Flere og flere virksomheder sætter mål for CO2-reduktioner i deres leverandørkæde, som for manges vedkommende udgør over 80 pct. af virksomhedens samlede udledninger. Det gælder så forskellige virksomheder som Novo Nordisk, Vestas og Velux.
Sidste år satte også Ørsted reduktionsmål for hele sit CO2-aftryk inklusiv sin leverandørkæde. I 2032 skal udledningerne være halveret og i 2040 skal leverandørkæden være CO2-neutral. Den står ifølge tal fra Ørsteds seneste ESG-rapport for over 90 pct. af virksomhedens udledninger.
Og selvom det med titlen som verdens mest bæredygtige selskab kan virke som om, Ørsted er i mål med sin omstilling, har det været en øjenåbner at kortlægge CO2-udledningerne i alle hjørner af virksomheden og på tværs af virksomhedens samlede CO2-aftryk, fortæller Ida Krabek, Head of Programs & Engagement, Global Sustainability.
Stort kortlægningsarbejde
Hun er ansvarlig for det team i Ørsted, som sammen med kollegaer på tværs af Ørsted arbejder blandt andet med at nå målene for en CO2-neutral virksomhed og leverandørkæde i henholdsvis 2025 og 2040.
– Der er meget arbejde i at kortlægge alle kilder til CO2-emissioner på tværs af vores samlede CO2-aftryk. Det dækker for eksempel de emissioner der er forbundet med produktion og installering af vindmølleparker, med produktion af den strøm, vi får fra stikkontakten til daglig drift rundt om i verden, og emissioner forbundet med vores bilpark og medarbejdertransport. Hele CO2-rapporteringen af scope 3 er desuden en praksis, der er under udvikling, så den kortlægning har også været en rejse, som kræver input fra flere steder i organisationen og er drevet af vores ESG Accounting team, siger Ida Krabek.
Som et ud af kun to energiselskaber har Ørsted netop fået godkendt, at deres reduktionsmål for hele virksomheden inklusiv leverandørkæden er på linje med en 1,5 graders temperaturstigning af Science Based Targets Initiative (SBTi).
Scope 3-udledningers andel vokser
Men jo mere CO2-udledningerne i Ørsteds egen produktion falder, jo større en andel kommer udledningerne i leverandørkæden og fra energihandel til at udgøre.
– Vores udledninger i scope 3 er relativt store, blandt andet fordi vi handler med energi. De handler er fortsat baseret på et energimiks, som også indeholder sort energi. Derudover har vi langsigtede gaskontrakter, så det gør, at vores aftryk bliver ret stort. Derfor besluttede vi sidste år at sætte et mål om at reducere udledningerne fra scope 3 med 50 pct. i 2032 og at nå et CO2-neutralt samlet klimaaftryk i 2040.
Vejen til det er gradvist at udfase handlen med gas samt at arbejde med leverandørerne om at nedbringe deres udledninger, fortæller Ida Krabek.
– Da vi kortlagde alle vores emissioner kom den største andel fra leverandørkæden til vores havvindmølleparker, primært fra fremstilling af komponenter som fundamenter, tårne, kabler og fra al den logistik, der er på havet i forbindelse med at stille havvindmølleparkerne op. Det er vores hotspots for CO2-udledninger i leverandørkæden. Der er vi afhængige af nogle sektorer, som er svære at omstille, nemlig rederier og tung industri til fx stål- og cementproduktion.
Ørsted rapporterer om årlige CO2-emissioner i “1.000 tons ækvivalenter”, og hvor meget af det udgør scope 3, men ikke som en procentdel af selskabets samlede udledninger.
3 veje til at opnå CO2-reduktioner i leverandørkæden
Hvordan griber i det arbejde med at få leverandørerne til at omstille sig an?
– Der er tre ting, vi fokuserer på i dialogen med vores topstrategiske leverandører. Det første er at skabe en fælles baseline for, hvad deres CO2-performance er i dag. Konkret har vi bedt dem om at rapportere til CDP (non-profit som tracker CO2-udledninger, red.) for at skabe en ensrettet standard for, hvordan vi rapporterer på CO2-emissioner, siger Ida Krabek og tilføjer:
– Vi opfordrer dem også til at sætte Science Based Targets. Begge dele er noget, som har været med til at modne vores eget billede af vores CO2-performance, og hvad vi skulle gøre for at forbedre den og bidrage til Parisaftalens krav om at begrænse global opvarmning til 1,5 grader. For os har det at rapportere til CDP og få guidance derfra hjulpet os til at forme vores klimaprioriteter og initiativer frem mod den A-score, vi fik sidste år for første gang. Det er den samme rejse vi vil inspirere vores leverandører til og samarbejde med dem om.
– Det andet og tredje er, at vi opfordrer vores leverandører til at bruge grøn strøm i deres produktion og at lægge en plan for, hvordan de vil omstille til grøn energi i logistikdelen af at opføre en havvindmøllepark.
Afhængig af CO2-reduktioner i andre industrier
Særligt sidstnævnte ambition er dog nemmere sagt end gjort, erkender Ida Krabek.
– Hidtil har fokus i den grønne omstilling meget været på elektrificering fra sol og vind, men transportsektoren og den tunge industri er svære at omstille. For at nå vores 2040-mål er vi afhængige af, at andre industrier lykkes med deres omstilling. Det gælder for eksempel produktionen af stål, som udgør en betydelig andel af CO2-udledningerne i leverandørkæden for havvindmøller, fordi de er afhængige af processer, som kræver høj varme, siger Ida Krabek.
Det gælder også shippingindustrien.
– Noget af det vi selv har gjort i den forbindelse i år er at lancere en satsning på power-to-x, som vi tror på er en stor del af løsningen på at omstille hele samfundet til grøn energi på længere sigt. Men vi har også brug for initiativer, der kan reducere udledningerne fra shipping her og nu. Det arbejder vi selv på i vores logistik, og det opfordrer vi også vores leverandører til at gøre.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
