Hver gang et rederi køber et ton brændstof, skal det betale et beløb til en forskningsfond, der har til formål at skabe CO2-neutral skibsfart frem mod 2030.
Sådan lyder forslaget til den nye industrifinansierede fond. Over de næste ti år skal den vokse til 5 milliarder dollar – eller omkring 32 milliarder kroner. Det skal sætte turbo på forskning- og udvikling af grønne brændstoffer, ifølge Danske Rederier.
I dag står shippingbranchen for cirka tre procent af verdens CO2-udledning.
Læs også: Forskere skal regne på indføring af CO2-afgift
Forslaget skal behandles på det næste møde i miljøkomiteen i FN’s søfartsorganisation, IMO.
Det er udarbejdet af de internationale rederiorganisationer, og i Danske Rederier er man glade for, at den danske regering officielt støtter forslaget og vil bidrage til at forhandle det på plads.
– Danmark spiller en vigtig rolle i IMO og med et erhverv, der går forrest og stiler mod CO2-neutralitet i 2050, så er det vigtigt med dansk opbakning til den forsknings- og udviklingsindsats, der skal rulles ud. Det er ret unikt, at et samlet internationalt erhverv selv foreslår at betale til forskning og udvikling. Vi har brug for en global lovramme vedtaget i IMO, så alle verdens rederier kan bidrage økonomisk til omstillingen, siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier i en pressemeddelelse.
Krydser fingre
En global forskningsfond finansieret af skibsfarten var et af de initiativer, som ’Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark’ afleverede til regeringen sidste år.
– Vi krydser fingre for, at landene i FN’s søfartsorganisation IMO vedtager forslaget. Vi har i den grad behov for finansiering til at sætte turbo på udviklingen af de grønne brændstoffer, som skibsfarten skal sejle på i fremtiden. Uden dem kommer vi ikke i mål med en CO2 neutral skibsfart, siger Jacob Meldgaard.
Læs også: Regeringen giver trecifret millionbeløb til grøn forskning
Et nyt forskningscenter for CO2-neutral skibsfart, som har modtaget 400 millioner kroner i finansiering fra A.P. Møller Fonden, blev desuden sat i søen sidste år med det formelle navn Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Det har allerede fået talrige erhvervspartnere og skal også tiltrække forskere.
Såvel Mærsk som DFDS har forpligtet sig til at være CO2-neutrale i 2050, hvilket gør virksomhederne mere ambitiøse end den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som generelt får skyld for at være mere fodslæbende, når det gælder såvel ambitioner som konkret klimaregulering af branchen.
Forslaget skal drøftes af medlemslande på IMO’s miljøkomitemøde i juni 2021. Hvis forslaget få tilstrækkelig støtte, skal det udvikles yderligere frem mod næste miljøkomitemøde i efteråret, hvor der kan tages en endelig beslutning om at etablere fonden.
Allerede nu skal skibe rapportere deres brændstofforbrug til IMO. De oplysninger kan benyttes til at sikre, at alle skibe betaler ind til fonden.
Kilde: Danske rederier
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.