Verdensmålene er kravlet længere op på den tætpakkede dosmerseddel hos danske direktører. De er nemlig højt på agendaen hos CEOs i over halvdelen af virksomhederne, ifølge nye tal.
I 84 pct. af virksomhederne spiller CEO’en desuden ofte en aktiv rolle i arbejdet med verdensmålene.
Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt 615 VL-medlemmer udarbejdet af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse i samarbejde med McKinsey & Company, som bliver præsenteret i sin helhed ved et event fredag eftermiddag, som markerer 5-årsdagen for verdensmålene.
Også bestyrelsesmedlemmerne har fået øjnene op for verdensmålene. Siden seneste undersøgelse fra 2018 er deres engagement nemlig steget fra et rundt 0 til 9 pct. i 2020-tallene.
Og den udvikling glæder Ida Bratting Kongsted, adm. direktør, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
– Betydeligt flere virksomheder har fået øjnene op for de forretningsmæssige fordele i at arbejde strategisk med Verdensmålene, frem for at det kun er et socialt engagement. Det har været vores benhårde fokus hos VL igennem to år nu at inspirere flere til aktivt at integrere verdensmålene i virksomhedens core-strategy. Altså områder, hvor man som virksomhed kan innovere sin forretning på en bæredygtig måde og samtidig gøre det til sin konkurrencefordel, siger Ida Bratting Kongsted i et skriftligt svar og tilføjer:
– Jeg hæfter mig især ved, at topledelserne i den grad går forrest i dag, og at verdensmålene i stigende grad også er på bestyrelsens bord og dermed bliver en del af strategien. Det er præcis det, der skal til, hvis verdensmålene for alvor skal rykke noget.
Ser man på virksomhedernes engagement i bred forstand, er det også steget. 61 pct. af virksomhederne arbejder i dag aktivt med verdensmål som klima, bæredygtighed og social ansvarlighed, hvilket er en stigning på 20 procentpoint siden 2018, hvor tallet var 41 pct.
Virksomhederne er også varmet lidt mere op, når det gælder det kommercielle potentiale i verdensmålene, selvom den primære motivation stadig er af social karakter. Mens 34 pct. havde en forretningsrelaterede motivation for at arbejde med dem i 2018. gælder det for 40 pct. i dag.
Hurdlerne ved at arbejde med verdensmålene forbliver dog de samme.
Analysen viser, at begrænset mulighed for at få indflydelse (20 pct.) og måle effekten (18 pct.) sammen med manglende interesse fra kundernes side (14 pct.) og høje omkostninger (12 pct.) stadig er blandt de største barrierer for virksomhedernes arbejde med verdensmålene.
– Det kræver tålmodighed at arbejde med verdensmålene, og en del svarer i undersøgelsen, at de har svært ved at måle resultatet af anstrengelserne. I de kommende år bliver det en vigtig problemstilling, at vi finder bedre metoder til at måle effekten af de forskellige indsatser, siger Ida Bratting Kongsted.
Ser man på top fem over de mest anvendte verdensmål blandt danske virksomheder, finder man de mål, der ligger tættest på noget, de fleste virksomheder arbejder med og kan påvirke. Det gælder ansvarlig produktion og forbrug, klimatiltag og ren energi (mål 12, 13 og 7) samt verdensmål nummer 8 om at ”skabe anstændige job og økonomisk vækst”, og mål nr. 3 om ”at sikre sundhed og fremme trivsel”.
De 5 vigtigste verdensmål for danske virksomheder
12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klimaindsats
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige job og økonomisk vækst
3. Sundhed og trivsel
Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
