Torben Emborg er ny nordiske chef i verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé. Han efterfølger hollænderen Michiel Kernkamp, som nu leder Nestlé i Central- og Østeuropa og blandt andet engagerede sig i at komme ind på markedet for plantebaseret mad.
Torben Emborg selv et godt kendskab til den region, da han i de seneste ti år har arbejdet for Nestlé med base i Tjekkiets hovedstad Prag. Her var han blandt andet marketing manager for området Groceries. Siden blev han hentet til hovedkontoret i Vevey, Schweiz.
Jeg tænker også i opkøb af virksomheder, som er fremtidsorienterede og bæredygtige
Nu skal han være bosat i Sverige, som er Nestlés største nordiske marked. Han vil satse yderligere på grønne og bæredygtige fødevarer.
– Der er et stort potentiale for moderne fødevarer for de nordiske forbrugere, og her tænker jeg især på bæredygtige fødevarer. Vi er i Nestlé stærke på vegetariske og veganske fødevarer, og jeg tænker også i opkøb af virksomheder, som er fremtidsorienterede og bæredygtige. Vi kan vokse en del i Norden, siger Torben Emborg i en pressemeddelelse.
Bæredygtighed er i det hele taget en nøgle til Nestlés overlevelse på lang sigt, mener han.
– Nestlé blev skabt for lidt over 150 år siden. Skal vi eksistere om 150 år, er der én vej: bæredygtige produkter. Hvis vi ikke lever vores fantastiske koncept Creating Shared Value fuldt ud, overlever vi ikke på langt sigt. Når man som virksomhed gør forretning i et land, skal man give noget værdifuldt tilbage til samfundet på samme tid. Det er det, der ligger i tankegangen omkring Creating Shared Value. Jeg mener, at CSV er fremtidens CSR, og det hører man også i dag på mange universiteter, siger Torben Emborg med henvisning til begrebet, som har til formål at skabe værdi for både virksomheden og samfundet.
Nestlés store projekt med at få flere unge i arbejde også mig rigtigt meget på sinde
Nestlés ansvar gælder både selve produkterne og deres indpakning samt ansvaeret for at være med til at løse samfundsudfordringer som eksempelvis ungdomsarbejdsløshed, lyder det fra Torben Emborg.
– Vi skal tænke hele vejen rundt: på vores forhåbentlige eliminering af brug af plastik som emballage, vores reduktion af vand- og energiforbrug, vores CO2-aftryk mv. Og så lægger Nestlés store projekt med at få flere unge i arbejde også mig rigtigt meget på sinde: der er en meget høj ungdomsarbejdsløshed i mange lande, og hvis de lande, herunder virksomhederne i de lande, ikke gør mere, risikerer landene at miste dele af en generation på gulvet, siger han i meddelelsen og tilføjer:
– Det er synd, det er forkert – og det bliver i sidste ende dyrt for de samfund, der fastholder det for høje fokus på erfaring i ansættelserne i såvel den private som den offentlige sektor. For lige nøjagtigt dét rammer urimeligt de unge gang på gang. Virksomheder kan generelt godt gøre mere for at ansætte flere unge.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
