sustain

Okay, boomer: Du skylder på klimagælden

Af - 24. juni 2021
Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Vi skal gøre op med vores tankegang om, at samfundsøkonomien er som en husholdning, der død og pine ikke må forgældes, hvis vi skal finansiere den grønne omstilling i kølvandet på coronakrisen.

Det mener professor emeritus ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen, der er aktuel med bogen ‘Kriseøkonomi og klimagæld’.

Og den største regning skal falde hos dem, der skylder mest på klimabalancen, siger Jesper Jespersen.

– Min generation har opbygget en klimagæld i form af et øget miljømæssigt underskud, som er ved at akkumulere som drivhuseffekt. Og den gæld bør vi jo betale tilbage, siger Jesper Jespersen, der er født i 1948.

Han tilføjer:

– Klimaskatten bør i virkeligheden pålægges på en sådan måde, at den ældre generation kommer til at bære den største del, dels fordi de fleste af os er rigest, dels fordi det er os, der har bidraget mest til klimagælden.

Et opgør med gæld

På samme måde, som man fandt pengene til at genopbygge London efter bombningen i 1940’erne, selvom alle budgetter var sat ind på krigsproduktion, kan man også finde pengene nu, selvom coronakrisen har suget af statskasserne, mener Jesper Jespersen.

– Med de økonomiske muskler vi har i dag, ikke mindst i det rige Vesten og i Kina, er der ikke teknologiske eller økonomiske argumenter for, at man ikke kan afsætte, det der skal til.

Jesper Jespersen mener derfor, at et vigtigt sted at starte er at se på sin opfattelse af gæld. For mens privatgæld typisk forbindes med at være et udtryk for en vis grad af overforbrug eller uansvarlighed, kan statsgæld i form af øremærkede grønne statsobligationer derimod være et udtryk for fremsynethed og ansvarlighed.

Ikke mindst fordi gældsætningen vil føre til investeringer, som på den lange bane gør samfundet rigere.

De øgede investeringer vil derfor også komme erhvervslivet til gode, mener Jesper Jespersen. For de øgede investeringer skal især gå til at producere alt fra vindmøller til vandteknologi, som skal produceres i det private erhvervsliv med støtte fra greentech og videnskab:

– Så hvis jeg må være lidt optimistisk, er det rent win, win, win. Det vil betyde, at vi får en mere stabil og retfærdig samfundsøkonomi.

Fra lovark til sindelag

Det er dog tale om et kulturelt problem, mener Jesper Jespersen, som peger på, at det er “velfærdsgenerationen” som han selv er en del af, der fortsat sidder på magten, og som har skrevet de lærebøger man sidder med på universiteterne.

– Beslutningstagerne er jo min generation, som har brugt så meget og har haft så meget vækst, at det til sidst ikke gjorde noget, at væksten blev sat lidt ned – for vi har heller ikke godt af at spise så meget eller ryge og rejse, som vi har gjort, siger han.

Alligevel mener han, at lovgivning vil kunne betyde en ændring i den kulturelle tilgang til økonomi.

Læs også: Unge iværksættere skal skabe fremtidens bæredygtige løsninger

En del af den lovgivning kan være en CO2-afgift:

– Kom nu med den CO2-afgift, men gør den progressiv. Progressiv i den forstand, at man skal betale en højere CO2-afgift jo rigere man er, siger Jesper Jespersen og tilføjer:

– Så er det ikke sværere. Det behøver man ikke sætte en kommission ned i to år med en syltekrukke for at komme frem til. Vi har allerede progressive skatter, det har vi også ved indkomst- og ejendomsbeskatningen.

Ved regeringens Klimahandlingsplan 2020 fra december sidste år, forpligtede regeringen sig til at nedsætte en ekspertgruppe, der senest ved udgangen af 2021, skal delrapportere og “fastlægge principper” for CO2-regulering.

Nogen egentlig dansk CO2-afgift er det dog ikke blevet endnu, selvom mange af de lande vi normalt sammenligner os med, allerede har det eller har vedtaget det. Både Norge, Sverige og Finland har indført afgifter, mens man i Holland i slutningen af 2020 vedtog at indføre CO2-afgiften stødt stigende.

Kan ramme Danmarks konkurrenceevne

Jesper Jespersen er ikke alene om at pege på CO2-afgiften som det oplagte værktøj. Tidligere klimaminister og EU-Kommissær Connie Hedegaard har i en ny podcastserie, ‘De Utålmodige’, talt med en række erhvervsledere om deres ønsker for den grønne omstilling, og i et interview med Sustain Report fortalte Concito-formanden, at nærmest alle gæsterne tiggede om at få reguleringer fra politikerne.

Læs også: Dansk Industri vil hæve danske virksomheders CO2-afgift

Hun pegede på, at det uden klare formuleringer vil gå ud over danske virksomheders konkurrenceevne:

– Ellers får vi ikke vores frontløberposition forsvaret, og så får vi ikke jobbene og indtægterne. Nu står resten af verden og vil gerne den grønne omstilling og vil gerne, at tingene skal være bæredygtige – så det er nu, vi skal rykke, sagde Connie Hedegaard.

Babyboomer-generationen skylder

I sin bog introducerer Jesper Jespersen begrebet “klimagæld” og han understreger, at man tidligere i historien har bevist, at man ved samarbejde kan få standset eller tillbageført miljøproblemer.

I Montrealprotokollen fra 1987 besluttede man ved internationalt koordinerede tiltag, at brugen af ozonnedbrydende stoffer skulle udfases efter en nøje lagt tidsplan. Det medførte, at man allerede i slutningen af 00’erne kunne måle, at hullerne i ozonlaget var ved at blive lukket.

– Man kan faktisk samarbejde og løse ikke-uvæsentlige miljøproblemer også i en international kontekst, og det har jo i virkeligheden ført til en masse opfindelser, som for eksempel at erstatte freon i køleskabe og trykdåser. Det er bare én succeshistorie, siger Jesper Jespersen.

Men mens frygten for hudkræft og ozonhuller var den helt store udfordring i 80’erne og 90’erne, så mener Jesper Jespersen, at det nu er CO2-udledningen og ikke mindst en akkumulerede CO2-udledning.

Og det er netop den akkumulerede udledning, som han kalder for klimagælden.

– Den gæld har vi flyttet ind i barneværelset til vores stakkels børn og børnebørn, og de skal jo så trækkes med med den klimagæld i form af temperaturstigning og en mere ustabil verden.

– Vi har muntert skubbet gælden foran os, og her skylder vi kommende generationer noget, siger Jesper Jespersen, og tilføjer at hvis man kan acceptere det faktum, så må man også acceptere en øget beskatning og at en del af pensionsformuerne skal investeres i den grønne omstilling som et afdrag på klimagælden.

Tags:

Science Report