller krav om løsninger, der giver mindre plastik.

Danmark har netop fået endnu en ny tænketank, der skal reducere madspild. Burde der også være en med fokus på reduktion af plastik?

AA: De to sager hænger sammen. Der argumenteres for, at fødevarers holdbarhed forlænges med plastik. Det er gælder også i nogle tilfælde. Men sagen er den, og det gælder både fødevarer og plastik, at der alt for meget spild allerede inden varerne ender i butikkerne. Så systemerne slår fejl, før produkterne når forbrugeren. Derfor skal vi se på, om nogle leverandørkæder er blevet for lange til, at det er bæredygtigt. På lang sigt handler det om at skabe nogle værdikæder, der er mere lokale, hvis ikke både mad- og plastikaffald skal stige i fremtiden.

Jeres finansiering kommer fra fondsstøtte, sponsorater og donationer – men er det nok til at I kan gøre den forskel, I gerne vil?

LLG: Vi er meget interesserede i at opdyrke flere virksomhedspartnerskaber, men også I at øge vores medlemstal og private støtter. Vi er helt afhængige af den opbakning, hvis vi skal fortsætte vores arbejde.

Fortællingen om plastik skal ændres fra at handle om forurening til at handle om overforbrug

Hvad er det vigtigste aftryk I vil sætte i 2019?

LLG: Det er at ændre fortællingen om plastik fra at handle om forurening til at handle om overforbrug. Den skal også ændres fra at tale om genanvendelse, som den store forkromede løsning, til at tale om nødvendigheden af at reducere. Plastik-problemet vil aldrig kunne løses ved at øge genanvendelsesprocenten, hvis vi ikke samtidig sætter en stopper for produktionen.

Hvordan måler I, om det lykkes?

LLG: Vi måler på debatten på sociale medier. Derudover er reduktion af plastik også et element, som vi tager med ind i alle vores erhvervspartnerskaber. På den måde skal det gennemsyre alle vores aktiviteter både i 2019 og i de næste år.

AA: Der er også et folketingsvalg rundt om hjørnet, hvor klima er højt på dagsordenen hos vælgerne. Plastikproduktion hænger jo tæt sammen med den debat, så den skal vi selvfølgelig også blande os i. Klima-kamp er også plastik-kamp.