Det vælter ind med nye krav og regulativer fra EU. Kristoffer Nilaus Tarp, Chief Business Officer i virksomheden C-MORE, gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business. Han argumenterer for, at de nye krav fra EU vil blive en konkurrencefordel for danske virksomheder.
– Bæredygtighed skal ikke drives på mavefornemmelse, siger han, og podcastvært Steffen Max Høgh er rørende enig. For når de nye krav fra EU
bliver en realitet, er det de virksomheder, der er på forkant med data, som vil
klare sig bedst.
Og data om bæredygtighed er der mange udfordringer med: Der mangler data,
data er ikke i ordentlig kvalitet, og virksomhederne opererer med forskellig
data. Så hvordan fixer vi det, spørger Steffen Max Høgh.
– Vi skal betragte data som en forretningskritisk disciplin, der er skal støtte
virksomheders fortsatte overlevelse og vækst samt skabe virksomheder, der
skal hjælpe os alle med at undgå klimakatastrofen, siger Kristoffer Nilaus Tarp.
Han tror i øvrigt, at EU’s krav til europæiske virksomheder, vi gøre det sværere
for dem i en periode, fordi virksomheder i resten af verden ikke har de samme
krav.
– Men fordi EU samlet set er verdens største økonomi, og de
virksomheder, der leverer til EU også vil blive mødt med kravene, så vil det
‘dryppe ned’ gennem forsyningskæderne – og det kan ende med at blive en
stor konkurrencefordel, fortsætter han.
Kristoffer Nilaus Tarp tror i øvrigt ikke, at EU’s nye krav bliver et større skifte
for de store, danske virksomheder. Fordi mange virksomheder har opbygget
kapacitet til at arbejde med data og bæredygtighed, så de skal nok klare sig.
– Det er straks værre for de virksomheder, der har lavet en
bæredygtighedsrapport i kommunikationsafdelingen og ikke andet. De
virksomheder får meget travlt.
Lyt til episoden her.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.